Trials Evolution

Spotlight

FilmTrials Evolution: The Best User Tracks trailer

Redlynx udpeger spillernes bedste egenkreationer indtil videre.

FilmTrials Evolution - Map Editor trailer

Byg de baner med de bare næver og hæng dig dinglende i én arm.

FilmTrials Evolution datosat til midt april

Nyt gameplay viser frem af natkørsel, multiplayer og et væld af udendørs baner.

Key events

Trials Evolution Anmeldelse

Det er svært at nævne Xbox Live Arcade uden at tænke på Trials HD. Det finsk-producerede trial-biking-spil er til dato blandt de bedst sælgende titler på Microsofts digitale download-tjeneste med over to millioner aktive spillere. Det sublime, afbalancerede fysiksystem kombineret med et ekstremt veludført banedesign udgør fundamentet i en af de mest succesrige og vanedannende spiloplevelser i nyere tid. Konceptet var ganske givet set år forinden i diverse flash-afskygninger, men det var først med Trials HD, at potentialet blev udløst.

Forventningerne til efterfølgeren, Trials Evolution, er derfor selvsagt tårnhøje. Det har ikke været nogen nem opgave for RedLynx, der nu ejes af franske Ubi Soft, at skulle overgå originalen, men ikke desto mindre har det været målet. At levere et videreudviklet og forbedret Trials-koncept, deraf navnet Evolution.

Kigger man alene på grundmekanikken, forbliver alt dog ved det gamle. Det er spillerens fornemmeste opgave at styre sin motorcykel sikkert gennem et væld af snedigt udtænkte forhindringsbaner, den ene sværere end den anden. Spilleren har som sådan ingen indflydelse på motorcyklens retning, da denne følger et prædefineret spor, men det er heller ikke formålet. I stedet ligger al spilmekanisk fokus på manøvrering af motorcyklen forbi de enkelte forhindringer. Der skal gasses op og bremses de rigtige steder, ligesom der skal lægges vægt på enten for- eller baghjul, når motorcyklen er ved at vælte.

Læs mere...

Trials Evolution rekordsælger på Xbox Live Arcade

Over 100.000 købere lagde spillets servere ned.

Microsoft fortæller nu, at RedLynx' seneste stunt bike spil Trials Evolution har formået at tjene flere penge på udgivelsesdagen end noget andet spil. På det Microsoft-kontrollerede site playXBLA bringes den glade nyhed om, at "efter de første 24 timer på markedet, har Trials Evolution sat rekorden for det bedst indtjenende dag ét salg i Xbox Live Arcades historie"