Thor: God of Thunder

Thor: God of Thunder

Thor: God of Thunder

Stop! Hammer Time!

Efter et angreb på Valhalla drager Thor af sted med hånden i et fast greb om den trofaste hammer Mjölnir og lommerne fulde af torden og lynild for at slå pandebrasken ind på utallige jætter. Ved at svinge hammeren og lade torden, vind og lyn regne ned over fjenderne skal man som Thor kæmpe sig gennem Marvels udgave af den nordiske mytologi.

Thor: God of Thunder er et typisk hack'n'slash spil, hvor det gælder om at nedlægge horder af fjender, før de kan få bugt med Thors guddommelige styrke. Man har to forskellige angreb: Melee og den Odin Power-baserede magi, der gør Thor i stand til at lave lokalt uvejr. Disse to kan sammensættes til et hav af forskellige combos, der hver har deres egen lille niche. Man kan desuden kaste med hammeren, der trofast vender tilbage, men det er ikke en specielt stor del af de egentlige kampe.

Undervejs optjener man Valor Points ved at bekæmpe fjenderne og åbne diverse spektakulære containere. Disse point bruges til at specialisere Thor inden for seks forskellige kategorier: Melee, General, Hammer Throw, Thunder, Wind og Lightning med hver fem opgraderinger. De fleste af opgraderinger låser op for nye attack combos, der er stærkere udgaver af dem, man har i forvejen.

Læs mere...