Super Mario Galaxy 2

Spotlight

Key events

Super Mario Galaxy 2

Super Mario Galaxy 2

En ny stjerne er født.

Super Mario Galaxy 2 er noget så usædvanligt som en direkte efterkommer. Det følger i skoene på 2008-succesen Super Mario Galaxy, der takket være sit forfriskende design skød Mario og platformspil-genren til nye galaktiske højder. Vi skal ellers tilbage til midten af halvfemserne for at finde det seneste Mario-spil, Super Mario World 2: Yoshi's Island, der blev lanceret som en fortsættelse snarere end et nyt eventyr. Super Mario Galaxy 2 træder samme rute; i skyggen af sin to år ældre storebror søger det igen mod fjerne galakser for at underholde og lave revolution. Efter 120 stjerner i selskab med Mario og co. ligner det dog mest af alt en evolution.

På overfladen ligner dette andet galaktiske eventyr med Mario og co. nemlig sig selv. Det galakse-baserede gameplay er således igen i fokus, hvorfor Mario får rig lejlighed for at løbe, hoppe, svæve og svømme fra planet til planet i jagten på de funklende stjerner, der alle skal findes, hvis blikkenslageren skal gøre sig forhåbninger om at redde Peach fra Bowsers klamme klør. Producer Shigeru Miyamoto har dog i et forsøg på at mindske udenomsstøjen fra første spil, den overnuttede og til tider dræbende langsomme historie om den komiske dronning Rosalina, valgt at ty til den oprindelige Mario-fabel om prinsessens evige kvaler og blikkenslagerens heroiske kamp for at redde hende.

Væk er ligeledes det kluntede hub-system, der ikke tjente andet formål end at sløve Marios rejsen mellem de forskellige baner. I stedet benytter Super Mario Galaxy 2 sig af et kortsystem ikke ulig det, som Nintendo selv pionerede med Super Mario World, og som også blev benyttet i sidste års New Super Mario Bros. Resultatet er en mere strømlinet Mario-oplevelse, hvor fokus ligger på reelt spil snarere en tom historiefortælling og udforskning.

Læs mere...

Historien om Super Mario

Retrospektiv fra 1981 frem til i dag.

I mere end 25 år har Nintendos karismatiske blikkenslager med de røde overalls og det sorte moustache fornøjet os computerspillere. Han har optrådt i over 200 forskellige titler, der globalt set er blevet solgt i mere end 210 mio. eksemplarer. En bemærkelsesværdig bedrift som de færreste spil-ikoner, hvis overhovedet nogen, kan tilslutte sig. Mario er i en liga for sig, og derfor synes det ikke underligt, at han med årene har fået det bombastiske tilnavn ”Super”. Der er skrevet vidt og bredt om Kyoto-gigantens supermaskot, men i anledning af at Mario nok engang er sceneaktuel, stiller vi skarpt på de historiske vendepunkter, der har været med til at give Super Mario sin helt unikke særstatus som platformspillenes ubestridte konge.

Miyamoto: Natal og Move truer Nintendo

Fra stolthed til frygt på to måneder.

Nintendo har hidtil været afslappet i deres holdning, når det kommer til konkurrencen på bevægelsesstyret teknologi fra Microsoft og Sony. Shigeru Miyamoto har dog nu klassificeret disse initiativer som "truende".

Super Mario Galaxy 2 inden længe

Til USA i maj. Udgivelse i DK tippes kort efter.

Nintendo har i forbindelse med Nintendo Media Summit i San Francisco afdækket, at Super Mario Galaxy 2 vil ramme de amerikanske butikker allerede den 23. maj, hvilket er langt tidligere end først antaget.