Metal Gear Solid: Rising

Spotlight

FilmMetal Gear Rising: Revengeance - E3 trailer 2012

Hurtigere, vildere. Stadig på vej.

FilmMetal Gear: Rising Revengeance - Trailer [VGA 2011]

Platinum Games har overtaget udviklingen af sværdkamp og generel pumpethed.

Key events

Kojima: Episodespil er kuren mod dyr udvikling

I næste generation vil spil udkomme på flere fleksible måder, mener Metal Gear Solid-designeren

Spildesigeren Hideo Kojima, der er mest kendt for Metal Gear Solid-serien til Playstation og Xbox, spår ikke kun store forandringer indenfor grafikudvikling i den næste konsolgeneration. Også måde, vi får spillene serveret, vil forandre sig radikalt i forhold til vore dage.

Metal Gear Rising: Revengeance

Metal Gear Rising: Revengeance

Solid Metal Ninja

Raiden var aldrig den mest populære ninja i skolen. Det var altid den storrygende, hårdkogte Solid Snake, der tog alt rampelyset, og Raiden sad bare tilbage i hjørnet og blev mere og mere emo. I Metal Gear Solid 2: Sons of Liberty fik han muligheden for at give Snake kam til sit hår, men endte i stedet med at blive husket som en af spilhistoriens mest vattede figurer. Han var androgyn som David Bowie i 70'erne, men bestemt ingen Thin White Duke. Bedre gik det, da han vendte tilbage som hardcore cyberninja i Metal Gear Solid 4: Guns of the Patriots, men selv en aldrende Snake var stadig sej som det ondeste sålelæder, og Raiden måtte endnu engang se sig slået. Meget kan man sige om Raiden, men han giver aldrig op, og nu er han tilbage i sit helt eget spil, Metal Gear Rising: Revengeance. Og hvis du spørger ham, om "Revengeance" er et rigtigt ord, så sparker han dig op i luften, hugger dig midt over og river din rygrad ud med sine bare cybernæver, for derefter at knuse den, før dit sønderrevne lig rammer jorden med et ynkeligt klask. I dette kapitel af Metal Gear kan Snake bare se måbende til, og Ryu Hayabusa ender med at ligne en fastelavnsninja af bedste Fætter BR-kaliber, som lige har fået det hvide bælte i børne-ninjutsu.

Metal Gear Rising er Konamis bud på en moderne opfølger til den legendariske serie, der fik sin debut på NES i 1987. Spillet skulle oprindelig være en del af Solid-sagaen og have foregået mellem Metal Gear Solid 2 og 4, med henblik på at fortælle historien om, hvordan Raiden blev til en cyborg. Hideo Kojimas team havde dog svært ved at implementere det planlagte sværdbaserede kampsystem, så de droppede spillet. I stedet fik Platinum Games tøjlerne, og det har resulteret i et meget vildere actionspil, end den originale ide lagde op til. Historien er også blevet lidt løsere og handler nu om Raidens kamp mod en privat militærorganisation ved navn Desperado Enterprises. Det har givet Platinum frihed til at skabe et skingrende vanvittigt spil, hvor du får lov til at kløve ting til højre og venstre, løbe på vægge og kaste rundt med tanks og gigantiske robotter, som var de lette som kastestjerner.

Det går hurtigt op for spilleren, at det her på ingen måde er Metal Gear Solid, hvilket også er en løbende joke. Raiden kan i bedste Snake-stil snakke med sine holdkammerater via codec, og de forsøger hele tiden at få ham til at snige sig rundt. Skuffelsen i deres stemmer er altid stor, når vores cyberninja i stedet vælger at hugge alt og alle i en million stykker, for derefter at tonse af sted til det næste slagsmål, uden på nogen måde at skjule sin flabede fremtoning. Raiden er udelukkende designet til at være den vildeste kampmaskine, man kan forestille sig. Der er ikke noget med at gemme sig og kigge rundt om hjørner. Manden kan ikke engang dukke sig eller blokere, og forlader sig i stedet på en lang række akrobatiske moves og offensive teknikker. Det virker i starten lidt sært, indtil man finder ud af, at hele kampsystemet handler om timing og observation af modstanderen. Hvis du laver et let angreb med dit sværd i den rigtige retning mod en modstander, laver Raiden en parade, som midlertidigt lammer modstanderen, og så er gaveboden ellers erklæret åben.

Læs mere...

Snart kan du prøve Metal Gear Rising: Revengeance

Der går ikke lang tid, før en demo er klar til download.

Der kommer snart en smagsprøve på Konami og Platinum Games' actiontunge Metal Gear Rising: Revengeance til de europæiske gamere. En demo nøjagtigt svarende til den, der i nogen tid har været vedhæftet HD-udgivelsen af Zone of Enders, dukker op på Xbox Live og Playstation Network i løbet af januar måned. Hermed har brugerne knap en måned til at teste spillet inden den planlagte, europæiske udgivelse d. 22. februar.

Metal Gear Rising: Revengeance Preview: Raiden slår igen!

Metal Gear Rising: Revengeance Preview: Raiden slår igen!

Platinum Games skarpsliber den sølvgrå ninja.

Det siges at pennen er mægtigere end sværdet. Hvis det virkelig er sandt, burde en eller anden skrive et brev til Raiden, stjernen fra Metal Gear Rising: Revengeance, og skrive noget i retning af: "Kære Raiden, du ødelagde Metal Gear Solid 2. Jeg var glad for at se du blev latterliggjort i MGS3, og jeg ville ønske du var blevet dræbt i MGS4.

P.S.: Jeg spillede MSG2 færdigt, og din manddom er så lille, at jeg ikke engang kunne få øje på den. Er du sikker på du overhovedet har én?" Hvis dét ikke sårer ham, så ved jeg snart ikke, for det der med sværdet, det har han helt styr på. Men hvorfor lyve for sig selv? Jeg kan ikke være gal på Raiden. Han kom jo trods alt stærkt tilbage i Metal Gear-serien som cyborgninja med halv robotstemme og med barberskarpe blade stikkende ud overalt.

Hans første hovedrolle siden denne metamorfose starter lige efter begivenhederne i Metal Gear Solid 4. Raiden angribes af en rivaliserende Private Military Corporation et eller andet sted i Afrika. Dødeligt såret bliver han genopbygget med en endnu stærkere krop, hvilket man skulle tro han ville værdsætte, men han kan bare ikke finde det i sig selv at holde op med at dræbe de folk, som er i vejen for hans såkaldte "revengeance." Det handler om principper, må man forstå.

Læs mere...

Folk er tilfredse med de spil de har

Hideo Kojima: Shooters sælger som varmt brød, så hvorfor lave andet?

Hideo Kojima, skaberen af Metal Gear-serien, er bekymret for den nuværende (s)tilstand, den globale spilindustri befinder sig i.

Kojima: VGA kan blive vigtigere end E3

Årets game award show bød på tre store overraskelser.

Hideo Kojima, far til Metal Gear-serien, har via Twitter kommenteret på tendensen ved det årlige Spike Video Game Awards show, som blev sendt i den forgangne weekend.

MGS Rising ikke ved Tokyo Game Show

Kojima: Vi vil hellere arbejde.

Kojima Productions har bekræftet, at Metal Gear Solid: Rising ikke vil være til stede ved Tokyo Games Show 2011, som løber af stabelen i hovedstadens Makuhari Messehal mellem den 15.-18. september under det friske slogan "GAME-Dancing you heart". Oh yeah.

Kojima: Metal Gear NES er en skændsel

Nintendo-klassiker et traumatisk bekendtskab.

I en noget overraskende udmelding forklarer Konamis japanske spilgeni Hideo Kojima, hvordan Nintendo Entertainment System-versioen af det første Metal Gear er en plet på hans ellers fine karriere.

Metal Gear Solid Rising er skarpt

Detaljeret indblik i spillets fokus på at skære.

Kojima Productions løftede under gårsdagense E3-pressekonference sløret for de første Metal Gear Solid: Rising-detaljer.

Metal Gear Solid: Rising demonstreret

Kojimas næste idé er Xbox 360-eksklusiv.

På Microsofts E3 pressekonference i går aftes dansk tid præsenterede Hideo Kojima sin nyeste fikse idé, MGS: Rising. Spillet blev som sådan vist frem af spillets egentlige producer, Shigenobu Matsuyama, og Raidens eventyr viste sig at være et sværdkampspil med fokus på nærkamp og kirurgiske snit.

Flygtede i papkasse som Solid Snake

Berygtet indsat på fri fod i vores virkelighed.

Den berygtede franske fange, 45-årige Jean-Pierre Treiber, havde tirsdag denne uge held med at flygte fra sit fængselsophold via en metode ikke ukendt for spillere af Metal Gear Solid.

Konami giver MGO bikini på

I anledning af spillets 1-års dag.

Konami har frigivet en patch til Metal Gear Online, der får de kvindelige figurer i spillet til at løbe rundt med bikini top.