Halo 3: ODST

Key events

6th October 2009

Halo 3: ODST

30th September 2009

Halo 3: ODST - Gameplay

Activision skal udgive Bungies spil

Endelig mulighed for flere spilformater.

Activision og Bungie er i dag indgået en aftale for i første omgang 10 år, hvorunder Activision skal fungere som udgiver af "det kommende store spilunivers fra Bungie".

Loyale Halo 2-fans med i Reach beta

Loyale Halo 2-fans med i Reach beta

Microsoft belønner den hårde kerne.

Microsoft vil belønne loyale Halo 2-fans med gaver som både en tak og et "undskyld" for lukningen af Halo 2-serverne den 15. april.

Den bedste af gaverne er uden tvivl en invitation til multiplayer-betatesten af Halo: Reach, der starter den 3. maj. Tidligere på ugen fortalte vi ellers, hvordan kun indehavere af Halo 3: ODST var sikret adgang.

Den samme hårde kerne af Halo 2-fans vil desuden modtage tre gratis måneders abonnement på Xbox Live Gold og et engangsbeløb på 400 Microsoft Points, kan det læses i en kopi af en e-mail sendt fra Microsoft, offentliggjort på udvikleren Bungies forum.

Læs mere...

Halo 3: ODST

Halo 3: ODST

Hukommelsestab i New Mombasa.

Jeg husker tydeligt en af de første aftener på Åboulevarden, efter at jeg var flyttet hjemmefra. Min sambo og jeg sad på min madras, der, som det sig jo hør og bør, var placeret på gulvet mellem bunker af beskidt tøj og tomme chipsposer. Foran os stod mit 14" Grundig, som var det eneste tv i residensen, og den anden halvdel af rummet var optaget af min kammerats Xbox, der, som vi alle husker, havde et rumfang på omkring 3x3 meter. Men størrelsen havde sin ret, for i Xboxen gemte der sig hidtil uanede kræfter, måtte jeg jo indse. På min lille skærm var vi nemlig i færd med at spille Halo i splitscreen på Legendary sværhedsgrad. Det er uden tvivl den bedste co-op-oplevelse, jeg har haft på en konsol. Helt op til den fantastiske sidste bane sad vi og hujede og hejede (ja, det er rigtige ord), og Halo vil altid stå som en lysende stjerne på min ungdoms himmel.

Halo var helt klart Xboxens killer app nr.1., og det var ganske velfortjent. Bungies tilgang var, at spilleren skulle have det sjovt i 30 sekunder som så blev gentaget igen og igen, i den betydning at de 30 sekunders action skulle være så velsmurte som overhovedet muligt. Det virkede efter min mening godt. Halo bød jo i virkeligheden ikke på den store variation, og banedesignet var sine steder lidt kedeligt, men der var altid monstre at skyde, Warthogs at køre i eller Banshees at kegle rundt i luften med. Spillet var desuden meget strømlinet, og våbnene var gode og enkle at bruge. Bungies multiplayerdel satte også nye standarder for konsolspil, så alt i alt var Halo virkelig en succes på alle fronter.

Siden udgivelsen af det første Halo har Bungie vist sig som en af de udviklere, der bruger lang tid på at videreudvikle en masse små detaljer, men ikke piller særlig meget ved de elementer, der virkede til at begynde med. Derfor er både Halo 2 og Halo 3 raffineringer af den samme formular. Halo 2 tilføjede dual-wielding og online multiplayer via Xbox Live, og Halo 3 bød på nyt udstyr, bedre AI og grafik i HD. Halo 3 var i særdeleshed en velsmurt maskine, men hvis man sidestiller det med originalen, så er det efterhånden småt med originaliteten. Master Chief render jo basalt set stadig rundt med velkendte våben og skyder velkendte fjender i mere eller mindre velkendte omgivelser. Og online mødes han af velkendte kommentarer, der ofte omhandler hans mors seksuelle præferencer og betalingen for udførslen af samme. Ja, alt er ved det gamle i Halo-land.

Læs mere...

Halo 3: ODST

Mød The Rookie.

Når man kommer ind i et lille rum og finder fire nørder i fuld gang med et spil, og de ikke kan finde ud af noget så simpelt som at svare på et "hej!", så ved man, at der sker noget spændende på skærmen. Denne gang oplevede jeg situationen hos Microsoft, hvor en gruppe spiljournalister var inviteret til at prøvespille Halo 3: ODST, som er en ny, standalone udvidelse til Halo 3. Men som det altid er tilfældet med spilfans, så kan man aldrig helt være sikker på, om de er tryllebundne eller i koma, så jeg satte mig ned foran den nærmeste Elite, greb controlleren og gav mig i kast med singleplayerdelen af spillet for at finde ud af, om Bungie har et nyt monsterhit på vej.