Gunpoint

Gunpoint Preview

Gunpoint Preview

Sådan inspirerede Deus Ex til et puzzle-spil om elektrikere.

Gunpoint er noget så specielt som en action-puzzler tilsat elementer fra stealth-genren. En sjælden race, der igennem flere år har været på retur, men nu står til at få sin renæssance. I Gunpoint følger vi en unavngiven hemmelig agent, hvis levebrød det er at bryde ind hos multinationale virksomheder og stjæle deres hi-tech-grej. En farlig beskæftigelse, der kan få en brat ende, skulle spilleren blive fanget.

Det er den tidligere PC Gamer-skribent Tom Francis, der står bag Gunpoint. Francis fortæller, hvordan Deux Ex har været en stor inspirationskilde under udviklingen af Gunpoint: "Jeg arbejder ud fra den filosofi, at hvad jeg godt kan lide, bør gradbøjes og derved danne basis for nye oplevelser. Med Gunpoint var jeg stærkt inspireret af Deux Ex, dets evne til at håndtere komplekse systemer på en elegant og simpel måde."

Som i netop Deux Ex spiller hacking en nøglerolle i Gunpoint. Spillets protagonist er behændigt udstyret med et værktøj kaldet The Crosslink, der gør ham i stand til at tilgå virksomhedernes omfattende sikkerhedssystemer. Derved kan døre, lyskontakter, kameraer og andet elektronik manipuleres, som spilleren ønsker det. Ved strategisk at sætte de enkelte elementer ud af spil på de rigtige tidspunkter, kan spilleren således snige sig vej til sit mål.

Læs mere...