Picture of Martin Lennon

Martin Lennon

Contributor

Featured articles

Det skrev vi om: Dead Island

På udflugt med udøden

Epic Mickey: Power of Illusion - Anmeldelse

Tilbage til fortiden. For en kort bemærkning er Musen igen kongen.

Epic Mickey 2: The Power of Two - Anmeldelse

Disney-drømmen er endnu ikke realiseret.

StarHawk Anmeldelse

Stjernekrigen vender tilbage.

Stjernekrig. Lige siden det sidste Star Wars Battlefront har vi hungret efter et solidt multiplayer brag i en fjern galakse for længe siden, og selvom LucasArts forbliver påfaldende tavs, hvad Battlefront franchisen angår, så får vi nu en ny kamp i stjernerne, om end i en helt anden galakse og uden Ewoks og Jedis. Starhawk er navnet, og slaget er begyndt.

Skullgirls Anmeldelse

Kindheste og tøsetæsk!

Fighter-genren har fået noget af en revival siden udgivelsen af Street Fighter IV i 2008, og alene inden for det sidste års tid har Soul Calibur V, Mortal Kombat og Street Fighter X Tekken tæsket sig ind på spilhitlisterne verden over. DLC udvidelser med ekstra karakterer, kostumer og andet godt er blevet en selvfølge - også selvom Capcom har måttet sande, at fans har luret deres ublu forretningsmetoder med at gemme indhold på spilskiverne for så senere at låse det op mod en net sum penge. Mere vil have mere.

The Witcher 2: Assassins of Kings - Enhanced Edition Anmeldelse

Troldmandens lærling er blevet voksen.

The Witcher 2: Assassins of Kings er et voksent spil. Men hvad gør et spil voksent? Er det nøgne kvinder, sex, bandeord og afhuggede hoveder? Det har Witcher 2, men at antage, at det er derfor, spillet er voksent, er en fejl. Ja, Kratos, du er vred og forsmået, men voksen, nej. Det voksne findes derimod i forholdet mellem spiller og spil.

The Darkness II Anmeldelse

Velkendt mørkeleg.

Det første The Darkness udkom tilbage i 2007, hvilket i spilregi nærmest er en menneskealder siden. Ikke desto mindre er det et spil, jeg tydeligt husker flere specifikke scener fra, selv her fem år senere. Den dystre visuelle stil, det grusomme mord på hovedpersonen Jackies kæreste og den klare fornemmelse af, at udvikleren Starbreeze ønskede at lave mere end blot en first person shooter, står klart i min erindring. The Darkness var et first person adventure, mens The Darkness II til sammenligning blot er en shooter. En ofte meget blodig og hæsblæsende oplevelse, men aldrig et spil, der stræber efter at være mere end et hurtigt actionfiks. Væk er det første The Darkness lyst til at gøre andet end at tilfredsstille din indre jagthund - der er ingen vidtfavnende verden, du kan fortabe dig i, og en masse NPCere du behøver at relatere dig til mellem actionscenarierne - i The Darkness II er menuen simpel og målrettet: skyd først og spørg sjældent.

NeverDead Anmeldelse

Til døden dig skiller.

Nogle af mine allerbedste spiloplevelser er japanske. Lige fra Final Fantasy seriens velmagtsdage til Ryus hyperkomboer, Leons zombiejagter og Solid Snakes meta-spionfortællinger, der gang på gang tager spilleren med på en rejse, hvor intet er givet på forhånd. Overraskelsen, galskaben, humoren og lysten til leg er kimen i de bedste japanske spil. Men de senere år har flere og flere af de store japanske spiludviklere sendt deres franchise udenlands med blandet succes, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at Capcoms vestligt-mindede eventyr, som f.eks. Lost Planet og Dead Rising, har været for kompromissøgende i deres struktur efter min smag.

Kingdoms of Amalur: Reckoning Preview

World of War...Reckoning!

Supergrupper - vi kender dem især fra musikkens verden, hvor store stjerner fletter guitarstrengene sammen og danner grupper af episke dimensioner. Audioslave fik trykket den af med tunge toner fra både Soundgarden og Rage Against The Machine, mens Mick Jaggers svulstige Superheavy bukkede gevaldigt under af alt for mange kokke syndromet. Det kan med andre ord gå enten rigtig godt eller fejle fatalt. Spøgsmålet er så, hvad udfaldet bliver for superspilprojektet Kingdoms of Amalur: Reckoning?

Mario Kart 7 Anmeldelse

Bremsespor og bananskræller.

Det mest i øjnefaldende ved Mario Kart 7 er syvtallet, der slår fast, at Mario og Co. har fræset rundt i go-karts i hele syv spil siden debutten i 1992 med Super Mario Kart til Super Nintendo. Det er alligevel en hel del udgivelser, og med det markante syvtal in mente kunne man godt blive narret til at tro, at der er sket kvantespring siden seriens spæde start, men det er langt fra tilfældet. Mario Kart er stort set det samme dengang som nu med minimale ændringer. Mario Kart er og bliver Mario Kart, hvilket givetvis vil tilfredsstille de mest trofaste fans, der vil have rokket lige så meget ved Mario Kart traditionerne som ved risalamanden til jul, men for den mere krævende og kræsne gamer vil Mario Kart 7 være for lidt og for dyrt.

Ratchet & Clank All 4 One Anmeldelse

Mere end en skrue løs.

Når onde robotter, fæle aliens, glubske monstre og utallige trækasser bliver nedlagt af rumhelten Ratchet og hans bedrevidende følgesvend Clank, så er belønningen altid skruer, bolte og møtrikker. Det er en fast tradition i Ratchet & Clank spillene, og netop stolte faste traditioner har længe været fundamentet i serien om de to helte i en fjern galakse. Som PS3-eksklusiv svanesang har udvikleren Insomnia Games dog alligevel valgt at gå nye veje med Ratchet & Clank All 4 One, der desværre ikke er nær så vellykket, som man kunne håbe - seriens hæderlige omdømme taget i betragtning.

Det burde være så simpelt at designe et vellykket Ringenes Herre action-RPG, og alligevel viser War in the North, at det er ret svært. For Ringenes Herre er først og fremmest en fremragende fortælling, og bliver fokus primært flyttet over på action, så taber selv den mest elegante elver pusten. War in the North er baseret på Ringenes Herre universet, som vi kender det fra Peter Jacksons storfilm, men historien er skrevet specielt til spillet, hvilket er den største mangel.

Batman: Arkham City

Med udbredte vinger.

Hvornår ved man, at et spil går ind under huden på én? I Batman Arkham City ligger svaret i selve spørgsmålstegnet - ? - The Riddlers signatur, der med neongrønt flair er at finde overalt i Arkham Citys mørke gyder... og nu også i København?! I fuld fart gennem vores hovedstad fangede mit blik neongrønne afmærkninger på regnvåde brosten, og min første tanke var prompte - The Riddler står bag! Hvorefter jeg straks erkendte, at det var på tide at suse direkte hjem og en gang for alle sætte en stopper for den nævenyttige gækker.

God of War Collection II HD

Den evige spartaner.

Kratos er vred. Det har han været i to PS2 titler, en PS3 titel, to PSP titler, et mobilspil - samt en gæsteoptræden i det seneste Mortal Kombat. Det er megen vrede, men den kære Kratos har trods alt også et horn i siden på hele Olympen.

Mens vi venter på Team ICO's næste kunstneriske udspil, The Last Guardian, der rammer PS3 i 2012, så serveres vi for to milepæle fra PlayStation 2 æraen i funklende nye HD udgaver - ICO og Shadow of the Colossus. De to titler er henholdsvis 10 og 6 år gamle, men det mærker man nu ikke, da netop disse spil er som god vin, de ældes ikke, de modnes.

Resistance 3

Den endelige modstand.

Det første Resistance havde en mission - at få PlayStationen 3 ud over rampen. Som den højt profilerede lanceringtitel til PS3 tilbage i 2006 hvilede der et stort ansvar på Resistance's krigshærgede skuldre, og selv om spillet blev en hæderlig kommerciel succes, så fik det også en noget blandet modtagelse blandt anmeldere såvel som spillere. Et var sikkert, det krigsramte sepiatonede Resistance var på ingen måder den seriøse udfordring til Microsofts farvestrålende sci-fi-shooter Halo, som mange - ikke mindst Sony - havde håbet på.

Driver San Francisco

Dead Man Driving.

Racingspil er ligesom first person shooters en af vor tids mest fortærskede spilgenrer. Kilometer efter kilometer har vi fræset rundt i alt fra Forza til Need for Speed, konstant på jagt efter adrenalinsuset, der med speederen i bund får os gennem hårnålesvinget og over målstregen. Racingspil er en kommerciel succesfuld genre, men som det forholder sig med de fleste kassesucceser, tages der sjældent chancer med de vante rammer. Medmindre de vante rammer er kørt i sænk, dækkene er flade og salgstallene trænger til en seriøs benzinindsprøjtning. Det er tilfældet med Driver-serien, der med sidste skud på køleren - Driv3r - tilbage i 2004 fejlede på alle fronter og endte som et anmeldernedsablet vrag, som ingen seriøs gamer gad at bruge mere end 5 sekunder på.

”Arcade Edition” ak ja, alene ordet ”arcade” bringer minderne frem om en svunden tid tilbage i 90'erne, hvor steder som Tivoli og Professor Olsens Spilleland i det københavnske var samlingssteder for spilleglade entusiaster, der i sommermånederne hellere ville svede i arkadehallerne med Super Street Fighter II og Mortal Kombat 3 end at ligge på stranden og stege. Regulære Aladdinshuler fyldt til bristepunktet med glohede arkademaskiner og overophedede nørder, der gladeligt proppede endnu en femmer i spillemaskinen i håbet om den ultimative combo-sejr over M. Bison eller Shao Khan. Selv husker jeg tydeligt et svidende nederlag til en langt yngre knægt i arkadeversionen af Mortal Kombat 2 - hvordan i alverden kunne han alle de kamptricks?! Derfor var det med blod på tanden, at jeg satte Super Street Fighter IV Arcade Edition i min PS3 - med håb om at genopleve nogle af de nørdede arkade-momenter fra en svunden teenagetid.

Dungeon Siege III

Kryptkravler du alene?

Hvor meget fornøjelse du får ud af Dungeon Siege 3 afhænger ene og alene af dine forventninger til spillet. Forventer du en tro fortsættelse til de to første Dungeon Siege PC-spil, vil du blive skuffet. Forventer du den perfekte online co-op oplevelse, vil du blive skuffet. Forventer du derimod et plot- og dialogtungt singleplayereventyr med et solidt kampsystem, vil du blive positivt overrasket. Men forventer du samtidig et langt eventyr på den anden side af 25 timers effektiv gameplay, vil du igen blive skuffet. Dungeon Siege 3 er relativt kort set ud fra RPG standarder med en kampagne, der varer omkring de 12 timer. Men kan du leve med det og er beredt på, at spillet er singleplayermindet og dialogtungt, så er Dungeon Siege 3 et af sommerens sleeperhits.

White Knight Chronicles II

Ridder lykke, ridder hvid...

Der var engang... Ak ja, den klassiske indledning til mangt et eventyr af den gamle skole. En saga blot i vore dage, men minderne lever om fordums eskapader i svundne verdener med riddere, prinsesser, drager og trolde. Eller i japansk regi: helte og heltinder med pangfarvet strithår, store øjne, uudtalelige navne og kringlede plots om tabt broderskab, magiske astralkrige med teknologiske krumspring og myter om gamle guder.

LEGO Pirates of the Caribbean

Velkendt vind i sejlene.

For nyligt gav jeg LEGO Star Wars III: The Clone Wars den flotte karakter 8 for en veldesignet og til tider ambitiøs spiloplevelse for børn og voksne.

No More Heroes: Heroes Paradise

Et pletskud mellem benene.

Japanerne tør, hvor andre tier. Det er No More Heroes: Heroes' Paradise et pragteksemplar på. Spillet omfavner og udfordrer alt, hvad vi har af fordomme og forventninger til nørd- og spilkultur. Sjofelt, langt ude, hyper voldeligt og grotesk morsomt er alle kendetegn for No More Heroes nørdede univers, der svælger i manga- og populærkultur.

L.A. Noire

Hverken sort eller hvidt.

"The uncanny valley" er betegnelsen for skellet mellem det kunstige og det naturlige. Især anvendt i skabelsen af menneskelignende robotter – hvor livagtige kan de laves, før vi mennesker tager afstand fra dem, fordi de ligner os og alligevel ikke helt. Kløften mellem det naturlige og unaturlige, hvor det fascinerende pludselig bliver frastødende. I computerspilregi har vi længe tilstræbt en realisme i karakterer og animationer, hvor især spil som Heavy Rain har rykket spillene tættere og tættere på et realistisk udtryk. L.A. Noire sætter en ny standard, og især i ens første timer i spillets verden er følelsen af "the uncanny vally" unægtelig tilstede. For er det mennesker, eller er det computerskabte skabninger, vi er vidner til? Svaret er både og.

Outland

Lys i mørket.

Ikaruga er en japansk shooter klassiker, der har sin oprindelse i de japanske arkadehaller tilbage i 2001. Senere blev det også udgivet til bl.a. Nintendos GameCube og via Xbox Live, hvor det i dag kan downloades for en slik. Et must buy for enhver fan af space-arkadeshooter, der kræver lige del hjerne og reaktionsevne. Det særligt geniale ved Ikaruga er samspillet mellem lys og mørke. Rumskibet kan nemlig skifte farve og dermed absorbere fjenders skud, der enten er lyse eller mørke. En simpel idé, der er udført til perfektion og giver mange nervepirrende momenter, hvor man med nød og næppe får skiftet farve, lige før et skud rammer.

Swarm

Selvmordssmølfer.

Lemmingeeffekten: horder af knapt så intelligente væsner ræser i samlet flok af sted uden omtanke eller frygt for livet. Erstat lemminger med blå skabninger kaldet Swarmiter, og du har spillet Swarm. Modsat det klassiske puzzlespil Lemmings kræver Swarm dog knapt så meget hjernekapacitet, men mere hurtige reaktionsevner og en rolig hånd, der med nøjagtige bevægelser på controlleren kan guide Swarmiterne gennem banerne, der er befæstet med dødsfælder.

Her troede jeg lige, at jeg var blevet for voksen til at lege med Lego! Efter Lego-Star Wars 1& 2, Lego Indiana Jones 1 & 2, Lego Batman og Lego Harry Potter var min klodskvote nået, og jeg savnede fornyelse og et legende overskud i en spilserie, der var begyndt at bygge for meget på rutinen. Men man skal aldrig sige aldrig, og efter at Lego Star Wars III: The Clone Wars har snurret i min PS3, så kan jeg godt feje alle mine fejlagtige voksentanker til side. Legebarnet i mig skriger på mere! Mere Lego! Mere Star Wars! Mere Clone Wars!!

første forrige