Picture of Jacob Herold Nielsen

Jacob Herold Nielsen

Contributor

Featured articles

Don't Starve - Anmeldelse

Hulebjørnens Klan

99 Levels to Hell - Anmeldelse

Danskproduceret dungeoncrawler giver djævlen kamp til stregen

Baldur's Gate: Enhanced Edition - Anmeldelse

Vi ruller terningen over Overhaul Games' nyfortolkning af BioWares legendariske rollespilklassiker

Gangbang i ødemarken

Borderlands 2 anmeldelse.

Sleeping Dogs - Anmeldelse

Grand Theft Auto med stegte ris?

Grand Theft Auto blandet med kung fu? Det lyder som noget vi allerede har set i GTA: Chinatown Wars, og det er heller ikke helt forkert. Sleeping Dogs tager GTA-konceptet til Hong Kong og smider dig i skoene som cirkelsparkende politibetjent, der er gået undercover i byens undergrund, for at infiltrere triaderne - det kinesiske svar på mafioso-familier.

Deadlight - Anmeldelse

Prince of Persia møder Flashback på en skummel bar…

Zombier må siges at have fået sine renæssance. Engang var de primært noget man så på film, hvor især George R. Romeros Night of the Living Dead-film satte standarden for de levende døde. Over de seneste par år har både spil- og filmbranchen forelsket sig i konceptet, og der spyttes nu flere og flere zombie-relaterede film og spil ud end nogensinde før. Left 4 Dead, Dead Island og sågar Call of Duty-serien er gode eksempler på hvor populære zombier efterhånden er blevet, og kigger man i retning af Hollywood er filmatiseringen af World War Z, samt TV-serien Walking Dead klare tegn på at vi slet ikke er færdige med at se flere vaklende udøde i den kommende tid.

Hvert fjerde år samles verdens bedste atleter under deres respektive lands faner og drager til en storby et sted i verden, for at kæmpe indbyrdes om medaljer og ære. Samtidigt samles folk derhjemme foran skærmen for at følge med i det uge-lange event, der transmitteres live på adskillige kanaler udover hele verden. Nogle samles dog også foran skærmen for selv at være med i det officielle OL-spil, der udkommer side om side med olympiaden, og igen i år er det spilgiganten SEGA, der sidder tungt på rettighederne til at udvikle spil på konceptet.

I slutningen af 1991 udkom det skelsættende Civilization, der med sit legendariske gameplay står som en milepæl i spilindustriens historie. Muligheden for at kravle under huden på verdenshistoriens største ledere og føre den medfølgende civilisation til storhed (eller fald) ramte plet, og de efterfølgende fortsættelser og spin-offs har næsten alle kun høstet stor ros. Sid Meier, der er manden bag den vindende opskrift har selv rodet med afstikkere som Colonization, et spil med fokus på kolonitiden i Amerika, samt Alpha Centauri, et spil fulgte op på skæbnen af de kolonister, man blæser ud i verdensrummet for at være de første grundsten i en ny civilisation på en anden planet.

I Am Alive Anmeldelse

Gennem postaopkalysens støv og murbrokker.

Følelsen at være alene er ret svær at fange på spil, især i disse tider, hvor spil nærmest ikke kan have højoktane actionsekvenser nok. Selvom man sidder alene dér i stuen, med netstikket ude af konsollen, lyset dæmpet, telefonen på lydløs og seneste store udgivelse, så føler man sig sjældent helt alene i kraft af selve oplevelsen, som spillet formidler. Ensomheden er dog uomtvisteligt vedvarende i det postapokalyptiske I Am Alive fra Ubisoft Shanghai og det nu hedengangne studie Darkworks.

Warp Anmeldelse

Ind-i-kroppen-oplevelse.

Fra den canadiske indie-udvikler Trapdoor Inc., der er mest kendt for det retro-flotte Fez - et spil de endnu ikke har udgivet - kommer nu en overraskende interessant lille puzzler via spilgiganten EA. Det er et umage samarbejde, men også et tegn på at indie-scenen sagtens kan få opmærksomhed fra de tunge drenge.

Der er nogle ting her i livet, der får ens hjerte til at springe et slag over. For eksempel et øjeblik hvor din smartphone glider ud af hænderne på dig, og suser mod gulvet med sin skrøbelige skærm forrest. Lidt den samme fornemmelse blev vakt af annonceringen af Jagged Alliance: Back in Action, et remake af Jagged Alliance 2. Det kan jo gå begge veje - enten bliver mindet om et fantastisk spil smudset til af en ny udgave, der på ingen måde lever op til forgængeren eller også sker der det sjældne at spillet kan leve op til det.

Call of Cthulhu: The Wasted Land Anmeldelse

Turbaseret rollespil på iPad i Lovecrafts navn.

Der ligger enorme mængder uudnyttet potentiale i Call of Cthulhu-licensen. H. P. Lovecrafts historier om enorme, ældgamle væsener, der ligger i dvale og blot venter på at stjernerne står rigtigt, er slet ikke blevet udforsket til fulde. Spil som Call of Cthulhu: Dark Corners of Earth og Prisoner of Ice er nærmest ikoniske klassikere inden for digitale spil og en helt speciel form for horror, der leger med de mørkeste afkroge af sindet. Desværre er der meget langt mellem spillene, men det kan en tur på Apples app-store heldigvis klare.

SoulCalibur V Preview

Project Soul har lært af forgængeren.

Namco Bandais udviklingshold Project Sol er i fuld gang med at lægge sidste hånd på næste spil i Soul Calibur-serien. Jeg har haft fornøjelsen af at møde Daishi Odashima fra Project Soul og spille et par omgange af SoulCalibur V mod ham.

Trine 2 Anmeldelse

Sammen gør stærk.

Frozenbyte jonglerer med fysik og billedskønne scenerier i fortsættelsen til eventyr-puzzleren Trine, der har alt det gode fra det første spil og lidt mere til.

Livet som astromine-arbejder er ikke en dans på roser. John Rochard er godt oppe i alderen. Hårgrænsen bevæger sig langsomt sydpå og afslører med små, grånede sølvstænk, at Rochard er tættere på 60 end på 20. De mange år i den lave tyngdekraft har været medvirkende til den efterhånden velvoksne tønde blæver, der har sat sig på bugen af ham og sikret ham medlemskab af 0.1-ton-klubben, men den kompakte, frysetørrede mad, der indeholder nok kalorier til at få en børnehave til at nedsmelte af aktivitet, har nok heller ikke hjulpet. Og nu står han her, i det ydre rum, over for en strømmende masse af brovtende rumbanditter. Kun iført en kedeldragt og en anti-tyngde-accelerator, der bruges til at flytte tunge ting, må Rochard kæmpe sig vej gennem sin tidligere arbejdsplads, redde sine medarbejdere og levere sin opsigelse med store bogstaver.

Rayman Origins Anmeldelse

Varmt hul i maven.

Mens Assassins Creed Revelations udspiller sig i renæssancen, har Ubisoft gang i en helt anden form for renæssance et helt andet sted i deres efterhånden omfattende franchise-univers. Rayman, den armløse fyr med den spøjse form, vender tilbage til spilmediet for første gang siden 2003, hvis man da ikke tæller Raving Rabbids med.

Traditionen tro bryder Modern Warfare 3 på en ordentlig omgang roderi rundt i den historie, som spillet startede tilbage i de to første spil. Igen skiftes der fra hovedperson nummer 1 til hovedperson nummer 2 og så videre, adskilt af eksplosioner og sindrigt animerede sekvenser med digitale blueprints, der har nogenlunde samme troværdighed som videnskaben i CSI: Whatever. Seriøst, så ville det amerikanske militær nok i langt større grad bruge papir og blyant (måske en whiteboardtavle og nogle satellit-fotos, hvis vi skal være rigtigt avancerede) i planlægning, fremfor at have folk til at sidde og computeranimere hemmelige militære installationer til en 2 minutters briefing. Men fair nok, der skal noget Hollywood til for at trække spilleren ind, og det virker sikkert fint for det yngre publikum, der er en stor del af målgruppen.

Uncharted 3: Drake's Deception Anmeldelse

På skuldrene af en kæmpe.

Som at stå på skuldrene af en kæmpe. Sådan må Naughty Dog have følt det, da de satte sig ned og gik i gang med Uncharted 3: Drakes Deception. Uncharted 2 var på mange måder et mesterværk, og sammensmeltede film og spil i sådan en grad, at det var svært ikke at lade sig rive med. For at lave et efterfølger til sådan et spil, skal man i den grad oppe sig, og der var også ydmyghed at spore i stemmen på spillets Game Director, Justin Richmond, da vi fangede ham i Oslo i sidste måned - et interview som du sikkert har læst her på Eurogamer.dk.

Hvor hårfin er grænsen mellem film og spil? Selvfølgelig er der de klare forskelle - som for eksempel at du ikke bruger controllere, når du ser film… eller at det ikke er social acceptabelt at råbe "Achievement unlocked!" i Cinemaxx under premieren på Lars Von Triers AntiChrist. Heavy Rain udforskede gråzonerne ved at være en lang fortælling, hvor valg - eller i hvert fald din manglende evne til at ramme de rigtige knapper i de interaktive mellemsekvenser - spillede en rolle for spillets udfald. Det er en måde at gøre det på - en anden og bedre måde er Uncharted: Drake's Fortune fra 2007, der i stedet for at fokusere på at virke som en film valgte at tage elementer derfra og gøre dem til sine egne. En klar inspirationskilde var Indiana Jones, og dette skinnede virkeligt igennem i fortsættelsen Uncharted 2: Among Thieves fra 2009, der formåede at sammenkæde fornemmelsen af at være der selv med sekvenser, der endnu ikke er set magen til i Hollywood. Det hele var der; suget i maven, troværdig dialog mellem figurerne og en historie, der havde masser af spænding. Uncharted 3: Drakes Deception har en del at skulle leve op til, og derfor tog vi et smut til Oslo for at prøve spillet inden udgivelsen og få en snak med Justin Richmond, Game Director på Uncharted 3.

Dark Souls

På egen krop.

Tilbage i videospillenes relativt spæde begyndelse, var det ikke en dans på roser at nå til sidste bane. Arkademaskiner, der var tidernes mest avancerede konsoller, havde spil, der var designet til at hive mønt efter mønt ud af spillerne, og havde sværhedsgraden sat derefter. Maskinerne hjemme under stuealteret kørte ikke på samme økonomiske model, og brugte i stedet højere sværhedsgrader til at få spillene til at vare længere. Tag et spil som X-Men arkade-spillet, der kan hives ned via PSN eller Xbox Live. Dengang det stod ude i arkadehallerne med sin imponerende statur og plads til seks samtidige spillere, åd spillet mønt efter mønt, men hjemme i stuen hvor der ikke er noget møntindkast, og uendelige muligheder for at fortsætte, er en del af spillets charme forsvundet. Tendensen med at skabe svære spil er samtidigt forsvundet henover de sidste par år, og fokus på at ramme mainstream-publikummet er blevet stærkere, for det er tilsyneladende dér pengene ligger… eller, sådan er det for det meste i vesten. Ser man på Japan, så lever de høje sværhedsgrader stadig i bedste velgående, herunder i de aparte bulletshooters, hvor high-score og indlæring af skudmønstre er en disciplin af zen-lignende proportioner.

Gears of War 3

Motorsavl.

Der er gået 18 måneder siden Gears of War 2 sluttede med oversvømmelsen af det netværk af tunneler, der husede Locust-horden under overfladen af planeten Sera. I et risikabelt forsøg på at vinde krigen mod den underjordiske race af væsener efter Lightmass-bomben i slutningen af Gears of War slog fejl, blev Marcus Fenix og de andre medlemmer af COG-styrkerne sendt under jorden for at give Locust-dronningen og hendes larve-soldater et sår, de ikke ville komme sig efter.

Deus Ex: Human Revolution

Den intelligente shooter.

Der er kun fire år til, at hoverboardet fra Back to the Future: Part II burde være en realitet, hvis fremtidsvisionen i Robert Zemeckis filmhit fra 1989 skal holde stik. 12 år længere fremme ligger der en langt mere dyster fremtid og venter på menneskeheden, hvis man forventer at handlingen i Deus Ex: Human Revolution skal gå hen og blive til virkelighed. Her er svævende skateboards, hvis de da overhovedet eksisterer i det dystopiske verdensbilllede, en meget lille del af hverdagen, der er præget af menneskets trang til at overtrumfe den langsommelige, naturlige udvikling, Charles Darwin beskrev i Arternes Oprindelse i 1859.

F1 2011 får safety car

Til brug ved styrt og i regn.

Codemasters har bekræftet at dette års officielle Formel 1-spil, F1 2011, vil introducere sportens sikkerhedsbil, den såkaldte Safety Car.

Boulder Dash XL

Old XooL.

Ah, nostalgi. Vi mødes igen. Denne gang over Boulder Dash XL, der er den 17. version af spillet, hvis man tæller alle platforme gennem tiderne med. Men jeg ved godt hvad klokken er slået. For de fleste er nostalgi mindet om noget godt, der skete for alt for længe siden, men ikke for undertegnede. Den bitre lektie er lært – nostalgi er i større grad et udtryk for hvordan tid kan tegne et rosenrødt billede af det der var engang – et billede der aldrig helt kan leve op til virkeligheden. Og lige netop denne bagside af medaljen hører Boulder Dash XL under.

Diablo III

En leg med djævelen.

Diablo III har ikke ligefrem været gemt væk, siden afsløringen i Paris for tre år siden. Det har været spilbart på Blizzcon og ved andre begivenheder og Blizzards umiddelbare åbne humør har ladet pressen og mange andre følge udviklingen.

SOCOM 4: Special Forces

De kom, de så, de skød forbi.

Den taktiske shooter har vundet frem over årene. Der er tilsyneladende et helt publikum derude, der ikke bare vil nøjes med at skulle holde aftrækkeren i bund, men hellere vil planlægge og bruge hjernen, frem for at skulle give alt med en puls en kugle for panden. Der har været mange afskygninger af disse typer spil, men først og fremmest bør en serie som Rainbow Six fremhæves. Rainbow Six betragtes som en af de første taktiske shooters nogensinde, og lagde stor vægt på en planlægningsfase inden missionerne, hvor missionen kunne planlægges ned til mindste detalje. Serien har efterfølgende affødt en række udmærkede spil, ikke bare under eget navn, men også fra andre, der gerne vil gøre nummeret efter. På PlayStation er det Sonys egen serie SOCOM, der har gjort sig bemærket. Fire på PlayStation 2, fire mere på PlayStation Portable og ét på PlayStation 3 er det blevet til indtil videre. Ni spil, og alligevel er det første nu, at det reelt fjerde spil udkommer.

første forrige