Picture of Troels Sejrup Rødkjær

Troels Sejrup Rødkjær

Contributor

Troels har sovet, spist, læst og levet gaming siden hans hænder var store nok til at omklamre et gamepad, og han har aldrig siden givet slip. Han kan fare vild i sin egen lejlighed, men vækker du ham om natten, kan han tegne et ret præcist kort over Hyrule i Ocarina of Time. Han undres til stadighed over at surround sound så sjældent prioriteres i et ordentligt gamer-setup.

Platformsgenren er ikke den allermest populære genre i gaming i disse tider, og da særligt ikke når man kun har sølle 2 dimensioner at rutte med, som det er tilfældet i Ori and the Blind Forest. Der er kommet nogle endda rigtigt gode eksempler på genren i de senere år, heriblandt de nyeste Rayman-titler, men det er sjældent, at de bliver mødt med de helt hidsige salgstal. Ubisoft var således også afmålt i sin begejstring over salget af Rayman Legends, på trods af, at en næsten samlet anmelderskare var ved at falde ud af stolen af bar glæde over spillet.

Romertiden er på forunderlig vis aldrig blevet udnyttet i særlig høj grad i computerspil, på trods af en rig historie med rigelige mængder blodsudgydelser, erobringer og konspirationer. I de få tilfælde, hvor Rom har været udgangspunktet, har det som regel været i strategi-sammenhæng, som i det succesfulde Rome: Total War. Deciderede actionspil med romertema har der således været langt imellem.

The Vanishing of Ethan Carter - Anmeldelse

Hulu bulu - Ethan hvor er du henne?

Sjældent har man oplevet et spil, som er bedre i stand til at give en følelse af "sted", som The Vanishing of Ethan Carter er det. Man føler i allerhøjeste grad, at området man bevæger sig rundt i er revet ud af virkeligheden, og at hvis man leder længe nok derude, vil man til sidst dukke op på stedet.

Valiant Hearts - Anmeldelse

Are you not edu-tained!?

Den Store Krig, som den var kendt, indtil efterfølgeren WWII fandt sted, er ikke blandt de mest benyttede, når udviklere har søgt efter konflikter at bygge spil over. Det kan der være mange årsager til, men blandt hovedgrundende skal nok tælles, at våbnene man benyttede var meget lidt praktiske og sexede, og at få gør sig så godt som skurke som de evindelige nazister.

Wolfenstein: The New Order - Anmeldelse

Bessefar kan stadig sagtens

Wolfenstein er i den offentlige bevidsthed FPS-genrens grand old man, og repræsenterer for mange den første gang de pløkkede fjender ned i første person. Og selv om genren først rigtig eksploderede med Doom fra samme udvikler, er Wolfenstein 3D omgivet af en vis portion ærefrygt, som desværre ikke altid er blevet efterlevet.

Strike Suit Zero: Director's Cut - Anmeldelse

I rummet kan ingen høre dig gabe

Bærer du rundt på en indestængt trang til at skyde i hundredevis af rumfly ned, mens missilerne piler om ørerne på dig, har udbuddet måske været lidt tyndt de senere år. Det har udviklerne Born Ready sat sig for at gøre noget ved, og har derfor sendt Strike Suit Zero på gaden. Versionen vi har haft mellem hænderne er Director's cut, som indeholder en række forbedringer i forhold til grafik, gameplay, og en stak ekstra missioner.