Blandt de helt store glæder i gamer-land er naturligvis det at rive modstandere i stumper og stykker. Som med så mange andre opgaver, bliver det væsentligt nemmere og sjovere hvis man har det rigtige værktøj, hvilket mange udviklere har været særdeles behjælpelige med gennem tiden.
Forudbestillinger, eller pre-orders og pre-purchases, som vi kender dem i dag, er ikke noget nyt. De har minimum eksisteret siden Ford-fabrikkerne ikke kunne følge med efterspørgslen, og har således fandtes indtil i dag, hvor håbefulde købere kan sikre sig et eksemplar af en given vare. Det giver i og for sig også mening i forhold til fysiske kopier af spil, hvis man ikke kan være sikker på, at der er blevet trykt nok eksemplarer til at møde efterspørgslen, og hvem har lyst til at skulle vente i ugevis på, at udgiveren får fingeren ud og trykt nok kopier.
Da jeg for snart en menneskealder siden stiftede bekendtskab med vores vidunderlige hobby, havde den en snert af "legetøj for børn" over sig. Kun få af de voksne, jeg kendte, beskæftigede sig med spil, og mente tværtimod, at en computer var noget, der skulle afvikles regneark og tekstbehandling på. EDB, som det hed dengang, var ikke beregnet til simpel leg.
OBS. Vi gør opmærksom på, at der er spoilers i denne artikel. Læs med forsigtighed.
Platformsgenren er ikke den allermest populære genre i gaming i disse tider, og da særligt ikke når man kun har sølle 2 dimensioner at rutte med, som det er tilfældet i Ori and the Blind Forest. Der er kommet nogle endda rigtigt gode eksempler på genren i de senere år, heriblandt de nyeste Rayman-titler, men det er sjældent, at de bliver mødt med de helt hidsige salgstal. Ubisoft var således også afmålt i sin begejstring over salget af Rayman Legends, på trods af, at en næsten samlet anmelderskare var ved at falde ud af stolen af bar glæde over spillet.
Wolfenstein: The New Order
The Vanishing of Ethan Carter
GexPGaming er den danske Youtube-kanal med flest abonnenter, faktisk har hele 159.308 personer i skrivende stund valgt at følge kanalen. Vi havde en snak med GexP tidligere på året, som du kan læse her.
Gamergate har efterhånden raseret spilkulturen i ugevis, men har efterhånden også infiltreret nyhedsstrømmen i den mere mainstream del af mediebilledet.
Udover et hidsigt nøk opad i den grafiske oplevelse af Grand Theft Auto 5, mener Rockstar tydeligvis, at der skal være noget ved at opgradere fra versioner på PS3 og Xbox 360, til Next-gen udgaverne til PS4, Xbox One og PC.
Siden GOG startede sin mission med at bringe gamle, men gode PC-spil tilbage fra glemslens dyb, har fans skreget i kor efter spillene fra Lucasarts' guldalder.
Manden bag en af de længst kørende og mest succesfulde serier i spilverdenen, Metal Gear, modtog i fredags en såkaldt Lifetime Achievement Award, altså en pris for hans samlede virke.
Som oftest er systemopdateringer til konsoller ikke den mest sindsoprivende begivenhed. Lidt bugfixes her, en ny EULA der, ikke noget der kan få mange kropsvæsker på kogepunktet.
En flok danskere og nordmænd med en tydelig forkærlighed for Naughty Dogs action-eventyrserie Uncharted har i fællesskab skabt en imponerende live-action genfortælling af den første cut-scene fra det første Uncharted. Stemningen sidder lige i skabet, og skuespil og effekter er, hvis ikke helt Hollywood-niveau, så i hvert fald opgaven voksen.
Hvis man var PC-gamer i starten af 90'erne, var det ganske umuligt at komme udenom 3D Realms. Der har været noget stille om studiet de senere år, men u er de altså tilbage, og giver nostalgikere og andet godtfolk muligheden for at erhverve sig store dele af bagkataloget for 20 dollarsi 48 timer, hvorefter prisen stiger til det dobbelte.
Skaberne af røveri-simulatoren Payday 2, svenske Starbreeze Studios, har slået pjalterne sammen med filmselskabet Lionsgate i forbindelse med Keanu Reeves' nyeste film, John Wick.
Det lille studie Code Avarice har haft et ganske turbulent døgn. Inden for de seneste 48 timer er det lykkedes at blive kendt i gamer-verdenen, men ikke lige på måden de kunne håbe.
Bossa Studios, som nok er bedst kendt for det dybt seriøse Surgeon Simulator 2013, er godt i gang med deres næste gravalvorlige projekt. Nyeste skud på stammen har fået navnet I Am Bread, øjensynligt fordi man indtager rollen som en skive brød.
Romertiden er på forunderlig vis aldrig blevet udnyttet i særlig høj grad i computerspil, på trods af en rig historie med rigelige mængder blodsudgydelser, erobringer og konspirationer. I de få tilfælde, hvor Rom har været udgangspunktet, har det som regel været i strategi-sammenhæng, som i det succesfulde Rome: Total War. Deciderede actionspil med romertema har der således været langt imellem.
Gutterne hos GOG har længe barslet med deres egen konkurrent til Steam, Origin, Uplay osv., som får navnet Galaxy.
Den egentlig ikke kontroversielle Anita Sarkeesian, som løbende laver Youtubevideoer om kvinders plads i gaming, finansieret af en succesfuld Kickstarter kampagne, er endnu engang endt i vælten mod sin vilje.
Der er ingen tvivl om, at GTA som serie tiltrækker en flok dedikerede fans. Eksempelvis har fjerde kapitel i serien stadig et livligt community her 6 år efter udgivelsen til PC, som ikke mindst skyldes fans' tilføjelser til spillet. For eksempel har man længe, via mods, været i stand til at optræde som superhelte og andre figurer i spillet, og man kan omdanne spillet til helt andre oplevelser, som f.eks. Watch Dogs. Grafikken er tilmed holdt up-to-date af den ærefrygtindgydende mod ICEnhancer.
Endnu et år, endnu en Assassin's Creed. Sådan plejer det i det mindste at være, men i år er situationen lidt anderledes, da årets store titel, Unity, har vist sig for stor en mundfuld til de ældre konsoller. De får derfor deres egen titel, Rogue. Der har dog været spekulationer om, at denne titel også ville finde vej til datamaterne, og sørme så, Rogue dukker op på PC engang til næste år.
Gyser-eposet The Evil Within er lige på trapperne, og en del gamere var noget slukørede, da det blev meddelt, at opdateringsraten på titlen ville holde sig på 30 FPS på alle platforme, også PC, ligegyldigt hvor hidsigt hardware man ellers var indehaver af.
Sjældent har man oplevet et spil, som er bedre i stand til at give en følelse af "sted", som The Vanishing of Ethan Carter er det. Man føler i allerhøjeste grad, at området man bevæger sig rundt i er revet ud af virkeligheden, og at hvis man leder længe nok derude, vil man til sidst dukke op på stedet.