Picture of Christian Høj

Christian Høj

Contributor

Metal Gear Solid V: Ground Zeroes - Anmeldelse

Godt, men bedst, hvis spillet igen og igen

Det kræver en vis form for masochisme samt rigeligt med tålmodighed at nyde stealth-genrens nådeløse gameplay - men det kræver nok endnu mere for at spille og glædes ved Metal Gear Solid. De tidligere spil i serien har haft ret komplicerede kontrolsystemer, mange spillere har kæmpet med; de har haft utallige små og store hemmeligheder gemt så godt, at kun Rocksteady, Arkham-seriens udviklere, kan bryste sig af at have præsteret noget lignende; de forskellige Metal Gear-spil gennem tiden har haft filmsekvenser så lange og så spektakulært foruden en pauseknap (selv i HD-genudgivelsen fra 2011), at undertegnede simpelthen fik hovedpine af to'erens tankevækkende slutning.

Splinter Cell: Blacklist - Anmeldelse

Sam Fisher sniger sig (heldigvis) igennem endnu en politisk krise

Terrorister, der er klædt som soldater, angriber en amerikansk militærbase - det går hurtigt. De ved, hvem og hvad de går efter. Kort efter dukker han op. Han taler mærkeligt, men det er Sam Fisher, der dukker slentrende op på skærmen. Han befinder sig på basen sammen med sin gamle ven, Vic, hvis paramilitære virksomhed, Sam nu arbejder for. Inden længe er helvede dog brudt løs; Vic og Sam styrter ned i en helikopter og inden længe er Vic såret. En video af angrebet lækkes online: Terroristerne ønsker, at amerikanerne trækker deres soldater tilbage fra samtlige af deres udenlandske operationer. Angrebet på basen er den første advarsel. Men Sam Fisher, der straks udnævnes til lederen af det hemmeligstemplede amerikanske sikkerhedsagentur, Fourth Echelon, lader sig mildest talt ikke så let true.

Mark of the Ninja - Anmeldelse

Ny anmelder skærer tænder på et spil som vi manglede i samlingen

Hvad mon det egentlig er - hvorfor handler så mange spil om, at vi skal slå nogen ihjel? Og hvorfor mon det er så pokkers underholdende, som det f.eks. er i et spil som Mark of the Ninja, at forsøge at udtænke nye, kreative (for det kalder vi det jo) måder at banke livet ud af de nogle gange stakkels, andre gange onde, virtuelle mennesker? Skal vi se det som et udtryk for, at der er hele generationer af sociopater blandt gamerne? - det tror jeg ikke. Mark of the Ninja rummer måske et bedre svar, som jeg langsomt nåede frem til igennem gennemspilningen.