Vancouver 2010 • Side 2

Ude og ski.

Der hvor Vancouver 2010 for alvor kommer til kort, er i mængden af indhold. Jeg har svært ved at forestille mig, at dette spil skulle fylde mere end et frimærke af blu-ray-skivens totalareal. Alle de alpine discipliner anvender den samme bane. Kun portene er flyttet, alt efter om det er slalom, storslalom, super-g eller styrtløb. På samme vis er det den samme isede fure, man fiser igennem, hvadend det foregår i bobslæde, kælk eller slæde. Så selvom antallet af discipliner ved første øjekast måske virker overvældende, er mange af dem kun variationer over det samme tema.

For at få det begrænsede materiale til at strække lidt længere, har Vancouver 2010 som noget nyt indbygget en række såkaldte ’challenges’. Her er det meningen at man skal kaste sig ud i de enkelte discipliner, og forsøge at opfylde nogle specielle krav. Eksempel: kør gennem styrløbsbanen uden at bremse, lav to skihop på mindst 130 meter, kør snowboard med ovendt styring og så videre. Og det er ikke så tosset som det måske lyder. Jeg havde i hvert fald svært ved at lade være med liiige at prøve den næste challenge, hver gang jeg havde gennemført en, og det pepper det sparsommelige gameplay lidt op, når succeskriterierne pludselig er nogen andre.

4
Slalom eller styrtløb. Det hele foregår på den samme trætte løjpe.

Nu er der jo ikke meget olympisk konkurrence over det, hvis ikke man har nogen andre at konkurrere mod. Ellers var det jo bare guldmedalje hver gang. Vancouver 2010 har til formålet tre forskellige former for multiplayer. Først er det den klassiske lokale multiplayer-funktion, hvor man kan spille op til 4 personer på den samme konsol. Så foregår det for det meste på splitscreen, og det er slet ikke så dumt, for så slipper man for at vente på at de øvrige spillere gennemfører deres løb, inden det bliver ens egen tur. I nogen af disciplinerne er man fysisk set flere spillere på banen, mens modstanderen i solodisciplinerne kun er ’ghosts’, som man kan se undervejs, men ikke køre ind i.

Derudover er der spil på lokalnetværk, noget som jeg gætter på at de færreste vil gøre brug af, og så endelig multiplayer over PlayStation Network. Matchmaking-funktionerne er sparsommelige men funktionelle. Jeg savner dog en eller anden intelligent form for ranking, så man kunne sættes sammen med andre spillere på samme niveau. Jeg har oplevet lidt for mange gange, at vintersports-ninjaer suser gennem bobslædebanen i hastigheder nær lydens, mens sidstemanden ligger og roder rundt i noget der ligner ballefræser-tempo på børnebakken. Lidt kedeligt i længden.

3
Se mor - Jeg har spillet et olympisk tie-in spil, og jeg døde ikke af kedsomhed!

Når alle resultaterne for Vancouver 2010 lægges sammen, ender vi med en placering et stykke uden for medaljerne. Jeg synes der er en fin beslutning, man har taget ved at satse benhårdt på fart og adrenalin, og det hjælper med til at gøre spillet lidt mindre sterilt end den slagt tie-in ’pligtspil’ ellers let kan blive. Når det så er sagt, er der simpelthen ikke materiale på discen til at holde interessen fanget længe nok. Der mangler for det første nogen discipliner, der er mere individuelt forskellige, og der mangler et mere avanceret gameplay, så man følte at man kunne blive ved med at blive bedre, fremfor bare at blive ekspert i at undgå fejl. Ved det første møde er det ellers et charmerende bekendskab, men vi har i sidste ende at gøre med en sprinter, der desværre ikke er helt klar til den lange distance.

5 /10

Læs om vores karaktersystem

Jump to comments (0)

About the author

Jesper Krogh Kristiansen

Jesper Krogh Kristiansen

Skribent

Jesper kan sit indie udenad. Men det gør ham ikke for stolt til også at straffe kloner på stribe i de brede genrer. Jesper elsker hård metal og lange gåture i Cloakwood - og så har Jesper en gal klæbehjerne og er i øvrigt Nørrebros eneste skæggede ninja. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.

Relateret indhold

Football Manager 2017 - Anmeldelse

Gentagelsens ulidelige lethed.

AnbefaletFIFA 17 - Anmeldelse

Med nytænkning og solidt gameplay går FIFA målrettet efter fodboldtronen i år

AnbefaletPro Evolution Soccer 2017 - Anmeldelse

Konami udviser sublim boldbehandling og strålende målinstinkt.

Football Manager 2016 - Anmeldelse

En rutinepræget indsats af verdens bedste fodboldsimulator

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading