Serious Sam HD • Side 2

Bankekød fra den gamle skole.

Men det er netop disse forhold, der er spillets force. Serious Sam forsøger ikke være andet end en gang god stupid skydeunderholdning som mor lavede den. Man behøver ikke engagere sig i historie, taktik og forløb, men kan bare tage det frem, voldsmadre i 10 minutter, akkompagneret af brøl, hyl og dumme kommentarer, og så gå derfra, lettet for aggressioner og had.

Som titlen angiver, har hele spillet fået et grafisk løft, og er porteret over til en ny engine. Det er bestemt med til at løfte spillet op over ”emulator-niveau” og enginen ser ud til fint at klare også ganske avancerede grafiske effekter. Problemet er bare, at mange af de gamle figurmodeller tydeligvis ikke er blevet opgraderet. Og nok så meget bloom-effekt, HDR og ambient occlusion kan ikke redde en 3d-model, der er bygget efter hvad grafikkort kunne klare i 2001. Musikken er også en relativt sovset udgave af ægyptisk underlægningsmusik, der ret beset ikke er mange nivauer over den musikalske kvalitet, man kan vride ud af en MIDI-fil. Og lydeffekterne er ligeledes meget simple og ikke specielt elegant. Men ok – hvis man kører old-school stilen helt ud, kan man vel også lige så godt gøre det i den musikalske stil.

3
I stedet for kløgtig AI satser spillet på at overvælde spilleren med enorme mængder af fjender.

Som en helt ny feature giver Serious Sam HD også muligheden for at spille banerne igennem i Co-op-modus. Således kan man med op til 15 andre venner skyde og sprænge sig igennem banerne. Det er dog mig noget af en gåde, hvorfor man har valgt at satse på dette i stedet for en eller anden form for Deathmatch. Co-op giver i sidste ende ikke meget mening, fordi Serious Sam netop ikke er et spil der lægger op til at blive spillet særligt taktisk. Co-op-sessionerne udarter sig derfor oftest til blot at være ensporede voldsfiestas, hvor der er hver mand for sig selv, og hvor alle styrter fremad for at få ram på fjenderne først, fordi der heller ikke er nogen straf for at dø. Man re-spawner bare med det samme. Ærlig talt et lidt sært valg, især når Deathmatch så til gengæld er fraværende.

4
Croteam har et noget jovialt forhold til blodsudgydelser.

Serious Sam HD er på mange områder et forældet spil, så hvis du har krav om høje production values, fede historier, og et spil der stiller sig på bagbenene for at trække dig ind i dets univers, så er Serious Sam HD sandsynligvis ikke noget for dig. Har du derimod en kærlighed til gamle FPS’er, og nogle gange savner at kunne spille et spil, der ikke med vold og magt prøver at sætte sig selv op som en total-cinematic-experience, så er der gode chancer for at du her vil kunne se gennem fingrene med manglerne ved Serious Sam HD. I så fald kan Serious Sam HD faktisk næsten føles som et casual spil. Sjovt, uforpligtende og velegnet til et kort afbræk i en mørk vintertid, hvor de røde farver, der sprøjter omkring, kan varme en om hjertet for en kort stund.

7 /10

Læs om vores karaktersystem

Jump to comments (0)

About the author

Jesper Krogh Kristiansen

Jesper Krogh Kristiansen

Skribent

Jesper kan sit indie udenad. Men det gør ham ikke for stolt til også at straffe kloner på stribe i de brede genrer. Jesper elsker hård metal og lange gåture i Cloakwood - og så har Jesper en gal klæbehjerne og er i øvrigt Nørrebros eneste skæggede ninja. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading