Naughty Dogs multiplayer-designer Justin Richmond har afsløret at han vil ”arbejde på DLC (DownLoadable Content) det næste stykke tid”, hvilket afslører at firmaet har planer om at støtte spillet et stykke tid efter udgivelsen.

”Der vil være ekstraindhold til download”, fortalte han os ved Sonys hovedkvarter i London.

”Det vi sikkert vil se er indhold af den mere konkurrence-orienterede slags: Flere baner, flere spiltyper og ting i den dur. Co-op-indholdet kræver meget tid, og alene størrelsen – den fysiske størrelse – er enorm, så det bliver sikkert ikke en mulighed.”

”Jeg vil dog aldrig sige aldrig,” tilføjede han, ”men i den nærmeste fremtid, er det ikke noget vi har planer om.”

Richmond indrømmede at han er ”fascineret” af co-op, og at der er visse ting han ville ”elske at gøre i næste spil”, nu hvor koden er på plads.

”Naughty Dog er gode til at definere ting, og jeg synes ikke der er nogen andre der har lavet en definitivt fantastisk co-op-oplevelse, og det tror på, vi kan gøre – og det er noget som vi vil prøve at lave på et tidspunkt,” fortæller han. ”Hvis jeg har noget at skulle have sagt, er det noget vi bare skal gøre.”

Ligesom Naughty Dogs kreative chef, Amy Hennig, er Richmond ikke bleg for at lave flere Uncharted-spil, selvom han endnu ikke vil bekræfte et tredje spil i serien.

Som sådan kunne Richmond ikke fortælle meget om de idéer, Uncharted 2s historie hare affødt, efter som ”der er gode chancer for at vi vil bruge nogle af dem i fremtiden.”

”Der er store sider af Drake, som vi overhovedet ikke har snakket om endnu. Drake er en interessant person, fordi der er mange dele af hans historie som vi kender, men som ingen andre ved noget om,” drillede Richmond. ”I får noget af det at se... men der er stadig mange facetter af Drake at vise.”

Richmond afslørede at programmørerne allerede er i gang med at optimere deres spilteknologi, og er blevet delt op i grupper for at arbejde på ”vores næste projekt.”

”Hahaha, jeg ved faktisk ikke engang hvad det næste bliver endnu,” svarede Richmond, da vi spurgte ham om hvad det var. Arned Meyer, community-chef hos Naughty, tilføjede: ”Vi betragter helt sikkert Uncharted som en franchise, og vi brænder for at lave en fortsættelse. Men det handler i virkeligheden om hvad der virker oplagt, og hvad vi har lyst til at lave når det bliver aktuelt.

Uncharted 2: Among Thieves udkommer den 16. oktober, eksklusivt til PS3.

Film, flere nyheder samt et bugnende billedarkiv findes som sædvanlig via infoboksen herunder.

About the author

Robert Purchese

Robert Purchese

Senior Staff Writer

Bertie is senior staff writer and Eurogamer's Poland-and-dragons correspondent. He's part of the furniture here, a friendly chair, and reports on all kinds of things, the stranger the better.

Flere artikler af Robert Purchese