Det handler ikke om tal og statistik, men om selve oplevelsen. Det var det budskab, som Apple forsøgte at sende med denne uges fremvisning af iPhone 5. Vi blev skånet for mange detaljer om telefonens bestanddele og chips, men skulle i stedet overbevises om, at noget, der er tyndere, lettere og omtrent dobbelt så hurtigt som en to år gammel model er et udtryk for genial ingeniørkunst, som kun Apple i Californien kan stå for. Det var Apple i en nøddeskal: skab et attraktivt produkt, som gør mainstreamforbrugeren spændte og interessede, mens alle de hardcorefans skal blive vilde i varmen over den mindste opgradering, fx et nyt stik til at forbinde telefonen med compueren.

Når man tænker på, at Apple egentlig havde meget få oplysninger om konsollens elementer og forskellige chips, som ikke var kendt af offentligheden flere uger eller endda måneder i forvejen, lykkedes det dem at præsentere telefonen ret flot. Den største nyskabelse er skærmen, der er rykket op til en opløsning på 1136x640 og dermed næsten er i fuld HD. Det er et skifte fra 960x640, som pryder iPhone 4 og 3S. Meningen med designet var dels, at man stadig skal holde telefonen i én hånd, når man skriver, mens medieindhold og webbrowsing skal være mere funktionel i 16:9-formatet. Derudover er der hints om flottere farver og lidt bedre grafik med en ny type skærm.

Hovedfokus for Apple var at sikre, at forbrugerne ikke så en større skærm og større dimensioner som et offer for en mere klodset telefon. En ting, der plager mange Android-telefoner. Til det formål gjorde Apple meget ud af, at iPhone 5 er 18% tyndere, 20% lettere og 12% mindre i rumfang sammenlignet med 4S. Derudover skulle brugeroplevelsen forbedres med nyt WiFi, 4G LTE og nemmere navigation i iOS6. Men når det kommer til rene og skære teknologiske fremskridt, fortalte Apple ret lidt. Det er en ny ting i forhold til tidligere, hvor teknologien var i højsædet, fx med fremvisningen af iPhone 4S sidste år.

Hidtil har strategien for Apple været enkel, når det gjaldt en ny iphone: brug det forgangne års iPad-processor og gør den kunstigt langsommere, så iPhone-modellen bliver hurtigere uden at ofre batterilevetid. Men i år har det været vanskeligt med A5X-chippen i iPad. Chippen fylder mere i landskabet og er alt, alt for kraftig, i og med at den er designet til 2048x1536-opløsningen på iPads Retina-skærm. Derudover bruger den for meget strøm, så batteriet nærmest er i en skala som MacBook Air.

About the author

Richard Leadbetter

Richard Leadbetter

Technology Editor, Digital Foundry

Rich has been a games journalist since the days of 16-bit and specialises in technical analysis. He's commonly known around Eurogamer as the Blacksmith of the Future.