in•die (nd)

1. One, such as a studio or producer, that is unaffiliated with a larger or more commercial organization.
2. An artistic work produced by an independent company or group.

På den nys overståede Nordic Game Conference i Malmø, var det primært de store triple-A titler det handlede om. De store titler, der med budgetter på adsillige hundrede millioner kroner ligger langt udenfor, hvad små garageproduktioner kan stille op. Og nåja – så handlede det også ret meget om Farmville og Facebook, men lad nu det ligge.

Men dagen inden konferencen for alvor blev skudt i gang havde en lille håndfuld udviklere stablet arrangementet ”Indie Night” på benene. En showcase for seks nordiske spil fra de såkaldte indie-udviklere der, i hvert fald i teorien, af nødvendighed må satse på opfindsomhed og passion, frem for store budgetter. Således havde man mulighed for at stifte bekendtskab med følgende spil i form af spilbare demoer eller færdige spil:

Saira - Nifflas, Sverige
Max and the Magic Marker - Press Play, Danmark
Tuning – Cactus, Sverige
Youropa – Frecle, Danmark
Bob Came in Pieces - Ludosity Interactive, Sverige
Owlboy - D-Pad Studio, Norge

Max and the Magic Marker kender vi efterhånden rimelig godt, så på mit besøg i det skånske koncentrerede jeg mig primært om de spil, man ikke tidligere har hørt så meget om. Men hvis du gerne vil vide mere om Max og hans magiske pen, kan du finde vores fulde anmeldelse af spillet her.

Bob Came in Pieces

1
Det tegnefilms-inspirerede look skulle gerne bringe spillet lidt væk fra den tekniske bleeding edge, og sikre at det ikke forældes så hurtigt.

Bob Came in Pieces kan helt kort beskrives som en fysisk puzzle-spil med en gør-det-selv Lunar Lander i hovedrollen. Som Incredible Machine og Thrusts uægte barn. Baggrundshistorien er, at rumvæsenet Bob er nødlandet og stumper af hans rumskib er spredt over hele planeten, og at han er nødsaget til at samle dem alle, for at kunne komme hjem igen. Det historiemæssige spiller dog klart andenviolin i forhold til det meget åbne sandkasse-gameplay, som er spillets primære force.

I min gennemspilning af demoen ved Indie Night hæftede jeg mig især ved den ret præcise styring, og den helt enkle genopdagelse af, at et klassisk Lunar Lander-gameplay faktisk stadig er sjovt i sig selv. Spillets svage punkt er nok den meget detaljerede ombygning af rumskibet, som er mulig. Der er rigtig mange muligheder for at ombygning, og antallet af muligheder kombineret med et lidt klodset interface, kan godt sætte lidt skår i glæden. Eller er der ikke meget at udsætte på det. Ud fra den demo jeg spillede må Bob Came In Pieces siges at være et simpelt men velfungerende spil.

Jeg snakkede efterfølgende med Ludositys CEO, Daniel Kaplan, som fortalte lidt mere om baggrunden for spillet.

10
Ludosity og PressPlay på scenen.

”Den oprindelige idé gik udelukkende ud på, at man kunne styre et rumskib, som man så kunne bygge om på forskellige måder”, fortalte Daniel. Den oprindelige tanke var nemlig, at selve gameplayet skulle være, at rumskibet skulle være svært at styre, og det var dét, der skulle være udfordringen. Men efter at de havde bygget en prototype i Unity, der har indbygget fysik, virkede det tilsyneladende logisk at dreje fokus mere over på fysiske puzzles.

Daniel indrømmede også, at det ikke er historien, der er spillets stærke punkt. ”Den kom ind ret sent i processen”, fortsatte han, men understrede, at den trods alt er med til at give noget struktur og forløb i spillets sandkasse.

Daniel fortalteogså, hvordan de specifikt er gået efter en meget cartoony art direction, som man også kan se ud fra billederne. ”Snehvide-filmen er stadig pæn den dag i dag, men King Kong er håbløst forældet at se på.” forklarede han, ”På samme måde er vi gået efter en stil, der ikke forældes så hurtigt”. Desuden medvirker det til at understrege det legetøjsagtige i spillet, og skulle gerne få spilleren til at acceptere de overdrevne og urealistiske effekter, fortsatte han.

Spillet er allerede ude på de fleste PC-download platforme. Steam, Direct2Drive, GamersGate og så videre. Men Daniel kunne afsløre, at der også er en version til Mac på vej, sammen med Steams lancering på Æble-platformen. Og lige i hælene på den følger en gratis DLC-udgivelse med nye baner og nyt interface til alle versionerne. Måske kunne det netop rette op på det lidt kluntede bygge-interface i spillet.

About the author

Jesper Krogh Kristiansen

Jesper Krogh Kristiansen

Skribent

Jesper kan sit indie udenad. Men det gør ham ikke for stolt til også at straffe kloner på stribe i de brede genrer. Jesper elsker hård metal og lange gåture i Cloakwood - og så har Jesper en gal klæbehjerne og er i øvrigt Nørrebros eneste skæggede ninja. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.

Flere artikler af Jesper Krogh Kristiansen

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Seneste

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Annonce