Fairytale Fights • Side 2

Snehvide uden filter.

Spillets grafik bliver drevet af Unreal3-paltformen, og det er, og her vil jeg være helt ligefrem, faktisk et rigtig dårligt valg. Jeg tror simpelthen ikke Unreal3 er bygget til simpel geometri i skrigende tivolifarver. Når der er closeups i mellemsekvenserne kan man tit se den kantede geometri som grafikken er opbygget af, fordi de helt runde kurver, klare farver og direkte lys, tydeligt afslører de hakker som de tilsyneladende perfekte cirkler er opbygget af. En eller anden form for cell-shading-teknik havde nok tjent den grafiske stil bedre. Om man så kan lide den groteske og overdimensionerede stil, spillet lægger for dagen, er en anden sag. Personligt er jeg ikke overbevist, men helt uden charme er den ikke, i al sin ublu over-the-top-overdrivelse. Tænk Raymans Raving Rabbits møder Psychonauts møder Happy Tree Friends – bare lidt grimmere.

Særligt musikken lider under den demonstrative plathed. Hele den første quest er akkompagneret af den mest hæslige elevatormusik, man kan forestille sig. Det er muligt, der er nogen spildesignere et sted, der med et skævt smil har fundet på, at det bare er enormt morsomt at lægge sådan noget kikset easy-listening musik på. Men efter 3 timer med blødende trommehinder er det morsomme ligesom gået af joken, og så ønsker man bare at komme ud af den elevator i en h******* fart.

3
Et af spillets formildende features er, at der faktisk somme tider er nogen meget sjove, omend platte, omgivelser.

Fairytale Fights rummer muligheden for både lokal og online multiplayer, og selvom det kan løfte tingene en smule, hvis man kan finde de rette at spille sammen med, fjerner det ikke fornemmelsen af, at man mest af alt er vidne til en lang plat joke, der spiller på et par skrøbelige spilmekanikker for at holde det vaklende skelet sammen.

Den gennemsyrende plathed er både spillets stærke og svage side. Det ensidige sats på det groteske grin betyder at historie og emotionel investering er lige til at smide ud af vinduet. Til gengæld er de vanvittige og respektløse syner man bliver vidne til det, der gør at man trods alt bærer lidt over med spillets mange skavanker. Men i længden bliver det anstrengende. Lidt som Jan Gintberg der råber hele tiden, når han skal være sjov. Søde ven, du kan godt være sjov uden at jeg får ondt i ørerne. Slap lidt af. Det samme har man lyst til at sige til Fairytale Fights. Man bliver simpelthen træt i hovedet efter et stykke tid, og når den umiddelbare platte morskab fordufter, er der den bagvedliggende spilmekanik simpelthen ikke nok til at holde spillet flydende alene.

1
Rødhætte ser træt ud, og efter selv at have prøvet spillet, forstår vi hende godt.

Problemerne forstærkes yderligere af, at Fairytale Fights bestemt ikke er et spil der fatter sig i korthed. Alt er overdrevet, overbrugt og bliver vredet til sidste blodsdråbe. Der er simpelthen for få gode ideer smurt alt for tyndt ud over leves der gentager sig selv igen og igen, uden nogen fornemmelse af egentlig progression. Havde man kogt spillet ned til den halve løbetid, havde det været langt bedre. Som det er nu, er der nogle gode ideer gemt i spillet. Man skal bare gå så forfærdeligt meget ondt igennem, for at nå frem til dem.

4 /10

Læs om vores karaktersystem

Jump to comments (0)

About the author

Jesper Krogh Kristiansen

Jesper Krogh Kristiansen

Skribent

Jesper kan sit indie udenad. Men det gør ham ikke for stolt til også at straffe kloner på stribe i de brede genrer. Jesper elsker hård metal og lange gåture i Cloakwood - og så har Jesper en gal klæbehjerne og er i øvrigt Nørrebros eneste skæggede ninja. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading