East India Company

Den sømand, han må lide.

Jeg bryder mig ikke om at give spil dårlige anmeldelser. Jeg bryder mig heller ikke om at være lunken. Jeg kan bare bedst lide passionen, flammerne, begejstringen i fuldt flor. Men det er ligesom en date, du bare har glædet dig helt vildt til i lang tid. Pigen er fantastisk, hun ser godt ud og hun virker morsom og interessant. Men på daten har hun bare slet ikke noget at sige. Eller også mangler kemien, eller også har hun oversolgt sig selv, eller også har du bare igen givet efter for din ukuelige optimisme.

Men jeg vil ikke give EIC skylden. Det er min skyld. Klassisk Stockholm-syndrom. Først de mange lovende blogs fra Kim Soares. Og senere hans engagerende videoblog. Jeg ventede mig for meget af det. Jeg læste nogle ting ind i det som aldrig var blevet sagt. Spillet er reelt nok, men skuffelsen er så tyk at den er til at skære i. EIC er nemlig ikke noget dårligt spil. Det er bare kedeligt. Eller rettere: jeg synes det er kedeligt. Andre vil sikkert være uenige. Alt afhænger af øjnene der ser. Pærer og bananer. Tomato, tomato.

Præmissen for spillet er, at du er chef for et af de store ostindiske kompagnier der startede i begyndelsen af 1600-tallet. Alle søfarende lande med interesse i at handle med Indien og Asien havde deres eget kompagni. De ostindiske kompagnier var et utrolig interessant historisk fænomen: private firmaer der havde monopol på at kolonisere og udnytte de asiatiske lande fra 1600 til midt i 1800-tallet. Firmaerne, hvoraf det mest succesfulde var det britiske East India Company, overtog de fleste af de roller vi i dag, som en selvfølgelighed, mener er Statens: udenrigspolitik, skatteopkrævning, infrastruktur, krig… Kompagnierne havde deres eget militær, både til vands og til lands. Deres eneste job i forhold til staterne i Europa var at sikre forsyningen af varer fra Asien, det vil sige primært krydderier, silke, te og så videre. Alle de ostindiske kompagnier, også det danske, koloniserede, byggede forter og udkæmpede krige med de indfødte og med hinanden.

1
I et søslag er du begrænset til at deltage med maksimalt fem skibe. Skuffende.

East India Company (EIC), altså det spil vi anmelder i dag, er en sær størrelse. Spilverdenens kort minder om det store kort i Empire Total War (ETW), men er ikke nær så detaljeret. På det strategiske kort kan du se sine skibe sejle frem og tilbage mellem Europa, Afrika og Asien. Skibene har begrænset rækkevidde, det simulerer at besætningerne skal laste op på mad og drikke, og de har derfor brug for venligtsindede havne, hvor de kan proviantere på vejen til Asien. Der er 13 forskellige skibstyper og flåderne kan maksimalt have fem (5) skibe i hver. Hvorfor kun fem ved jeg ikke, men det virker ret tilfældigt. Hvis det er på grund af, at det vil være for kompliceret eller hardwarekrævende med flere skibe, kunne man have lavet antallet skalérbart i ’options’-menuen. Fem skibe er lidt undervældende, når nu hele spillet handler om søslag.

Når to flåder beslutter sig for at slås, eksempelvis hvis du bliver overfaldet af pirater eller hvis du er i krig med et andet kompagni, starter det taktiske element af EIC: et søslag som i Empire Total War. Men EIC har lagt an til, at det skal være mere realistisk og det er faktisk realismen, jeg havde set frem til. Hvori realismen skulle bestå er bare lidt svær at se. Skibene har ’hitpoints’ på sejl, skroget og besætning, og du følger med i præcis hvor meget skade ens bredsider forvolder. Faktisk er realismen gået et skridt tilbage i forhold til ETW: skibene tager ikke vand ind, der er ikke katastrofale eksplosioner og i det hele taget virker skadesmodellen ret latterlig. Realismen består vist mest i at skibene på sværeste niveau sejler afsindigt langsomt - både mod og med vinden.

Læs om vores karaktersystem

Jump to comments (0)

About the author

Martin Wiinholt

Martin Wiinholt

Editor-in-chief, EG.dk

Martin kan godt lide virkeligheden. Han er faktisk så opslugt af den, at han hver gang chancen byder sig opsøger den i sine favoritgenre blandt krigs- og fartøjssimulationer på pc. Er desuden set tænde for en Wii helt uden at tøve. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading