Fremvist live på PlayStation 4 under Ubisofts E3-pressekonference gav Tom Clancy's The Devision et spændende kig ind i fremtiden. Med sin fremragende grafik, pseudo-onlinesystem og ekspansive gameplay var spillet en af de titler, hvor man tænkte, at det kun lader sig gøre på stærkere hardware, end vi har i dag. Et teknisk indblik i, hvad vi kan forvente os, når næste konsolgeneration ankommer sidst på året.

Svenske Massive Entertainment står som bekendt bag det dystre fremtidsskydespil, der spilles i tredjeperson. Selvom en syv-minutter lang demo selvfølgelig ikke giver et fuldstændigt indblik i spillets bredde, kan vi allerede på nuværende tidspunkt godt kommentere det tekniske niveau.

Mere eller mindre alt, vi så, var på et niveau over den nuværende konsolgeneration; fra et øget antal partikler til gaderne proppet med affald og diskrete lyskilder overalt. Men, taget Ubisofts historik med at udvikle til mange platforme af gangen, kan vi med sikkerhed konstatere, at The Division ikke i teorien kunne afvikles på en Xbox 360 eller PS3?

Hvis vi tager Ubisofts egen beskrivelse af Snowdrop-motoren i betragtning, arbejder The Division med teknologi specifikt designet til næstegenerationskonsollerne. De nævner både dynamisk global belysning, procedural ødelæggelse af terræn og større områdedetaljer, men det er svært at gennemskue omfanget alene ud fra deres beskrivelse.

Vi får sandsynligvis et bedre svar ved selv at kaste et blik på gameplay-demonstrationen. Den måske mest imponerende grafiske effekt finder sted ved demoens begyndelse, hvor damp siver op fra undergrunden, sporadisk lyst op af nærtliggende lyskilder, herunder stoplyset på en smadret bil. Sidestillede lyskilder er en sjældenhed i branchen, men her så vi teknologien demonstreret på flotteste vis.

Dernæst skifter kameraet til et panoramaskud af selve byen, New York, og så tilbage til gadeniveau, dette uden at tabe et billede på vejen. Vi ser endvidere, hvordan træer og gadelamper er påhængt med julelys, hver i stand til give sine omgivelser kulør. Vandpytter og lakerede biler spejler verden i sig, hvilket er en effekt, der ofte udebliver på den nuværende konsolgeneration.

The Division er måske det flotteste spil til dato, vi har set. End ikke Ubisofts Watch_Dogs eller det nu hedengangne Star Wars 1313 når samme niveau.

Når indenfor ser vi, hvordan holdkammeraterne dynamisk lyser omgivelserne op via fakler, og disse bryder fint med de lysstråler, der siver ind gennem ubarrikaderede vinduer. De væsentligt højere opløsninger på spillets teksturer gør også, at vi kan stykke et personligt narrativ sammen alene ud fra detaljemængden i omgivelserne. Der er ingen tvivl om, at PlayStation 4 opererer med en anisotropisk teksturfiltrering, vi kender fra pc. Til gengæld når vi at spotte en del genbrug af grafiske elementer; grafitti-teksturen, eksempelvis, optræder op til flere gange, og det mindsker selvsagt antallet af objekter, der skal gemmes i hukommelsen.

Vi kan ikke med sikkerhed konstatere, om tesselation bliver brugt i spillets geometri. Antallet af polygoner i de enkelte objekter er uden tvivl højt, men om de dynamisk bliver nedbrudt i mindre, finere detaljer, er svært at sige.

Hvad angår fysik, er The Division et imponerende bekendtskab. Sidespejle på bilerne kan splintre og cementblokke dynamisk skydes i stykker, for at nævne et par af de effekter, vi bemærkede os. Hvad mere imponerende er, at skaden ser ud til at være afhængig af styrken på projektilet, der rammer.

Og netop samspillet mellem lys, effekter og fysik er, hvad der for os at se gør The Division til et ægte næstegenerationsspil. Når kugler træffer de mange bannerreklamer, eksempelvis, skifter spillet ikke blot teksturen ud med en bump-mappet variant. Nej, projektilet penetrerer rent faktisk bannerreklamen og efterlader et hul, hvor lys kan skinne igennem. Vi ser også, hvordan denne effekt bliver brugt, da et lysstofrør sat i bevægelse fra et jordskælv belyser ophvirvlet støv. Begge giver en suveræn atmosfærisk effekt, som der simpelthen ikke er regnekraft til på den nuværende konsolgeneration.

Billedopdateringen i The Division ligger stabilt på 30. Kun enkelte steder ser vi dyk derunder, som når en granat sprænges.

PlayStation 4-versionen af The Division fremvist ved Ubisofts E3-pressekonference holder mere eller mindre stabilt 30 billeder i sekundet. Vi ser kun enkelte overskårne billeder, hvilket vi regner med løses inden spillets udgivelse.

Hvad angår ydeevne, i sin nuværende form, tegner The Division til stabil afvikling ved 30 billeder i sekundet. Kun sporadisk ser vi dyk ned til 27-28, eksempelvis da en granat bliver sprunget. Til gengæld spotter vi et sært tilfælde af billededuplikering, hvilket er et resultat af forkert billedesortering fra render-algoritmen. Samme fejl så vi på PS4-versionen af Need for Speed: Rivals, hvilket antyder, at udviklerne generelt skal have styr på det i samspil med PS4-hardwaren.

Vi har svært ved at se, hvordan spillet skal opnå en stabil billedopdatering på 60fps, men da Massive Entertainment endnu har halvandet år at gøre spillet færdigt i, kan det måske lade sig gøre. Dog er det snarere sandsynligt, at vi skal satse på en eventuel pc-konvertering for at få opfyldt den drøm.

Men, hvis vi for et øjeblik vender tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt The Division realistisk kan se udgivelse på PS3 eller Xbox 360, må svaret være... nej. Samspillet mellem lys, effekter og fysik overgår langt, hvad vi er vant til på de to førnævnte platforme, og da de lader til at være så integreret en del af oplevelsen, har vi svært ved at forestille os dem foruden.

I den anden ende af spektret, samtidig, må vi konstatere, at The Division er en af de flotteste spil, vi nogensinde har set. En fremragende teknisk demonstration af, hvad vi kan forvente os af den næste konsolgeneration. Det er titler som disse, der skal lokke folk til at investere i nyt hardware, men spørgsmålet er således også, hvor lang tid, vi må vente på dem. Tom Clancy's The Division har tidligst udgivelse i slutningen af 2014, og kan øvrige næstegenerationsspil ikke levere varen inden da, kan vi ende med skuffelse hos de potentielle købere.

About the author

Thomas Morgan

Thomas Morgan

Senior Staff Writer, Digital Foundry

32-bit era nostalgic and gadget enthusiast Tom has been writing for Eurogamer and Digital Foundry since 2011. His favourite games include Gitaroo Man, F-Zero GX and StarCraft 2.

Flere artikler af Thomas Morgan

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

AnbefaletThe Division - Anmeldelse

Sammen står man stærkt

The Division bliver filmatiseret

Ubisoft afslører også hovedrolleindhaverne

E3 2016: Opsummering af Ubisofts pressenkonference

Aisha Tyler er altid en fornøjelse, når Ubisoft byder op til dans.