Clash of the Titans

En græsk tragedie.

Hvis der er én universel regel i spilbranchen er det, at man skal holde sig væk fra filmspil. I visse begrænsede tilfælde er det lykkedes for udvikleren at krybe ud af det licenserede morads og levere en spiloplevelse, der trodser alle forventninger; en udvidelse af filmen, der udnytter det allerede etablerede univers på nye, spændende måder i et interaktivt medie.

Clash of the Titans er ikke en sådan titel. Det er måske særligt tydeligt, når man husker på, at filmen udkom for næsten to måneder siden. Enten har udgiveren fravalgt at underlægge sig en deadline, der svarer til filmens udgivelsesdato, eller også var spillet bare ikke færdigt - måske plaget af en problematisk udviklingsproces, for endelig at blive sparket ud af døren i den mest stabile tilstand, som studiet kunne mønstre. Nu har jeg nok allerede afsløret, at Clash of the Titans ikke bare er en ordinær dårlig filmlicens - det er et ufatteligt dårligt spil.

Filmen er en remake af Ray Harryhausen-eposet fra 1981, der var en filmatisering af det græske heltedigt om Perseus og Andromeda, og menneskets evindelige konflikt med guderne. Hades er træt af underverdenen og har valgt at lave ravage på overfladen, deriblandt i Perseus' hjemstavn. Perseus sværger hævn og beslutter sig for at bekæmpe guderne på egen hånd. Denne nymoderne fortolkning drager flere sammenligninger med en vis anden hævngerrig gudsmorder ved navn Kratos - en massiv bjørnetjeneste, da God of War III er noget af en jonisk søjle at skulle leve op til. Det var den sidste reference til antik græsk arkitektur, på spejderære.

1
Grafikken er ikke direkte grim, men snarere forglemmelig. Hvad er værst?

Det ser ud til, at Warner Brothers har outsourcet udviklingen af spillet til japanske Game Republic, holdet bag den ellers undervurderede Folklore. Det er endnu en omgang tredje-persons action, der er struktureret omkring 80 forskellige quests, der som regel går ud på at dræbe et eller andet græsk fabeldyr. Alle de gamle kendinge vender tilbage; Kykloper, Kentaurer, Medusa, Pegasus og den almægtige Kraken. Og så selvfølgelig en digital Mads Mikkelsen.

Undskyld sidespringet, men det skal lige understreges , hvor komisk det er, at se den folkekære skuespillers vidunderlige ansigt omhyggeligt rekonstrueret i polygoner, for kun at opdage at hans famøse københavner-accent er blevet erstattet med noget, der lyder som en australier, der efterligner en regal engelsk dialekt. Hans absurde åsyn fungerede som en sutteklud, der konsekvent fik mig til at smile midt i al elendigheden. Tusind tak, Mads.

2
Der er mulighed for at være to spillere i visse missioner - hvis man altså vil udsætte sine venner for spillet.

Jeg må tilstå, at jeg ikke har set filmudgaven. Jeg går dog ud fra, at det er omkring en halvanden times action/computereffekt-spektakel. Spiludgaver løber tit ind i et problem her, da de kan være tre eller fire gange så lange som filmen selv. Den typiske løsning er at fylde på med ekstra indhold, der ikke var med i filmen. Clash of the Titans benytter derimod en meget, undskyld udtrykket, spartansk fremgangsmåde; at trække plottet ud, ved at uddelegere dusinvis af identiske opgaver, der ikke relaterer til plottet i den allermindste forstand.

Dialogen i spillet foregår ved hjælp af komplet statiske figurerer, der bevæger deres munde op og ned, men aldrig siger noget relevant. "Find nogle urter," "dræb dette vilkårlige monster" og så videre. Når plottet endelig kører videre, får man måske en reel mellemsekvens, men det blev vist ikke til meget mere end en ti styks gennem hele spillet. Imponerende er de heller ikke.

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (1)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading