Nintendos Shigeru Miyamoto har igen fyret op under spekulationerne om en HD Wii ved at love at støtte ”ny teknologi efterhånden som den udkommer".

”Jeg synes ikke der er noge galt med flot grafik, og hvis jeg som forbruger ejer et HDTV, ville jeg da også gerne være i stand til at spille mine spil med flot grafik”, sagde Miyamoto grinende, ved et diskussionspanel i New York i går (som rapporteret af Industry Gamers).

”Og jeg tror, at efterhånden som vi ser udbredelsen af HDTV stige, vil vi komme til at se spil og Nintendos spil flytte sig i takt med den teknologiske udvikling”

”Derimod tror jeg ikke at det nødvendigvis er sandt, at grafik i sig selv er noget der kommer til at forbedre selve spiloplevelsen”, tilføjede han. ”Så vi fokuserer stadig på selve spiloplevelsen, men vi vil udnytte teknologien, efterhånden som den kommer ud”

Rygterne om en Wii HD er langtfra noget nyt. Wedbush Morgan-analytikeren Michael Pachter holdt i løbet af sommeren stejlt på at ”Wii Plus (HD) er på vej”, og at både Microsoft og Sony var klar over dette.

Med Tokyo Game Show småt synligt i bakspejlet, er der i år ingen store mediebegivenheder tilbage, hvor Nintendo kunne tænkes at lancere en nyhed af denne kaliber. Der er en mulighed for at den hidtidige vinder af denne konsol-generation vælger at fyre nyheden af til Game Developers Conference i starten af næste år, men mere sandsynligt er det nok, at annonceringen kommer til sommer til E3 2010.

About the author

Robert Purchese

Robert Purchese

Senior Staff Writer

Bertie is senior staff writer and Eurogamer's Poland-and-dragons correspondent. He's part of the furniture here, a friendly chair, and reports on all kinds of things, the stranger the better.

Flere artikler af Robert Purchese