Kurt Cobains enke Courtney Love er blevet godt og grundigt pigesur på Activision, fordi de bruger en digitaliseret version af Cobain i Guitar Hero 5. Love truer derfor nu med at sagsøge r**** af udgiveren.

På sin Twitter, som det blev spottet af Perez Hilton, skriver hun i denne uge:

"For lige at gøre det klart, er det her Guitar Hero l*** et klart brud på en kontrakt, ren bølletaktik, og det hele skal nok blive trukket tilbage."

"Vi vil sagsøge r**** af Activision, Med vi mener jeg fonden oprettet til mindet om Cobain, mig selv og Cobain Enterprises."

Det tog åbenbart tre års forhandlinger at sikre Cobain som en spilbar avatar i Guitar Hero 5 - noget Courtney Love har været med til at godkende og endda hjalp til med at integrere i spillet.

Der har været en del kontroverser vedrørende hans optræden, især efter det blev afsløret, at man ville kunne spille med ham til alle sange. Ikke kun Nirvanas – det er nok på grund af sidstnævnte, Love nu hidser sig op.

Præcis dette har de to yderligere bandmedlemmer af Nirvana pointeret i en udtalelse. Krist Novoselic og Dave Grohl sagde i en fælles erklæring torsdag, at de var "chokeret og meget skuffede over," at Kurts digitale alter ego ville kunne bruges til at afspille sange af andre kunstnere.

"Vi var klar over at han skulle deltage med to af Nirvanas sange, men vi vidste vi ikke, at spillerne har mulighed for at låse op for ham som spilbar figur i hele spillet," sagde de. "Vi opfordrer Activision at gøre det rigtige og vende tilbage til en begrænset brug af Kurts person."

Activision står dog fast ved, at aftalen oprindeligt lød på at Cobain kunne benyttes overalt i spillet, og står derved fast på deres uskyld.

Guitar Hero 5 er ude nu til PS3, PS2, Wii og Xbox 360.

About the author

Robert Purchese

Robert Purchese

Senior Staff Writer

Bertie is senior staff writer and Eurogamer's Poland-and-dragons correspondent. He's part of the furniture here, a friendly chair, and reports on all kinds of things, the stranger the better.

Flere artikler af Robert Purchese