Gearbox Software virker sikre på, at de kommer til at vende tilbage til Anden Verdenskrig og Brothers in Arms-serien, nu da de har fået lo-fi RPGet Borderlands banket solidt afsted ud over den postapokalyptiske ødemark.

”Jeg vil tro at du kan forvente, at der på et tidspunkt vil komme endnu et Brothers in Arms-spil,” fortæller Gearbox vicedirektør Brian Martel til CBS (kilde: VG247).

”Du kan nok forvente at... hvis du ser nærmere på vores historik, hvor vi har været, hvor vi er på vej hen... at det helt sikkert er skrevet ind i vores fremtid”

Men selv med Borderlands sikkert af vejen (spillet udkommer i dag, slacker), har Gearbox stadig masser på tallerkenen: Aliens: Colonial Marines , Duke Begins, plus yderligere tre unavngivne projekter – hvoraf det ene muligvis er et nyt spil i Halo-franchisen.

About the author

Robert Purchese

Robert Purchese

Senior Staff Writer

Bertie is senior staff writer and Eurogamer's Poland-and-dragons correspondent. He's part of the furniture here, a friendly chair, and reports on all kinds of things, the stranger the better.

Flere artikler af Robert Purchese