DIVA X er helt sikkert 100% kawaii - men er du kawaii nok til, at håndtere Hatsune Miku?

Jeg er normalt temmelig glad for sære japanske ting. Jeg har spillet et utal af obskure japanske rollespil og har importeret diverse bizarre gadgets fra det herlige land, men selv jeg har en grænse. Den grænse burde nok være nået et godt stykke før jeg stødte på Hatsune Miku, en virtuel sangerinde, der ikke eksisterer i vores fysiske virkelighed, men hvis sangstemme er resultatet af snedig programmering. Hatsune Mikus stemme er skabt med en synthesiser, en såkaldt Vocaloid, der kan producere nogenlunde menneskelignende lyde. Nogenlunde.

Hatsune Miku er på denne måde egentlig et instrument, der kan købes og bruges til at lave musik med, men den virtuelle sangerinde er nu blevet så populær, at der findes et utal af rytmespil og anime- og manga-serier, og det er endda muligt, at gå til koncert med Hatsune Miku. Meget sært - og meget japansk! Der er masser af mere eller mindre - og oftest mindre! - lødigt materiale om Hatsune Miku på nettet, men det er der vist ingen af os, der er interesserede i, at høre mere om. Ellers må du selv google lidt videre. Her skal det i stedet handle om det næsten lødige rytmespil Hatsune Miku: Project DIVA X, der er det tiende udspil i den lange spilserie.

1

Hatsune Miku: Project DIVA X er seriens første udspil på Playstation 4, men grundet den simple grafik, er opgraderingen ikke specielt åbenlys, omend DIVA X er klart det flotteste og især mest flydende udspil i serien. Samtidig er spillets kernegameplay bibeholdt fra forgængeren Diva F, hvilket overordnet set er en god ting, da DIVA F var et overraskende underholdende og velfungerende rytmespil. Grundlæggende handler DIVA X om, at trykke på controllerens knapper på det rigtige tidspunkt, samtidig med, at man drejer analogpinden i den rigtige retning.

Det både lyder og er voldsomt simpelt, men det kan virkelig mærkes, at DIVA X er der tiende udspil i serien, for gameplayet føles raffineret og præcist. Der er noget herligt uforpligtende over et rytmespil, hvor man ikke først skal opsætte en række store, klodsede legetøjs-instrumenter op, men i stedet blot kan læne sig tilbage i sofaen med controlleren. DIVA X minder på denne måde en smule om klassikeren Parappa The Rapper, uden dog at ramme den samme fantastiske følelse af, at spillerens knappetryk direkte ændrer vokalen.

2

Det mest udfordrende og klart sjoveste aspekt ved Hatsune Miku-serien er, at de forskellige ikoner man skal ramme, flyver rundt på skærmen, ikke helt ulig Elite Beat Agents-serien. I modsætning til Guitar Hero og Rock Band, er halvdelen af udfordringen at følge med i hvor ikonerne placerer sig og det tilføjer en sjov dynamik, der samtidig formår at få spilleren til, at lægge mærke til Hatsune Miku og hendes venners dans i baggrunden. Systemet fungerer rigtig fint og integrerer ikoner og grafik på snedig vis.

Der er et par nyheder i DIVA X, eksempelvis introduktionen af Rush noder, hvor man skal trykke så mange gange på en specifik knap som muligt før den forsvinder. Det hverken lyder eller er specielt avanceret, men fordi det er så godt timet i de forskellige sange, føler man sig alligevel revet med, når man på sangens absolutte klimaks, skal hamre på en specifik knap. Det er dumt, men særdeles effektivt og får DIVA X til, at føles tilpas medrivende.

Interessant nok, byder DIVA X faktisk på en ganske udemærket kampagne, hvor man skal genskabe Hatsune Mikus verden, ved at sætte strøm til de skyer, der udgør spillets verden. Der er et plot i DIVA X, men det er så japansk, fjollet og til tider lettere usmageligt, at jeg aktivt forsøgte at glemme hvad jeg ellers lige havde set på skærmen. Visse dele af den japanske kawaii-kultur er så outreret at jeg står af det japanske tog, og samtidig er seksualiseringen af spillets medvirkende ofte lidt for meget.

3

Det er naturligvis op til den enkelte om man kan lide dette aspekt, men for undertegnede føltes det lidt for ofte decideret ubehageligt at spille DIVA X - også selvom spillet egentlig er et utrolig velfungerende rytmespil. Hatsune Miku er bestemt ikke den største synder på det japanske spilmarked - hej GalGun! - men det er dog et spil, der fokuserer lidt for meget på digitaliserede kvinder og deres bevægelser til min smag.

Det vigtigste i et rytmespil, er naturligvis sangene og disse er heldigvis fremragende. Nogle af dem er igen en tand for usmagelige til min smag, især den noget bizarre Holy Lance Explosion Boy, der vist nok handler om en drengs uheldige seksuelle oplevelser, mens andre er sjovere noget mere tilforladelige. Fælles for dem alle er, at de er fængende, velproducerede og passer fremragende sammen med spillets gameplay.

Hatsune Miku: Project DIVA X er overraskende nok, er af de bedste rytmespil på den nuværende generation af konsoller, men grundet spillets outrerede stil og til tider lettere problematiske indhold, vil spillet nok først og fremmest tiltale dem, der i forvejen har tabt hjertet til den japanske kultur. DIVA X er helt sikkert 100% kawaii - men er du kawaii nok til, at håndtere Hatsune Miku?

About the author

Johannes Wørts

Johannes Wørts

Contributor

Johannes sprang let og elegant ungdommen over, for i stedet at blive en gammel og sur mand. Få ting kan dog bringe en smule glæde til hans kolde hjerte, især nørdede rollespil fra PC’ens guldalder i 90’erne, japansk gøgl og omfattende doser fodbold. Når han ikke klikker på dværge, svælger i japansk melodrama og forsøger at føre Aston Villa til europæiske triumfer, overvejer Johannes ofte livets helt store spørgsmål - er Wind Waker eller Morrowind tidernes bedste spil?

Flere artikler af Johannes Wørts

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Seneste

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Annonce