Nintendo har annonceret, at 3DS-udgaven af Dragon Quest 8 udkommer i Europa den 20. januar, 2017. Denne håndholdte udgave af PlayStation 2-klassikeren har to nye figurer, sidequests og muligheden for at quick-save.

Ifølge Nintendo er der stemmeskuespil på vigtige mellemsekvenser, selvom det ikke er klart hvor meget stemmeskuespil der er i forhold til originalen. Desuden har spillet lidt mere baghistorie for Helten og skurken Dhoulmagus, samt en alternativ afslutning på spillet.

Spillet er desuden blevet opdateret til det håndholdte format, med en quick-save-funktion, så man ikke behøver at finde en kirke, hver gang du vil gemme.

Dragon Quest 8 er et rollespil i særklasse, og vi glæder os til at genopleve det til næste år.

About the author

Asmus Neergaard

Asmus Neergaard

Chefredaktør

Eurogamers chefredaktør er hjemboende i London, og kan spore sin forkærlighed til spil tilbage til Gameboys, Commodore 64ere og Kirby's Adventure på NES. At lave dårlige ordspil er hans ubestridte yndlingsbeskæftigelse.

Flere artikler af Asmus Neergaard