Er du interesseret i at lægge de knap 3.800 kroner på disken, det kræver at få en PlayStation VR-brille med hjem, men lige mangler den sidste overtalelse? Følg med, vi giver dig vores første indtryk af både hardwaren og softwaren, så du er bedre i stand til at træffe beslutningen.

Hardwaren og opsætning

Det første, der slog mig ved PlayStation VR, var Sonys forsøg på at gøre opsætningen af det hele relativt idiotsikker. Opsætningsmanualen er lavet med store venlige diagrammer, der med numre og meget enkle tegninger guider dig igennem opsætningen. Det er som sammensmeltningen mellem en IKEA-brugsanvisning, og instruktionerne til et sæt Duplo-klodser. Der er dog en pæn mængde ekstra kabler, der skal tages højde for. Brillerne kobles til en boks, der både skal kobles til TV, strømstik og PlayStation. Tilsæt dernæst PlayStation 4 Camera, der ikke følger med brillen men er obligatorisk, og du har en regulær ormegård, der slynger sig både foran og bagved dit TV. Desuden tager det godt på PlayStation 4s lager af USB-porte, og jeg er begyndt at se mig panisk om efter flere USB-porte til eksempelvis Disney Infinity-portaler og opladning af controllere. Især hvis du vil bruge PSVR som tilsigtet, med hele to Move-controllere, der også skal oplades. Disse følger i øvrigt ikke med, og vil derfor sætte prisen for det endelige sæt op.

1

Selve brillen virker hårdfør. Det er dog komforten, der var min første tanke. Som en af Danmarks omkring 2,9 millioner brillebærere var jeg lidt bekymret over, hvordan PSVR ville opføre sig i kombination med briller. Selvom jeg havde prøvet PSVR før, var dette blot for en kort 10-minutters session, og det var ikke helt nemt at danne sig et fuldstændigt indtryk ud fra det. Jeg havde dog ikke behøvet at bekymre mig.

Selve "brille"-delen af PSVR hænger så at sige fra dit hoved, hvilket betyder, at der ikke er noget direkte pres fra brillerne på dit ansigt og eventuelle briller. Alene det faktum, at man kan have briller på uden at føle, at disse presses ind i øjenhulen som monokler, er et stort plus. Samtidig distribueres vægten utroligt behageligt på dit hoved, og selvom Sony anbefaler en pause hver time, vil længere brug af brillen ikke være utænkelig. En knap i baghovedet finjusterer brillens pasform, hvilket er utroligt betænksomt.

Brillernes position registreres ved hjælp af PlayStation Camera, der er et tvingende nødvendigt køb, hvis du vil lege med VR. Opsætningen af kameraet er også vigtig, da en forkert opsætning kan resultere i unøjagtig tracking. Selve brillen lyser op som et fyrtårn i brug, hvilket også betyder at den fungerer bedst når det er halvmørkt. Halvmørke er også godt, da det minimere det lys der kan trænge ind mellem ansigt og brillens gummilister. Det er ikke meget, men halvmørke er bestemt mindre distraherende. Kun én gang oplevede jeg et problem med tracking, og det betød at jeg, mens jeg spillede, gradvist var nødt til at rotere mod venstre, indtil jeg praktisk talt sad med ryggen til TVet. Rekalibrering hjalp ikke, og i trods vendte jeg ryggen til spillet (tilbage med front mod TV-skærmen) hvorefter fokus nærmest skamfuldt kom luntende ind i mit synsfelt fra højre. Jeg har ingen anelse om, hvad der fremprovokerede dette, og det er ikke sket igen.

2
RIGS Mechanized Combat League, som vi vender tilbage til, er et af de vildere VR-spil. Det kan gøre dig en smule ør i længden.

Designet matcher fint Sony PlayStations rene linjer, og min eneste anke ved det er, at brillen havde været pænere, hvis den også matchede PlayStations sorte farver i stedet for at være hvidt. Klage kan jeg derimod over det medfølgende headset. Nuvel, Sony kunne helt have sparet det væk, og man skal aldrig klage over noget gratis, men jeg fandt alligevel et sæt ubrugte Apple-høretelefoner og brugte disse i stedet. Lyden var simpelthen for lav og afdæmpet med de medfølgende. Dog er det lækkert, at hovedtelefoner kan tilsluttes brillen via en inline fjernbetjening, der sidder et stykke nede af kablet. Min eneste nøkke ved denne kontrolboks er, at jeg i min fummelfingerhed engang imellem formår at slukke for brillen i stedet for at skrue ned for lyden. Det er noget der kan undgås, hvis du lærer rækkefølgen af knapperne på fjernbetjeningen.

Billedkvaliteten er naturligvis for sådanne briller alfa og omega og alt, hvad der ligger imellem. Og her kan man mærke, at Sony leverer et VR-sæt, der ligger i en anden prisgruppe end konkurrenterne. Opløsningen på brillerne er lavere end HTC Vive og Oculus Rift. I drift, med VR-spil, er dette dog ikke noget direkte problem. Du vil dog bemærke, at spil, der kan klare VR, ser noget mindre imponerende ud i VR, da spillet pludselig skal håndtere to billeder i stedet for ét. Resultatet er ofte, at teksturer bliver mere slørede, og at kanter på modeller bliver mere fremtrædende. Dette hænger direkte sammen med PlayStation 4s hestekræfter og er ikke decideret et problem ved brillerne. Hvad der direkte hænger sammen med brillen, er det, der kaldes "screendoor effect", opstår, når man kan se mellemrummet mellem skærmens pixels. Resultatet er, at det føles som om, at man ser alt gennem et meget fintmasket net. Effekten er der hele tiden, men det meste af tiden kan man abstrahere fra den. Dette er især tydeligt, hvis man bruger VR-brillen til at spille et normalt spil. Gør man det, aktiveres det såkaldte Cinematic Mode, hvor spil afvikles på, hvad der ligner en flyvende skærm i et mørkt lokale. Det er en fed idé, men i praksis er det formentlig noget, man prøver et par gange, og så vender tilbage til at spille sine spil på sit TV eller projektor.

3

Et problem med VR har altid været det rent sociale, og med sådan en VR-brille spændt til ansigtet er man lidt afskåret fra andre mennesker. Selvom dette ikke løses 100% af PSVR, er Social Screen en god løsning. Her kan du nemlig følge med i, hvad der måtte ske inden i brillen, og dermed stadig følge med i spiloplevelsen. Oven i købet kan nogle spil kombinere almindeligt spil med VR-oplevelsen, såsom den gratis app Playroom VR, der giver nogle bud på, hvordan dette kan fungere. Det er ikke dybe spiloplevelser, men de kan måske bruges til at overbevise andre om VRs potentiale.

Én ting er sikkert. Sony har produceret et stykke velfungerende hardware, der trods ekstra omkostninger i form af kamera og ekstra controllers, stadig er mere prisvenlig end konkurrenterne, og dermed sikrer et godt sted at starte for nysgerrige VR-brugere. Det afgørende er, om Sony tror nok på produktet til at støtte det i tykt og tyndt, og om udviklerne tager springet. For mens demoerne er interessante, er de ikke nok til at retfærdiggøre købet. Der skal software til, som det strålende Rez Infinite.

About the author

Asmus Neergaard

Asmus Neergaard

Chefredaktør

Eurogamers chefredaktør er hjemboende i London, og kan spore sin forkærlighed til spil tilbage til Gameboys, Commodore 64ere og Kirby's Adventure på NES. At lave dårlige ordspil er hans ubestridte yndlingsbeskæftigelse.

Flere artikler af Asmus Neergaard