Rise of The Tomb Raider: 20 Year Celebration Edition - Anmeldelse

Lara Croft har ledt efter den hellige gral i mere end et år, lad os se om hun finder den på Playstation 4. 

Et godt spil, med masser af indhold, desværre hæmmet af en for seriøs tone og mangel på en rød tråd.

For et år siden udkom Rise of the Tomb Raider på Xbox One og Xbox 360, og lidt senere udkom det også på PC, men på grund af en eller anden aftale, måtte PlayStation 4-ejere vente et helt år før de kunne spille Lara Croft's nyeste eventyr på deres konsol. For at fejre dette, har Square Enix udgivet spillet som en speciel 20 års jubilæums udgave, en udgave som indeholder alt det DLC der allerede er udkommet, plus en omgang nye eksklusive spil modes. Hov, skrev jeg virkelig 20 år? Jeg husker første gang, jeg stiftede bekendtskab med Lara på PlayStation 1, som om det var i går. Det gik faktisk lige op for mig, at jeg er mere end dobbelt så gammel som spillene om den smukke skattejæger. Det næste spil i serien kunne sagtens handle om jagten på min ungdom, det værste er faktisk at Lara bliver yngre og smukkere med hver eneste udgave af spillet, mens jeg ... ok, nu skal det her ikke handle om mig, lad os bare konstantere, at jeg er gammel.

Lara Croft fik en reboot i 2013, hvor serien blev opdateret til den moderne spilalder. Allerede der skiftede Lara sine hoppe- og klatre-egenskaber ud med nogle morderiske tendenser. Rise of the Tomb Raider fortsætter på akkurat samme måde. Udviklerne har dog givet heltinden flere egenskaber, så hun bedre kan overleve i den barske verden, hun udforsker. Spillet handler om Laras søgen efter en sagnomspunden genstand, som eftersigende kan skænke evigt liv, men hun er ikke den første som leder efter dette artefakt. Hendes far brugte faktisk de sidste mange år af hans liv på at finde det. Faderen mistede anseelse og sit liv pga. denne jagt, og Lara er nu fuldt opsat på at rense faderens omdømme. Derfor vil hun bevise, at genstanden findes. Det bliver en sindsyg jagt igennem sneklædte bjerge og varme ørkener. Hun er selvfølgelig ikke den eneste som kender til sagnet om denne genstand, så hun vil møde en del modstand på vejen.

Frøken Croft er blevet en sej ung kvinde, som kan klare sig selv i de vildeste situationer. Her er ikke plads til tårer, når hun dræber et dyr eller en fjende, nu gælder det overlevelse for enhver pris. 2013 udgaven indeholdt allerede en del muligheder for at opgradere Laras evner og våben. Det krævede, at man samlede ressourcer, som kunne bruges til dette formål. Rise bygger videre på samme princip: Der skal skydes dyr og samles træer og planter, for at opgradere hendes våben. Til alt held er alle områder fulde af både dyr og planter, så der er rig mulighed for at forbedre sine våben og egenskaber, inden man når slutningen i dette eventyr. Samtidig ligger der skatte og genstande gemt over det hele, ting som forbedrer Laras kundskaber på den ene eller anden måde. Det hele blev faktisk en smule for meget for mig, da jeg åbenbart lider af en eller form for samler OCD, hvor jeg simpelthen ikke kan gå forbi et område i spillet, uden at lede i hver eneste afkrog efter disse skatte og redskaber. Rise of the Tomb Raider har for mit vedkommende taget et skridt for langt i Crafting-delen, man skal hele tide lede efter genstande og samle ressourcer, og man glemmer fuldstændig historien, og hvad spillet i grunden går ud på. Jeg rendte bare rundt som en hovedløs høne, og ledte efter fjer og grene, som jeg kunne bruge til at opgradere mine pile med.

1

Hoveddelen af spillet er en en god blanding af platforme, som skal forceres, og en masse fjender, som skal nedlægges. Platformene besejrer Lara med arme, ben, reb og kroge, hun hopper og svinger rundt så let som en fjer, og det er en leg at bestige afsatser og hoppe over sprækker og huller. Kampen mod fjenderne klarer Lara dog ikke lige så nemt, her skal hun bruge våben og snilde. Hun kan snige sig ind og dræbe folk uden at blive opdaget, eller hun kan lege Rambo og gå agurk med sine rifler og andre skydevåben. Styringen var til at starte med en stor hindring for mig, af en eller anden mærkelig grund så fungerede det ikke ordentligt. Der var forsinkelse og det hele var upræcist. Det irriterede mig grænseløst, faktisk så meget at jeg var parat til at lade hammeren falde på spillet. Men heldigvis så sendte udviklerne en opdatering på banen, som faktisk gjorde, at styringen blev perfekt. Dcmset reddede spillet fra at være en kæmpe fiasko for mig. Når styringen fungerer, så er det faktisk en fornøjelse at spille Rise of the Tomb Raider.

Det var dog ikke kun styringen som gik mig på nerverne, historien i spillet er faktisk fremragende, det indeholder den rette mængde overtro og intriger. En ting som dog ikke fungerer er måden hvorpå historien bliver fortalt, det hele er alt for seriøst og alvorligt, der er ingen plads til sjov og spas, det drejer sig hele tiden om familie drama og alvorlige intriger, jeg savnede virkelig en smule humor og en lidt lettere tilgang. Det er lidt synd fordi spillet fungerer faktisk rigtigt godt, der er nok at lave hele tiden, og man behøver ikke gå efter slutningen med det samme. Der er skjulte skatkamre, som kræver en kreativ tankegang for at gennemføre, der er små udfordringer og masser af sidemissioner, som tilføjer spillet mange timers ekstra spiltid. Desværre mangler spillet en rød tråd, som gør at man får lyst til at gå mod enden af spillet. I stedet ender det som et samsurium af crafting, hopperi og skyderi. Jeg var underholdt igennem spillet, men desværre følte jeg hele tiden at jeg tabte tråden. Det var som om at spillet ikke rigtig kunne finde sig selv.

2

Det fører mig frem til alle de ekstra elementer og spilmodes, som den her udgave indeholder. Blandt andet indeholder den alt DLC fra PC- og Xbox-udgaverne, der er dog ikke meget indhold her. Baba Yaga er historien om en ond heks, som faktisk er rimelig interessant, men den er alt for kort og kvaliteten er ikke på samme niveau som resten af spillet. Endurance Mode og Endurance Co-op mode er bare endnu en gennemspilning af de samme baner, men hvor du bliver udfordret mere. Det er sjovt hvis man er to, men alene er det lidt kedeligt og ensformigt. Blood Ties er et helt nyt kapitel, og her får man lov til at udforske Croft Manor, hvor man kan bruge tid på at samle nye genstande og få et indblik i Croft-familiens liv. Jeg kunne rigtig godt lide denne nye tilføjelse, desværre er det hurtigt overstået. Lidt under en time tog det mig at udforske hendes hjem. Der er også andre modes, og en masse skins som du kan bruge, når du har gennemført spillet. Alle disse tilføjelser giver spillet meget længere levetid, men jeg mistede dog lysten til at spille, efter jeg havde gennemført spillet en gang. Jeg havde slet ikke lyst til at gå igennem hendes helvede en gang mere, i en ny udklædning. Jeg havde allerede brugt mere end nok tid sammen med Lara Croft den her gang, så de fleste af tilføjelserne føles for mig som unødvendigt fyldstof. Har du planer om at investere i den nye Playstation 4 Pro, så vil Rise of the Tomb Raider, som et af de første spil, tilbyde dig nogle nye grafiske indstillinger. Så snart vi har fået testet disse indstillinger, vil jeg rapportere tilbage, hvis de er værd at skrive om.

I bund og grund er Rise of the Tomb Raider et godt spil, fyldt til randen med indhold, hvilket forlænger levetiden på spillet meget. Selve gameplaydelen er noget nær perfekt, desværre er historiefortællingen og Lara Crofts personlighed ikke gode nok til at holde mig fanget hele vejen igennem spillet. Det hele føles alt for seriøst og sterilt. Lara kan godt bruge et kursus hos en livsstilscoach, istedet for de mange ture hos plastikkirurgen. Det er ikke udseendet, som Lara skal arbejde på, det er hendes kedelige personlighed, så jeg håber at udviklerne bruger en smule mere tid på dette, i det næste spil i serien.

Læs om vores karaktersystem

Jump to comments (0)

About the author

Mikael Bisp

Mikael Bisp

Skribent

Mikael er en gammel gamer som startede helt tilbage i Pong tiden. Vi snakker her om en mand som har smadret 10 til 20 Joysticks på både Commodore 64 og Amiga 500, men de seneste mange år har det dog været på Playstation-maskinerne, at han har ladet sine frustrationer få frit løb. Mikael har igennem mere end et årti hærget danske spil-hjemmesider, både som anmelder/skribent og som den altid hjælpsomme forumpersonlighed Hanmik.

Relateret indhold

The Last Guardian anmeldelse

Bliver dit julegaveønske en katteørn fra The Last Guardian?

AnbefaletWatch Dogs 2 - Anmeldelse

Hipster-hackerne overtager Californien!

AnbefaletHITMAN - Anmeldelse og Interview

Første sæson af Hitman er netop afsluttet, og nye eventyr med Agent 47 venter forude. Vi var et smut forbi IO Interactive for at spille sidste kapitel, og fik samtidig en snak med Online Director Torben Ellert, og Community Content Manager Travis Barbou

AnbefaletDragon Quest Builders - Anmeldelse

Byg dit eget japanske rollespil!

EssentieltRez Infinite anmeldelse

Det bedste argument for VR hedder Rez og er 15 år gammelt.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading