Original tekst:Niklas AlickiOversættelse: Asmus Neergaard

Den første Watch Dogs var ikke helt, hvad mange havde håbet på. Efter en uforlignelig trailer på E3 2012, blev det bagefter bekræftet, at dette var en af de første spil, der ville udkomme på hvad der dengang blev kaldt næste generation af konsoller. Forventningerne var enorme. Det var det spil, der i alvorlig grad ville vise fremtiden for gaming - både ud fra et teknisk og et spilmekanisk perspektiv.

Det var som om vores håb, om en skinnende gaminghimlen, havde materialiseret i dette lille spil, hvilket også ville lugte af sommerbær og smage af liflig rødvin. Som de fleste måske ved, var det ikke helt tilfældet. Spillet var en meget mere traditionel åben verden end mange havde håbet. Desuden var spillet ikke særligt interessant set ud fra et narrativt perspektiv. Vi fik også vores første "downgrade kontrovers", da mange følte, at spillets grafik drastisk ikke levede op til de første videoer af spillet.

Anmelderne klagede over den tamme historie, den træmandsagtige hovedperson Aiden Pierce, og hvor dystert alt føltes i den fiktive version af Chicago. Mange anså Watch Dogs for at være et flop. Den første store skuffelse på de nye konsoller.

Bag alt postyret var Watch Dogs et ok spil. Slet ikke strålende på nogen måde, men underholdende og med en masse interessante ideer og vinkler. Der var noget at bygge videre på, hvilket Ubisoft også mente.

1

Basalt set er det stadig en hackerkultur, Watch Dogs 2 inviterer os ind i. Tjek dine omgivelser, overtag computere, og smugkig gennem overvågningskameraer. David og Goliat-temaet med overvågningssamfundet er her også stadig. Derudover er der er nogle ting, der minder om det oprindelige Watch Dogs.

Det regngrå Chicago er blevet erstattet med solrige San Francisco. Den dystre selvtægtsmand, som drager i krig med en hær af identiske bad guys, er blevet udskiftet med en charmerende ung fyr med en masse humor og personlighed. Hvis det ikke var for det stiliserede hundelogo, så det er helt forståeligt, hvis man havde troet, at spillene intet havde med hinanden at gøre.

Jeg havde lejlighed til at teste spillet i et par timer under en pressebegivenhed i Paris tidligere på måneden, og min vigtigste indtryk fra det var, at Ubisoft gjort en indsats for at skabe noget helt andet i denne omgang.

Det bliver klart allerede i spillets åbningssekvens, hvor vi møder Marcus Holloway for første gang, en ung hacker med hipstertøj og humor. Han er blevet offer for en profileringsalgoritme CTOs 2.0, et Operativsystem, der samler data om befolkningen, og via dette anklages for en forbrydelse, han ikke har begået. Som en sort ung mand bliver analogien til virkelighedens Amerika meget mere relevant, og det føles befriende at bruge noget så simpelt som retfærdighed som motiv, i stedet for det meget tungere og mere uklare hævnmotiv fra det første spil.

2

Naturligvis hænger Marcus ud med et cool hackerkollektiv, der gerne spraymaler kunst på væggene og laver Youtube-videoer, mens man udskriver håndvåben på en 3D-printer. Sammen vil de rive den korrupte big business, og folk i skyggerne, der forsøger at bruge teknologi til at udspionere borgerne, ned.

Ja ja ja, en vis "suspension of disbelief" kræves for at godtage den nye hackerverden som Watch Dogs 2 forsøger at sælge os. Alt fra dialog til opgaver er lidt for selvbevidst, lidt for ironiske og ret så fantasifulde. I mellemtiden er det pakket ind i et udtryk, der ikke tager sig selv alt for alvorligt. Watch Dogs 2 ønsker ikke at tage spillet for seriøst men have det sjovt i stedet.

Det er også tydeligt i, hvordan spillet markedsføres. I stedet for at tale om grafikken eller størrelsen af den åbne verden, lægger Ubisoft videoer ud, der viser, hvordan du kan kombinere dine hacker gadgets. Missionsbriefinger, og hvordan disse missioner kan tackles på forskellig vis. De vil have os til at se spillet som et sæt værktøj, som vi kan gøre med, hvad vi vil.

3

Det tydeligste eksempel er, hvordan du kommer videre i spillet. I stedet for en række hovedmissioner, du udfører på transportbånd, er de nu bundet til antallet af "followers" som du har på sociale medier. I spillet, naturligvis. Followers er noget, du får ved praktisk talt at gøre hvad som helst; Sidemissioner, hovedmissioner, fotografering af berømte vartegn, køre hurtigt i en bil, osv., alt giver dig flere tilhængere, hvilket igen giver dig flere evner. Det er spilmekanik, som måske ikke altid føles så realistisk, men det virker i den stiliserede verden, Watch Dogs 2 portrætterer.

Frihed til at vælge afspejles også i, hvordan du tackler dine opgaver, og hvilke værktøjer du gør brug af. Muligheden for bare at rende ind og åbne op med enorme mængder ildkraft er blevet nedtonet, og i stedet opfordres du til at bruge dine droner eller mini-robot til at infiltrere din missionsmål.

Din evne til at hacke også er blevet udvidet. Du har nu muligheden for at vælge mellem forskellige udfald af dine hackninger. Eksempelvis kan et sikringsskab eksplodere, eller en mobiltelefon ringe for at tiltrække vagter. Eller en af mine favoritter: at sende en falsk politirapport om, at den person, du hacker, er en forræder af den lokale bikerbande, og derefter se en flok skarpladte kriminelle dukker op, og så ring til politiet. Derefter er det bare at læne sig tilbage og se kaosset udfolde sig i god afstand, takket være mine flyvende droner.

Dette er i grunden også det spil, som Ubisoft lovede os i den allerførste trailer for det oprindelige Watch Dogs. Præcis hvor langt denne dynamiske struktur udvider sig, er stadig uvist, men ved blot at kigge på de morsomme og mærkelige situationer, der opstod dynamisk i løbet af mine blot få timer i selskab med spillet, vover jeg at være forsigtigt optimistisk.

4

Det dynamiske multiplayermode fra det første spil er tilbage, denne gang med flere forskellige spilmodes, og tanken er, at du som spiller skal være i stand til at glide problemfrit ind og ud af single- og multiplayermode. Nogle gange kan du se andre spillere gøre deres egne ting, og du kan vælge straks at begynde et samarbejde på en opgave eller gøre noget i den åbne verden. Hvor let det er, når spillet kommer ud og skal servicere tusindvis af spillere, er umuligt at besvare, men i den lille boble på 25+ journalister til oressebegivenheden, virkede det glimrende.

Ud over normalt co-op er også den klassiske mode "Hacking Invasion" tilbage, hvor du er skal hacke andre spillere fra det skjulte. Det er stadig utroligt spændende at snige sig hen til en anden spiller og forsøge at gemme sig tæt på uden at blive opdaget. Det nye mode kaldes "Bounty Hunter" og er forbundet til politietsystemet. Hvis du tiltrækker for meget opmærksomhed fra politiet, vil andre spillere kunne blive trukket ind i jagten med det mål at få dig ned med nakken.

Med Watch Dogs 2 ser det ud til, at Ubisofts vigtigste opgave er at give spilleren en sjov oplevelse. Spillet tager ikke sig selv alt for alvorligt og gør gerne grin med sig selv og andre. Ingen personificerer dette bedre end hovedperson Marcus Holloway, som i sig selv er drevet af at opnå personlig retfærdighed, men ikke har noget problem at have det sjovt undervejs.

5

Samtidig dypper Watch Dogs 2 fødderne i ganske dystre temaer. Med en sort hovedperson fra San Franciscos fattigere naboby Oakland, adresserer spillet emner som gentrificering, klasseforskelle, racisme, profilering og et begyndende overvågningssamfund. Det bliver interessant at se, hvordan spillet håndterer emner, der er en så central del af dets grundlæggende begreber, og om de kan balancere det tunge med det muntre.

Uanset hvordan spillet vil være i sin endelige version, er det svært ikke at blive imponeret over den turnaround, Ubisoft har foretaget på Watch Dogs 2. Selve udgangspunktet er det samme som i forrige spil, men alt andet er vendt på hovedet. Tungsind og tusmørke er blevet sol og leg. Løftet fra det første spil, om at blive til en af være verdens bedste hackere i en åben verden med ting at hacke, virker lidt tættere på virkeligheden.

At spille Watch Dogs 2 var lidt ligesom at besøge en ven, der har formået at komme ud af en depression, købte nyt tøj og fået nyt job. Nåhja, hvis jobbet bestod i at skabe kaos, uanset hvor denne ven måtte. Det var alligevel et overraskende velkommen tilbage, og det bliver interessant at se, om det er et venskab, der holder i længden.

Kommentarer (1)

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

AnbefaletWatch Dogs 2 - Anmeldelse

Hipster-hackerne overtager Californien!

E3 2016: Streams, nyheder, tidspunkter og mere

Alt hvad du skal vide om E3 på et sted.

Fortæller Watch Dogs 2 om nyt sci-fi spil fra Ubisoft?

Teaser gemt i Watch Dogs 2 kan være for nyt sci-fi spil.

Seneste

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

Skyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Annonce