Mafia III - Anmeldelse

Magi møder kedsomhed.

Mafia III er et sympatisk, til tider fremragende, men alt for ofte decideret kedeligt produkt.

Mafia III vil så meget, lykkes med en del, men tynges voldsomt ned af genrekonventioner, der forvandler en potentielt magisk spiloplevelse, til en ofte frustrerende og kedsommelig affære. Spillet forsøger at kombinere en forrygende historie, et fantastisk soundtrack og en spændende visualisering af Louisiana i 60'erne og mens denne blanding er forrygende vellykket, er det de klassiske sandkasse-elementer, der ødelægger helhedsoplevelsen. Der er simpelthen for mange dårlige missioner og for meget ligegyldigt indhold, som trækker Mafia III længere ned end spillet egentlig fortjener.

1

Mafia III følger hovedpersonen Lincoln Clay, der spiller en central rolle i en afro-amerikansk mafiaorganisation. Historien udspiller sig i 1968 efter Lincolns hjemkomst fra Vietnam, hvor han vikles ind i et et komplekst og elementært spændende hævnplot. Undervejs lærer man en lang række personer at kende og spillets umanerligt velskrevne dialog og det ofte fremragende stemmeskuespil gør, at man føler en tæt forbindelse til både karakterer og selve verdenen. Dette understøttes glimrende at et snedigt fortælleteknisk greb, hvor dele af historien fortælles via en moderne dokumentarfilm, hvor de aldrende karakterer perspektiverer fortællingen. Mafia III forsøger at fortælle en af årets mest ambitiøse spilhistorier, hvor især et særdeles relevant fokus på racisme spiller en væsentlig rolle og isoleret fra spillets gameplay, er fortællingen utrolig succesfuld.

Som spil er Mafia III desværre et temmelig klassisk sandkassespil, hvilket groft kan oversættes til repetetivt og halvkedeligt. De fleste missioner består af missioner til fods og i forskellige køretøjer, men alt for sjældent står missionerne ud som opfindsomme eller nyskabende. Det meste af tiden går man enten i dækning og skyder de mange fjender, sniger sig op bag fjenderne eller forsøger at slippe væk fra sine forbrydelser i en af de forskellige forholdsvis velkørende biler. Det hele føles helt som man forventer at et funktionelt velfungerende sandkassespil skal gøre, men spændende er det desværre kun alt for sjældent. Særlig slem er fjendernes decideret tumpede kunstige intelligens, der gør de fleste kampe til halvfjollede og uinspirerede oplevelser.

2

Dog er spillets nye Sitdown-system interessant. I Mafia III skal man løbende overtage forskellige distrikter i byen for til sidst at tage et opgør med distriktets bandeleder. Når man har overtaget et distrikt, skal man vælge en ny leder blandt sine partnere, der så giver adgang til våben og nye evner. Det interessante er, at de forskellige partnere kan blive vrede over at blive forbigået tilpas mange gange, hvorefter de bliver en ny trussel for Lincoln.

Desværre kan den sjove idé ikke overskygge en spilstruktur, der alt for hurtigt fremstår triviel og langsommelig. På mange måder minder strukturen i Mafia III om det første udspil i Assassin's Creed serien, hvor man hurtigt fandt ud af, at spillets progression kørte efter fuldstændig rigide stukturer. På samme måde skal man i Mafia III hele tiden gøre det samme, igen og igen. Først skal man skaffe information, derefter skal man gennemføre de samme kedelige missioner hvor man ødelægger modstanderens distrikt og til sidst skal man kæmpe mod bossen. Dette gentager sig i en uendelighed og der er ingen tvivl om, at Mafia III havde været et langt bedre spil, hvis udviklerne havde fokuseret på at lave et mindre omfattende spil og i stedet havde gjort de enkelte missioner mere unikke. De afsluttende møder med distrikternes bosser er dog oftest inspirerede, men det er ærgerligt at man skal trækkes igennem så mange ligegyldige missioner for at få lov til at opleve dem.

3

Når Mafia III er bedst, er der få sandkassespil, der kommer i nærheden af den indlevelsesgrad som spillet formår at præsentere. Alle spillets stemningsskabende elementer - fortælling, soundtrack og den visuelle præsentation - er oftest helt på højde med det bedste som moderne spil kan præstere. Men Mafia III er også et spil og desværre et spil, der alt for ofte er kedeligt, repetetivt og låst af genrens tumpede konventioner. Havde Mafia III været halvt så lang og havde udviklerne brugt tiden på kvalitet frem for kvantitet, havde Mafia III måske været et af årets bedste spil. Det må dog forblive gætværk, for i sin eksisterende form, er Mafia III et sympatisk, til tider fremragende, men alt for ofte decideret kedeligt produkt. Dog er spillets tårnhøje ambitioner og den fremragende fortælling nok til, at Mafia III får en lille anbefaling med på vejen. Kan man se bort fra spillets frustrerende struktur og missionsdesign, er der mange andre elementer at sætte pris på.

Læs om vores karaktersystem

Jump to comments (0)

About the author

Johannes Wørts

Johannes Wørts

Contributor

Johannes sprang let og elegant ungdommen over, for i stedet at blive en gammel og sur mand. Få ting kan dog bringe en smule glæde til hans kolde hjerte, især nørdede rollespil fra PC’ens guldalder i 90’erne, japansk gøgl og omfattende doser fodbold. Når han ikke klikker på dværge, svælger i japansk melodrama og forsøger at føre Aston Villa til europæiske triumfer, overvejer Johannes ofte livets helt store spørgsmål - er Wind Waker eller Morrowind tidernes bedste spil?

Relateret indhold

The Last Guardian anmeldelse

Bliver dit julegaveønske en katteørn fra The Last Guardian?

AnbefaletWatch Dogs 2 - Anmeldelse

Hipster-hackerne overtager Californien!

AnbefaletHITMAN - Anmeldelse og Interview

Første sæson af Hitman er netop afsluttet, og nye eventyr med Agent 47 venter forude. Vi var et smut forbi IO Interactive for at spille sidste kapitel, og fik samtidig en snak med Online Director Torben Ellert, og Community Content Manager Travis Barbou

Rise of The Tomb Raider: 20 Year Celebration Edition - Anmeldelse

Lara Croft har ledt efter den hellige gral i mere end et år, lad os se om hun finder den på Playstation 4.

AnbefaletDragon Quest Builders - Anmeldelse

Byg dit eget japanske rollespil!

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading