Call of Duty: Modern Warfare Remastered singleplayer anmeldelse

Mikael tager ladegreb på første halvdel af Modern Warfare Remastered.

Call of Duty: Modern Warfare Remastered er snarere en remake end en remaster. Den fortjener at blive spillet.

Da jeg købte min Playstation 3 i 2007, da var Call of Duty 4:Modern Warfare et af de allerførste spil jeg prøvede kræfter med. Det var mit første Call of Duty spil og det første online spil jeg fordybede mig i, jeg var blæst væk og kunne i lang tid ikke spille andre spil. Det var skam ikke kun multiplayer delen som begejstrede mig dengang, singleplayer delen var også en stor oplevelse, Infinity Ward leverede en solid historie fortalt på en brilliant måde. Det er snart 9 år siden, og mange udgaver af Call of Duty er kommet og gået, men et eller andet sted så er det Modern Warfare, som toner frem på min nethinde når jeg hører ordene Call of Duty.

Det er Raven Software, med lidt hjælp fra Infinity Ward, som har genskabt spillet i en såkaldt Remaster udgave. Men her må jeg være bundærlig og sige, det her spil skal ikke kaldes for en Remaster, der er simpelthen lagt så meget arbejde i projektet, at de hellere burde kalde det for et Remake. Raven har ikke kun øget opløsningen på spillet, de har faktisk indspillet nye lydspor, lavet nye modeller til figurerne og meget andet, hvilket gør at spilleren sidder tilbage med følelsen af at spille et helt nyt spil. Jeg var ihvertfald imponeret over de nye lys effekter og teksturer i den her udgave, selv om jeg mente jeg kunne huske det originale spil meget godt, så forvirrede de nye grafiske forbedringer mig en gang imellem så meget, at jeg troede jeg spillede et nyt spil.

Historien i spillet er den typiske: en ond skurk truer med at dræbe en masse folk, og det er din opgave at stoppe ham, der var ikke meget nyt i sådan en type historie i 2007 så det er der heller ikke i 2016. Det var måden, som historien blev fortalt på, som gjorde spillet unikt. Du spiller nemlig ikke kun som en person, men skifter hele tiden imellem flere forskellige personer. I 2016 lyder dette som hverdagskost i et spil, men i 2007 var det altså noget nyt og banebrydende. Samtidig tog spillet fat i nogle hårde facts, som hører med til en krig. Jeg vil ikke spoile historien, for dem som ikke har spillet det før, blot fortælle at nogle af scenerne er blevet endnu mere medrivende og tankevækkende efter den grafiske opgradering.

Gameplay er præcis som jeg husker det, knap så hurtigt og hæsblæsende som nyere spil i serien, men grundigt og effektivt. Alt er ved det gamle, fjenderne reagerer på skud i forskellige legemsdele, og man vil stadig støde på sektioner med uendelige rækker af fjender, som ikke ender før man rammer et bestemt checkpoint. Ja, selv fjendernes AI har ikke ændret sig, jeg oplevede stadig situationer hvor nogle af fjenderne blev stående stille foran mig indtil jeg havde skudt dem, til tider føles det som om man står i Tivoli og skyder efter ænder i skydeteltet. Fjenderne bruger åbenbart også varmesøgende skud på de højere sværhedsgrader; de kan nemlig ramme spilleren fra de mest umulige vinkler. At blive ramt af et skud betyder ikke døden i dette spil, det resulterer dog i en syltetøjs-effekt, hvor skærmen smøres ind blod, hvilket i sig selv ikke er særlig slemt, men Dualshock-kontrolleren ryster også som sindsyg hver gang man bliver ramt. Disse to ting kombineret kan hurtigt drive en til vanvid på de højere sværhedsgrader. Heldigvis kan man slå disse ting fra i options skærmen. Jeg føler dog stadig at Modern Warfare leverer den stærkeste og mest spilbare historie del i alle Call of Duty spillene, det er en rutsjebane tur ud over det sædvanlige, en uforglemmelig rejse ind i krigens helvede.

Styringen er også forbedret en smule. Nu kan man selv justere sensitiviteten, og finde den helt rette indstilling, som passer bedst til ens egen spillestil. Det hjælper en del på nogle af de sværeste sektioner i spillet, som f.eks. Mile High Club på Veteran sværhedsgraden, der ikke føles helt så uretfærdigt som tilbage i 2007. De har endda tilføjet nogle ny sjove cheatmodes, som du kan låse op for via det Intel du finder i spillet, jo flere du samler jo flere snyde koder låser du op for. Jeg kan rigtig godt lide den kode, som skifter granaterne ud med appelsiner og den kode som skifter fjendernes hoveder ud med vandmeloner. Det er lidt komiskt at skyde efter fjender ,der smider frugt efter en, og render rundt med store meloner som hoveder.

Den her nye Remaster udgave er en stor fornøjelse at spille, både for spillere som aldrig før har prøvet Modern Warfare, og for gamle kendinge som mig der har gennemført spillet utalige gange. Jeg glæder mig til at prøve kræfter med spillets multiplayer del, når det udkommer i November, jeg er spændt på at se om jeg stadig finder de del så attraktiv, at jeg igen stiger hele vejen op til sidste Prestige level. Det faktum at online delen først udkommer samtidig med Infinite Warfare, er desværre også medvirkende til at jeg ikke rigtig kan anbefale Modern Warfare Remastered. Selv om det her er det bedste Remaster jeg nogensinde har spillet, så er det møgirriterende at man ikke kan købe spillet seperat. Man er som spiller tvunget til at købe et andet spil, for at få fingrene i det her lille mesterværk. Det er en frygtelig skam at holde Modern Warfare Remastered til fange på den måde. Spillet er en så stor forbedring, at der fortjener er selvstændig udgivelse. På samme tid kan jeg sagtens følge Activision's tankegang bag beslutningen, de regner helt sikkert med at Infinite Warfare vil sælge endnu flere udgaver på den her måde. Som spiller er det dog kedeligt hvis man ikke er interesseret i Infinite Warfare, så jeg håber ikke at Activision bruger den samme fremgangsmåde hvis de har tænkt sig at lave nye udgaver af Modern Warfare 2 og 3.

Læs om vores karaktersystem

Jump to comments (0)

About the author

Mikael Bisp

Mikael Bisp

Skribent

Mikael er en gammel gamer som startede helt tilbage i Pong tiden. Vi snakker her om en mand som har smadret 10 til 20 Joysticks på både Commodore 64 og Amiga 500, men de seneste mange år har det dog været på Playstation-maskinerne, at han har ladet sine frustrationer få frit løb. Mikael har igennem mere end et årti hærget danske spil-hjemmesider, både som anmelder/skribent og som den altid hjælpsomme forumpersonlighed Hanmik.

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading