Efteråret er fuld af FPS spil, Battlefield 1 og Call of Duty: Infinite Warfare (og Modern Warfare Remastered) er blot nogle af de spil som bliver sendt på markedet snart. Vi må dog ikke glemme at Titanfall 2 også udkommer, den 28. Oktober er datoen for dette spil.

Det første Titanfall spil udkom kun på Xbox konsoller og PC, desuden var det et Online spil uden nogen form for singleplayer del. Alt dette ændrer 2'eren på, det udkommer også på Playstation 4 og der vil være en singleplayer del. Indtil videre har Respawn ikke sagt meget om denne del af spillet, men det er nu slut. Her kan du se en trailer til singleplayer delen.

I spillet følger vi historien igennem øjnene på Jack Cooper, en ung soldat som gerne vil være pilot i en Titan. BT-7274 er navnet på den unikke Titan, som Jack slipper at prøve kræfter med. Ifølge udviklerne har de fundet inspiration i film som Terminator og Black Stallion, disse film har de brugt til at udforske forholdet mellem mand og maskine. Det bliver spændende at se, om Titanfall 2 har en chance for at imponere spillere det her efterår.

About the author

Mikael Bisp

Mikael Bisp

Skribent

Mikael er en gammel gamer som startede helt tilbage i Pong tiden. Vi snakker her om en mand som har smadret 10 til 20 Joysticks på både Commodore 64 og Amiga 500, men de seneste mange år har det dog været på Playstation-maskinerne, at han har ladet sine frustrationer få frit løb. Mikael har igennem mere end et årti hærget danske spil-hjemmesider, både som anmelder/skribent og som den altid hjælpsomme forumpersonlighed Hanmik.

Flere artikler af Mikael Bisp