Af:Robin Stjernberg.Oversat af:Asmus Neergaard

World of Tanks har, siden udgivelsen for seks år siden, transformeret Wargaming til et af verdens største firmaer indenfor free-to-play. Siden hen er spillerbasen for kampvognsskyderen eksploderet, og det østeuropæiske spilstudie pumper fortsat opdateringer og nye spil ud.

På Gamescom 2016 fik vi muligheden for at sætte os ned med virksomheden, og kigge på fremtiden der kommer. Vi begynder med det, der ligger tættest på.

Kampvognen fylder 100 år

Den 15. september 1916 blev den første pansret kampvogn introduceret på slagmarken, lige midt i Første Verdenskrig. Mark 1 er, efter nutidens standard, ikke noget at skrive hjem om, men var en revolution for datidens kampteknologi.

- I dag ved vi hvordan en kampvogn ser ud, og hvordan den lyder. Men forestil dig tyskernes reaktion, da de første gang hørte tale om Mark 1, og hørte stålmonstret komme imod dem, siger Stephan Vallet, communication director for Vesteuropa.

1

Stephan påpeger at Mark 1, der oprindeligt blev bygget til at kunne krydse Frankrigs skyttegrave, er forfaderen til alle tanks, og årsagen til at Wargaming som firma eksisterer den dag i dag. Den 15. september afholdt de et stort arrangement på Trafalgar Square i London, for at hylde den hundred år gamle maskine. Da kun én eneste Mark 1 er bevaret, vil Wargaming i stedet køre med en Mark IV, der er lig originalen på mange punkter. Hvad er et Wargaming-træf uden en ordentlig kampvogn?

I nledning af fejringen udgiver Wargaming appen Tank 100, hvor man kan læse historiske facts om kampvogne, se 360 graders videoer, og lede efter Mark 1ere i den virkelige verden med GPS og AR, ligesom i Pokémon Go.

Vigtigst af alt, så løber et arrangement af stablen inden i spillet, til minde om det gamle jernmonster. På PC i form af Convoy (eller On the Mark i Storbritannien... Ja, jeg grinede også lidt i skægget), hvor et hold skal eskortere en MArk 1, og det andet hold skal sprænge den i stykker.

- Du undrer dig sikkert over, hvorfor man ikke kan køre en Mark 1? Altså, den kører kun 8 kilometer i timen, så havde vi været historisk korrekte, havde det hele været ret kedeligt, siger Stephan Vallet.

Svenske kampvogne

For os nordboere, er det bedste muligvis nyheden om, at Wargaming nu vil introducere svenske kampvogne i World of Tanks.

- Sverige er et af de sidste lande med et rigt udbud af kampvogne, der ikke bare er en variation af eksisterende vogne, som vi tilføjer spillet. Eksempelvis er kineserne meget dygtige til at kopiere adnre, siger Stephan Vallet.

I efteråret kan vi inkludere 19 kampvogne fra 1921 frem til 60erne, fordelt over to tech trees - destroyere og let/medium/tung. Vi får også svensk voice over, emblemer og kamuflage.

bransches

Nye spil på vej

Firmaet har for nyligt udgivet Master of Orion som en del af WGLabs, hvor de udgiver spil udviklet af tredjepartsudviklere, og som ikke nødvendigvis er del af World of Tanks-universet.

To andre spil er også planlagt til efteråret:

Det første hedder Gods and Glory: Age of Kings, og er næsten lige blevet udgivet her i norden på Iphone og Android.

I Gods & Glory: Age of Kings skal du samle ressourcer, opbygge en by og invadere andre, i håb om at vokse dig endnu stærkere. Du skal også bygge alliancer, for til sidst at blive det mægtigste imperium i verden.

- Det minder mig om spil, som jeg arbejdede på for over 20 år siden, som Cleopatra, blandet med Heroes of Might and Magic, siger Stephan Vallet.

Det andet spil hedder Hybrid Wars og er et arcade-agtigt skydespil set oppefra, hvori du skal sprænge alt og alle i luften. I fremtiden!

- Vil du bruge 30 minutter med en ven og sprænge alt du ser i stumper, er Hybrid Wars noget for dig. Det minder lidt om Desert Strike, hvilket os ældre spillere nok husker, siger Stephan Vallet.

Hybrid Wars udkommer til efteråret på PC, Mac og Linux.

Kommentarer (0)

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

World of Tanks - Anmeldelse

Hellere en kampvogn på skærmen end 10 på taget

Wargaming køber rettighederne til Total Annihilation og Master of Orion

World of Tanks-udvikleren vil puste nyt liv i de klassiske spil

F.E.A.R.-udviklerhold solgt for 110 mio. kroner

Skal arbejde med et nyt og ukendt konsolspil

World of Tanks til Xbox 360 er lige om hjørnet

Gratis for alle med en Xbox Live Gold-konto

Seneste

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

Skyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Annonce