I kølvandet på Game of Thrones blev børn døbt Jon, Sansa, Tyrion og Khaleesi. Og som det sig hør og bør, bliver folk inspireret til børnenavne af næste store dille. Og du ved allerede hvor det bærer hen...

Pokémon!

Amerikanske forældre finder nemlig navneinspiration i Pokémon, takket være Pokémon Gos popularitet, fortæller BBC. Ifølge Baby Center, en amerikansk graviditets- og forældrehjemmeside, er pokémonrelaterede navne i stigning.

Roselia er det mest populære pokémonnavn, der er steget 5859 pladser i forhold til sidste år. Onyx er nummer to, steget 2184 pladser. Eevee er nummer 4, og er steget 1377 pladser.

Baby Center siger gudskelov ikke noget om navne som Mr. Mime, Ekans og Meowth, så vi må formode at disse navne stadig er forholdsvis upopulære...

Spil der omtales i artiklen

About the author

Asmus Neergaard

Asmus Neergaard

Chefredaktør

Eurogamers chefredaktør er hjemboende i London, og kan spore sin forkærlighed til spil tilbage til Gameboys, Commodore 64ere og Kirby's Adventure på NES. At lave dårlige ordspil er hans ubestridte yndlingsbeskæftigelse.

Flere artikler af Asmus Neergaard