Star Ocean: Integrity and Faithlessness er pænt men tomt; velfungerende men simpelt; proppet med indhold men alligevel… kedeligt.

Her er et ord som du vil læse mange gange i denne anmeldelse. Star Ocean: Integrity and Faithlessness er kedeligt. Det er ellers syv år siden jeg sidste gang kastede mig ud i episke rumeventyr, i Star Ocean-serien, så jeg havde egentlig glædet mig til gensynet. Jeg har altid været ret glad for den chamerende blanding af sci-fi- og fantasy-elementer som serien byder på og de fleste af seriens udspil har både været flotte, komplekse og omfattende oplevelser. Star Ocean: Integrity and Faithlessness har en dejligt japansk titel, men er desværre et skuffende bekendtskab, især når man tager den lange ventetid siden forgængeren i betragtning.

1

Star Ocean: Integrity and Faithlessness er som sådan et ret velfungerende og til tider ganske hyggeligt japansk rollespil, der fokuserer mere på evindelige kampe og masser af grinding, frem for på plotudvikling og narrative valg. Mit første indtryk af spillet var, at det desværre er et udtryk for en tendens i spilbranchen, hvor japanske rollespil, minus Final Fantasy-serien, simpelthen ikke opnår samme produktionsværdi som tidligere. Integrity and Faithlessness er egentlig meget pænt og byder på en visuelt spændende verden, men desværre er verden tom, kold og, ja, kedelig. De enkelte områder og dungeons er store og ofte komplekse labyrinter, men de er simpelthen ikke levende. Fjenderne popper frem i fast definerede klumper og kombineret med den statiske verden, fremstår Star Ocean: Integrity and Faithlessness alt for tit livløst og mekanisk.

Kedsomheden kommer især til udtryk gennem den simple fortælling, der finder sted mellem seriens andet og tredje udspil. Historien omhandler en underudviklet planet, der kommer i kontakt med en højtudviklet race fra en anden planet. Konflikt er uundgåelig og pludselig er hovedpersonen og hans barndomsven involveret i kampen for hjemplanetens overlevelse. Udgangspunktet er sådan set udemærket og muliggør Star Oceans klassiske kombination af fantasy og sci-fi, men især de kedelige karakterer og det irriterende stemmeskuespil trækker ned. De enkelte karakterer er simpelthen for overfladiske og spillet formår aldrig at etablere de enkelte karakterer på en måde, der gør, at man som spiller interesserer sig for dem. Spillet er fyldt med dialog, som på grund af den manglende følelsesmæssige investering, føles ligegyldig og overfladisk.

2

Star Ocean: Integrity and Faithlessness rammer dog på et punkt plet - kampsystemet er overraskende solidt og underholdende. Kamp udspiller sig i realtid og spilleren styrer sin valgte karakter rundt i en arena. Man har to forskellige angreb, der i kombination med forsvarssystemet udgør et ret velfungerende sten-saks-papir-system, hvor man hele tiden skal udnytte modstanderens svaghed. Hertil kommer et solidt opgraderingssystem, hvor man selv kan videreudvikle heltene i den retning man ønsker. Her kan man både opgradere heltenes evner og tildele dem forskellige roller, der giver dem særlige fordele i kamp. Eksempelvis kan man fra starten træne sin helt til, at give mere skade til plante-baserede fjender og disse roller kan gennem spillet opgraderes som man ønsker.

Spillerens holdkammerater angriber selv fjenden, men deres AI kan indstilles før og under kampe, hvilket faktisk fungerer rigtig fint. Kampsystemet viser især sin styrke under de mange, lange bosskampe, hvor man som spiller skal skifte hurtigt mellem de enkelte helte, for at optimere den strategi man ønsker at lægge for dagen. Det er heldigt, at systemet er så velfungerende, for Star Ocean: Integrity and Faithlessness er proppet til randen med kampe. Havde systemet været mindre velfungerende, kan jeg ikke garantere, at jeg havde magtet at kæmpe mig gennem hele spillet.

3

Problemet er blot, at disse kampe finder sted mellem en række kedelige mellemsekvenser og på grund af en række endnu kedeligere missioner. Problemet er især, at de mange missioner man kan finde på sin vej, simpelthen er irriterende, meningsløse og rene tidsslugere. Desværre er de mange sidemissioner nødvendige for, at åbne op for flere evner, så min tid med spillet endte alt for ofte i frustrationer over, at skulle spilde så megen tid på meningsløse missioner, som lader til kun at være proppet ind for kunstigt at øge spillets størrelse.

4

Star Ocean: Integrity and Faithlessness er, med et i denne anmeldelse ofte brugt ord, lettere kedeligt. Spillet er pænt men tomt; velfungerende men simpelt; proppet med indhold men alligevel… kedeligt. Det er svært ikke at være skuffet, for efter syv års ventetid, kunne man med rette have forventet meget mere af et tidligere så interessant udspil i den japanske rollespilsgenre. Star Ocean: Integrity and Faithlessness er bestemt ikke et dårligt spil og jeg hyggede mig da også fint med det stærke kampssystem og den simple fortælling, men samtidig gør spillet absolut intet for, at skabe en plads på spilmarkedet til det japanske rollespil i 2016. Der er ingen nye idéer at finde og det er ærgerligt, for genren indeholder masser af kvaliteter som man ikke ser i vestlige rollespil. Disse kvaliteter vises desværre kun som glimt i Star Ocean: Integrity and Faithlessness.

About the author

Johannes Wørts

Johannes Wørts

Contributor

Johannes sprang let og elegant ungdommen over, for i stedet at blive en gammel og sur mand. Få ting kan dog bringe en smule glæde til hans kolde hjerte, især nørdede rollespil fra PC’ens guldalder i 90’erne, japansk gøgl og omfattende doser fodbold. Når han ikke klikker på dværge, svælger i japansk melodrama og forsøger at føre Aston Villa til europæiske triumfer, overvejer Johannes ofte livets helt store spørgsmål - er Wind Waker eller Morrowind tidernes bedste spil?