Blood and Wine er en sublim afslutning på The Witcher 3, og bør ikke misses.

Gennem det seneste år, har der været et fast holdepunkt i mit liv. Et aspekt, der har været med mig hele vejen. En støtte i travle tider og en konstant glæde i dagligdagen Jeg taler selvfølgelig om det fantastiske rollespil The Witcher 3. Efter et gigantisk hovedspil og nu to mildest talt omfattende udvidelser, lakker mit forhold til The Witcher 3 desværre mod enden. Blood and Wine er den sidste udvidelsespakke til spillet og endnu engang beviser CD Project RED, at de efterhånden er rollespilsgenrens ukronede konger.

Ligesom den tidligere udgivelse, Hearts of Stone, byder Blood and Wine også på nærmest samme mængde indhold som en komplet RPG-udgivelse. Udvidelsen byder på omkring 30 timers nyt indhold, hvilket er voldsomt imponerende i sig selv. Men det er i kombinationen med den utrolig høje produktionsværdi og indholdsmæssige kvalitet, at Blood and Wine fremstår nærmest magisk. Jeg har efterhånden tilbragt omkring 150 timer i selskabs med Geralts tredje eventyr - og det uden at blive træt af spillet eller bare tilnærmelsesvis at løbe tør for indhold.

The Witcher-serien har altid været bedst, når den har fokuseret på karakterdrevne fortællinger, rundt omkring det centrale plot. Hearts of Stone fokuserede i særdeleshed på disse mindre fortællinger, og Blood and Wine fører traditionen videre ved at lade Geralt støde på en lang række virkelig fascinerende personligheder og mysterier. Den overordnede fortælling byder på et helt nyt område, Toussaint, hvor Geralt får til opgave at slagte et frygtindgydende monster. Hvor andre rollespil måske herfra ville fokusere mere på fantasyelementerne og lade Geralt kæmpe mod horder af fjender, er Blood and Wine mere fokuseret på, at fortælle en elementært spændende detektivhistorie.

1
Udvidelsen er farverig og smuk, og man kan fortabe sig i detaljerne.

Det virker måske lidt underligt i et spil, hvor hovedpersonen er ekstremt muskuløs og konstant bærer på to drabelige sværd, men faktisk handler Blood and Wine mere om efterforskning, nye opdagelser og samtaler med de mange karakterer, end om at slagte monstre. Det fungerer dog virkelig godt og er med til, at få verdenen til at føles levende og dynamisk. Det absolut bedste aspekt ved udvidelsen, er mængden af variation i de missioner Geralt støder på. Man kastes hele tiden ud i nye og ukendte situationer og omgivelser, mens fortællingen i både hoved- og sidemissioner veksler sublimt mellem det morsomme, spændende og uhyggelige.

Udover den veludførte fortælling, byder Blood and Wine også på masser af frivillige aktiviteter. Man kan finde nyt udstyr, rejse ud på monsterjagt og selvfølgelig spille masser af Gwent! Tidligt i udvidelsen får man sågar sin egen vingård, der gennem spillet kan opgraderes, så Geralt for adgang til nye mutationer, som igen giver nye muligheder i kamp. Det hele føles balanceret og giver kampsystemet et frisk pust, omend kamp aldrig har været og nok aldrig bliver The Witcher-seriens styrke.

2
Kampene er stadig spillets svageste element, men et par nye mutationer frisker op.

Blood and Wine er en decideret sublim udvidelse, der i omfang overgår det ellers imponerende Hearts of Stone. Fortællingen er interessant og det er herligt igen at få lov til, at tilbringe tid sammen med Geralt og hans venner. CD Project RED har med Witcher-serien og især The Witcher 3, skabt et af vor tids allerbedste vestlige rollespil, og samtidig et spil, som med hver udvidelse er vokset til nye højder. Mit år med Geralt lakker mod enden, men det har været en smuk oplevelse som jeg vil huske i lang tid fremover. Hvis du endnu ikke har spillet The Witcher 3 kan det kun gå for langsomt med at komme i gang - men forbered dig på en overvældende oplevelse, der nok vil sluge det meste af din fritid et godt stykke ud i fremtiden.

About the author

Johannes Wørts

Johannes Wørts

Contributor

Johannes sprang let og elegant ungdommen over, for i stedet at blive en gammel og sur mand. Få ting kan dog bringe en smule glæde til hans kolde hjerte, især nørdede rollespil fra PC’ens guldalder i 90’erne, japansk gøgl og omfattende doser fodbold. Når han ikke klikker på dværge, svælger i japansk melodrama og forsøger at føre Aston Villa til europæiske triumfer, overvejer Johannes ofte livets helt store spørgsmål - er Wind Waker eller Morrowind tidernes bedste spil?

Flere artikler af Johannes Wørts

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

Seneste

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Annonce