1

EA vil udgive et nyt Star Wars: Battlefront i år 2017. Det udtalte EA's cheføkonom, Blake Jorgensen, i går. Ifølge hans udsagn vil EA have en ny udgivelse klar til år 2017, og derefter vil de udgive et Star Wars spil hvert år i en periode på minimum 3-4 år.

Men det er ikke kun Star Wars: Battlefront spil, der er i støbeskeen. Længere nede ad vejen kommer vi også til at se andre Star Wars titler fra EA's hånd.

Eksempelvis Star Wars: Visceral's, som vil være et Uncharted-agtigt tredjepersons action-adventure-spil. Stars Wars: Visceral's vil bygge på grundplatformen for projektet "Star Wars 1313", som aldrig blev færdigudviklet.

Spillet vil blive udarbejdet i fællesskab med EA's Motive studio, som den tidligere Assassin's Creed producer Jade Raymond står i spidsen for. Star War's Visceral's vil sandsynligvis se dagens lys i år 2018.

Derudover er endnu et tredjepersons Star Wars spil under udvikling hos Respawn, spilstudiet kendt for Titanfall. Det projekt kunne meget vel blive interessant. Det er i hvert fald godt for os trolige Star Wars fans, at seriens spilskæbne ikke udelukkende er i EA's hænder.

Men lad os lige genfinde jordforbindelsen. Tale om det, der er vigtigst nu og her. I år 2017 er det endnu et Battlefront-spil, vi har i kikkerten. Og om det havde Blake Jorgensen, som stod bag pressemeddelsen, følgende at sige:

"Næste år vil vi se Star Wars Battlefront tilbage med større og bedre verdener, fordi vi nu har den nye film at arbejde ud fra, og ikke kun de historiske film som vi brugte tidligere.".

Det første Star Wars: Battlefront udkom i slutningen af 2015, og fik blandede anmeldelser. Primært på baggrund af et ret smalt gameplay. Så man kan argumentere for, at holdet bag burde starte med at finpudse på gameplayet i stedet for at kaste sig ud i større og vildere maps.

Men nuvel, Star Wars: Battlefront er jo henvendt otte-årige. Det har de faktisk - indirekte - sagt.

About the author

Sebastian Sørensen

Sebastian Sørensen

Contributor

Sebastian fik gaming ind med modermælken, begyndende med Prince of Persia og Hellcats Over the Pacific og på faderens Macintosh 9500. Som femårig purk fik han sin første PlayStation. Sonys konsol skulle sidenhen vise sig at blive en fast følgesvend. Han er primært optaget af kompetitive spil - bilspil, shooters og MOBA'er (primært HoN) er en del af den daglige kost. Indimellem kan en stærk RPG fungere som tilskud. Når han ikke har en controller i hånden, bruger han tiden på at knipse motiver med sit kamera samt glane surrealistiske film.