1

I dag drager PlayStation Danmark på turné med Uncharted 4: A Thief's End. Det foregår i en specialdesignet Uncharted 4-jeep, der ruller afsted over stok og sten.

PlayStation Danmark har valgt at tage rapperen Clemens med som rapporter, og sammen gør de stop i København, Odense, Århus og Aalborg, for at promovere det nye Uncharted 4, og hvor heldige gamere kan vinde en Limited Edition Uncharted 4-PS4. Formålet er at skabe #MereEventyrIHverdagen på ægte Nathan Drake-manér - og selvfølgelig at udlodde fede præmier.

Danmarks-turnéen kickstartes allerede i dag, hvor Uncharted 4-jeepens første stop er på Gammeltorv i København. Under armen har Clemens en skattekiste og en masse nøgler, hvoraf kun én passer i låsen. Alle der møder op kan prøve deres held, og den der får fingrene i den rigtige nøgle, bliver den heldige vinder af den unikke Uncharted-PS4. En saftig gevinst, uden tvivl. Hvis du spotter Uncharted 4-jeepen et sted i landet, har du desuden mulighed for at vinde Uncharted 4: A Thief's End. Tag et billede, lig det på Instagram med hashtagget #MereEventyrIHverdagen, så er du med i lodtrækningen om Uncharted 4: A Thief's End.

Turnéen ruller ind i disse byer:

  • København, Gammeltorv - 10. maj kl. ca. 18:00
  • Odense, Eventyrhaven - 11. maj kl. ca. 17:00
  • Aarhus, Store Torv ved Domkirken - 12. maj kl. ca. 15:00
  • Aalborg, Nytorv - 12. maj kl. ca. 18:00

About the author

Mads Pedersen

Mads Pedersen

Contributor

Fodboldmonstret fra det kølige nord. Mads er ivrig sportsudøver, rapper og dedikeret gamer. Hvis ikke han er at finde i færd med at ydmyge sine modstandere i Fifa, står han gerne på slagmarken og vifter med sit virtuelle gevær. Desuden er han fan af festival-øl, og studerer til dagligt på RUC.