1

I aften klokken 21:00 går det løs, når Eurogamer.dk og Eurogamer.se dyster om Nordens ære i Rocket League. Det bliver en kamp med blod, sved og tårer, og selvfølgelig også en ordentlig gang underholdning.

Som nævnt, så er det altså klokken 21.00, at kampen skydes i gang. Formatet er bedst af 5 hvor hver kamp vil vare ca. 5 minutter. Står kampen lige efter regulær tid, er der selvfølgelig overtid, hvor det er reglen om Golden Goal der gælder.

Sveriges repræsentanter vil være Robert, Jerry og Robin. Deres niveau er endnu ukendt for den danske redaktion, hvilket kan give overraskelser, men vi føler os sikre på en sejr til de rød/hvide.

Eurogamer.dk repræsenteres af den garvede skribent og feature-redaktør Jonatan, forhenværende chefredaktør Mark, og nuværende chefredaktør Mads. En opstilling med solidt angreb, tvivlsomt forsvar og fabelagtigt målmandsspil. Vi skal nok sørge for, at der bliver lagt op til et brag af en kamp.

Det hele kan ses live fra klokken 21:00 på svenskernes YouTube-kanal. Der er garanteret god underholdning for alle, så kom og se med!

About the author

Redaktionen

Redaktionen

Contributor