Eurogamer Guide: League of Legends Spring Split Finalen

Er du TSM eller CLG Fanboy?

På søndag kan du kan lukke munden på alle dine tvivlende venner som hverken er TSM- eller CLG Fanboys. Det er nemlig tid til at de to mest populære hold i North America skal spille finalen i League of Legends Spring Split. Der er point at hente, der kan sikre det vindende hold en plads til Verdensmesterskaberne i efteråret, men vigtigst af alt er titlen som det bedste hold og bragging rights til alle fanboys på Reddit. Her er en gennemgang af de to holds spillere, så du ved hvem du skal holde øje med når tingene løber af stablen i Las Vegas på søndag. Husk også, at du kan spille på kampen hos Danske Spil.

1

CLG

Vejen til finalen var kort, da CLG havde 2. seed fra den regulære sæson, som gjorde at de røg direkte i semifinalen. Da de slog Team Liquid ud med et sindssygt dobbelt teleport play, som sikrede dem sejren med 3-2 i en tæt og spændende serie, så den erfarne organisation sig i finalen for andet år i træk. eOddset giver odds 2,80 på, at CLG løber med titlen.

Aphromoo - Support

Lederen af CLG, som utvivlsomt er den bedste support i NA lige nu, er kendt for at kunne holde hovedet koldt i pressede situationer pga. hans meget afslappede attitude. Hans champion pool er bred, han spiller aggressivt og er ofte den der sætter plays op på Morgana og Bard. Hold øje med Aphro, som skal møde sin tidligere duo partner Doublelift.

Stixxay - Adc

LCS-rookien Stixxay havde kæmpe sko der skulle fyldes efter at CLG gav Doublelift sparket og erstattede ham med det unge talent. Hans teknik er sublim, men har været åben omkring at han oftest har lidt af nerver på den store scene. Nogle få gange ser man Stixxay lidt ude a position i teamfights, men det kan kun gå i den rigtige retning med hans talent. Med Aphro's erfaring er de dog en dødelig duo, specielt når Stixxay lander på sin Lucian.

Huhi - Mid

Tidligere sub på CLG fik endelig sin mulighed efter jul da, den nuværende Mid-laner for Immortals, Pobelter blev skiftet ud. Det har været en god blandet pose bolcher i forhold til Huhi. Hvor man både har set ham fejle mekanisk på Leblanc, leverede han solidt i semifinalen på Ryze. Hvem af de to versioner af Huhi der møder op til finalen bliver uhyre vigtig, for ellers bliver han slugt af TSM's midlaner.

Xmithie - Jungle

Nogle eksperter har kaldt ham den anden bedste jungler i NA, og det er helt sikkert rigtigt hvis man ser på den regulære sæson. Han har haft nogle solide spil på Rek'sai og Nidalee. Carry junglepicks bliver helt sikkert en kæmpe del af denne finale, så Xsmithie har helt en stor rolle at spille i finalen. Han spiller de fleste champions som er i metaen lige nu, så han skal nok levere.

Darshan - Top

Der har både været op og nedture for Darshan, som tidligere kaldte sig ZionSpartan. CLG var kendt for at køre split-push taktik hvor de puttede Darshan på en aggressiv carry champion, men metaen lige nu er at toplaneren skal spille tanks. CLG viste i semifinalen at de kunne spille andet end splitpush, men hvis Ekko bliver bannet er det tvivlsomt hvor stor indflydelse Darshan kan have. Hvis han falder tilbage på Fiora eller Jax, som er helt ude af metaen lige nu, kan det have katastrofale følger

2

TSM

Det største brand i den vestlige verden er TSM, som havde deres værste sæson nogensinde hvor de sluttede på en skuffende 6. plads, på trods af at have det mest stjernespækkede hold. Guderne hørte bønnerne fra de tusindvis af fans og TSM mødte stærkt op til playoffs med meldingen om, at nu havde de fundet rytmen på deres Allstar-hold. De knuste 1. seedede Immortals i finalen med 3-0 og er nu manges favoritter til at tage titlen.

Yellowstar - Support

Stjernesupporten fra Fnatic har haft et rimelig hårdt split hvor synergien med Doublelift har været helt i bund. Han har udtalt at han ikke ønskede at komme ind og overtage shotcaller rollen i en ny trup, og det har vist sig i forskellige mislykkedes plays. Han har haft mest succes på Alistar, så hvis tyren bliver taget fra ham kan det vise sig at være problematisk for TSM, men som den eneste spiller der er kommet i finalen til hvert split er hans champion pool stor nok til at kunne præstere. eOddset giver odds 1,40 på en sejr til TSM.

Doublelift - ADC

Sammen med Bjergsen er Doublelift den mest populære spiller i den vestlige verden. Efter at have fået et ry for at være en dårlig holdkammerat, har han udtalt nu her at han før ikke har ville være alt for dominerende på sit nye hold. Men nu har han taget del i lederrollen og har leveret til playoffs med nogle solide kampe på Kalista. Doublelifts champion pool er kæmpe stor, så det bliver nok ikke ham der bliver fokuseret når CLG skal banne. Hvem der vinder i botlanen, når han skal møde sin gamle duopartner, kommer helt sikkert an på Yellowstar. Nu må vi se om TSM eller CLG laneswapper sig ud af det, men det ville være årets botlane matchup hvis de mødtes 2v2 i botlane.

Bjergsen - Mid

Den danske general for TSM igennem 3 år er nu tilbage i finalen efter endnu en regulær sæson, hvor der er blevet leveret en overlegen præstation. Han er en frygtet midlaner som tidligere har vist at han sagtens kan eliminere Huhi uden hjælp. Hvor han før har været shotcaller alene, deler han nu lederskabet med Yellowstar og Doublelift, hvilket kan åbne op for at han kan koncentrere sig om at overvinde sin modstander endnu mere. Han har vist den bredeste champion pool af alle midlanere i NA, så vi ser nok heller ikke specifikke bans mod Bjergsen udover metaens favoritter Lissandra og Azir. Sidste års finale mod CLG endte jo katastrofalt for TSM, så Bjergsen kommer ind til finalen med ekstra meget blod på tanden.

Svenskeren - Jungle

Den danske jungler Svenskeren har modtaget en masse kritik både fra de forskellige analytikere og eksperter, men allervigtigst på Reddit, som jo er sandheden. Den tidligere SK-Gaming jungler havde svært ved at finde sin rytme og få holdet til at give mulighed for hans meget aggressive spillestil. Metaen har skiftet fra tanks i junglen til carries, så Svenskeren er i sit es for tiden. Det viste han med stor stil mod Immortals hvor han fuldstændig overtog Game 2 med Nidalee. Hvis CLG lader ham få de meta picks som Graves og Nidalee så får Xmithie det hårdt.

Hauntzer - Top

Talentet fra tidligere Gravity har været en af de mere solidt præsterende spillere for TSM i denne sæson. Han har haft både succesfulde solo kills på andre topspillere, men har også kunne teamfighte på rigtig højt niveau. Han har også haft gavn af meta-skiftet til tanks i toplane, hvor han er blevet udråbt til den bedste tankspiller i NA lige nu. Hans Maokai har 100% winrate i playoffs og kunne praktisk talt overleve 1v4 mod Immortals. TSM kan stole på at hans engages lander hver eneste gang og selvom han har mindst erfaring på holdet har han været en nøglespiller.

Hvem tror du vinder? Jeg tror personligt at TSM har fat i momentum og spiller lige op eller er bedre end CLG på alle positioner. Hvis Svenskeren får lov at overtage igen, bliver det svært for CLG.

God finale.

Jump to comments (0)

About the author

Mads Ordrup Frost

Mads Ordrup Frost

Contributor

Mads begav sig for 10 år siden ud på den evige jagt efter det MMORPG, som kunne fylde det tomme rum i hans hjerte efter Dark Age of Camelot. Han leder stadig, men i mellemtiden er han blevet besat af League of Legends og er lettere aktivistisk omkring spils muligheder for at gøre os til overmennesker. Hans nuværende uddannelse på ITU giver ham rig mulighed for at blive i den tro, hvor han til daglig studerer spilkultur, design og internetsociologi. Har været hos Eurogamer siden 2015.

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (0)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading