Street Fighter V - Anmeldelse

Forfærdelig lancering, vidunderligt spil

Street Fighter V gjorde mig virkelig sur. Ikke fordi mine pølsefingre ikke med det samme kunne linke Chun-Lis jumping roundhouse til standing fierce og ind i EX Kikoken i den nye spilmotor, men fordi jeg simpelthen slet ikke kunne spille spillet. Jeg havde forudbestilt PS4-versionen, men i tre dage efter launch var det umuligt at låse op for spillet, og det var ligeledes umuligt at annullere min forudbestilling. Resultatet var, at jeg som en af de første, der købte spillet, blev en af de sidste, der rent faktisk kunne spille det. Hverken PlayStation eller Capcoms support reagerede på problemet eller tilbød nogen form for kompensation, hvilket er under al kritik. Og hvad værre er, da spillet så endelig kom ned på min maskine, virkede det stort set ikke. Capcom måtte døje med serverproblemer, som både påvirkede onlineoplevelsen og singleplayeroplevelsen, da spillet hele tiden skal være online for at fungere og derfor ikke engang kunne loade Training Mode på under 60 sekunder. Min lyst til at forudbestille noget som helst igen er nu kraftigt reduceret, og måske er det for det bedste. For Street Fighter V er i skrivende stund et Early Access-spil til fuld pris.

2015/articles//a/1/8/1/4/7/7/0/eurogamer-b8dect.jpg
Aggressive Necalli er et spændende nyt ansigt med stort potentiale.

Det piner mig at skulle starte med sådan en svada, for inde under alle problemerne gemmer der sig et af det bedste fightingspil, der nogensinde er lavet. Hold fast, der er lys for enden af tunnellen, men kritikken er nødt til at falde tungt her. Street Fighter V er slet ikke der, hvor det burde være. Der mangler basale funktioner som fungerende lobbyer og retvisende statistikker, spillets story mode er en joke, det er muligt at ragequitte en tabt kamp uden straf, og den vindende spiller får ikke engang point... og listen stopper ikke her. Spillets tutorial er latterligt mangelfuld for nye spillere, som derefter må prøve lykken online med et matchmakingsystem, der ikke tøver med at pudse meget bedre spillere på en. Og den nye rollback-baserede netkode er indtil videre en moderat succes, som nogle gange degenererer til kampe, hvor spillerne nærmest teleporterer rundt.

Capcom måtte døje med serverproblemer, som både påvirkede onlineoplevelsen og singleplayeroplevelsen, da spillet hele tiden skal være online for at fungere og derfor ikke engang kunne loade Training Mode på under 60 sekunder.

Men, men, men. Capcom arbejder helt tydeligt på højtryk for at rette problemerne. Man kan debattere, om de skulle have udsat lanceringen i stedet, men Street Fighter V har hele tiden været præsenteret som et spil, der løbende skal udvikle sig. Og grundlaget er på plads, for kampsystemet og spillets overordnede feel er helt i særklasse, måske endda det bedste i serien. En klar tilbagevenden til den simplere dynamik fra Street Fighter II, men krydret med et seriøst combopotentiale i spillets nye V-system. Væk er det belastende Focus Attack, som gjorde de fingersammenkrøllende Focus Attack Dash Cancels nødvendige på højt niveau i Street Fighter IV. Der er heller ikke længere altødelæggende Ultra-angreb, som basalt set var designet som en comeback-mekanik for dårlige spillere.

2015/articles//a/1/8/1/4/7/7/0/eurogamer-6fffaz.jpg
Ken... hvad er der sket med dig, gamle dreng?

Nu skal man holde øje med sit Super-meter i stedet og vælge, om man vil spendere det på at gøre sine fireballs eller Spinning Bird Kicks kraftigere, eller om man vil smide hele puljen afsted med et Super-angreb. Det nye V-meter er nøglen til at åbne modstanderen over for comboer. Systemet har forskellige effekter for hver figur, men basalt set kan det inddeles i tre. Med V-reversals kan man parere et move og vende kampens flow. V-skills er unikke moves, som tjener mange forskellige funktioner afhængigt af den fighter, du har valgt. Og så er der V-trigger, som bruger hele V-meteret og giver din figur mere slagkraft og mulighed for at lave flere moves, kæde moves sammen eller uddele mere skade. Nu, hvor Focus Attacks er en saga blot, kan man ikke bare stå i den ene ende af skærmen og fede den ved at æde fireballs og lade sit meter op. Man skal angribe, som i de gode, gamle dage, men alle figurer har et værktøjssæt, der modvirker det totale lockdown, man kunne finde sig i i forgængeren. Street Fighter V er meget mere aggressivt orienteret, og det er et meget bedre spil i kraft af det.

Street Fighter V er meget mere aggressivt orienteret, og det er et meget bedre spil i kraft af det.

Giftige F.A.N.G. er klart spillets mest nyskabende og spøjse figur.

Capcom har også oppet sig stilistisk set. Street Fighter IV var en visuel revolution i sin tid, men nu om dage ser det en smule bedaget ud. Det nye spil ligner det, hvilket ved første øjekast kan skuffe lidt. Men det har langt federe animationer og en virkelig tung fornemmelse af, at slag og spark rammer, som skal opleves i praksis før man forstår effekten. Bevares, Cammy ligner et fitness-misfoster og Ken må have været i et trafikuheld, der har ommøbleret hans ansigt og givet ham en hjernerystelse, så han ikke længere kan skelne en god frisure fra en tilfældig høstak, men resten af figurgalleriet ser brandgodt ud. Hvis man vel at mærke kan holde til en akut brystfetich, der præger Chun-Li, R. Mika og i særdeleshed det nye ansigt, Laura. Der er i dén grad både til gården og gaden.

2015/articles//a/1/8/1/4/7/7/0/eurogamer-43m4ib.jpg
Subtil er Laura ikke.

Street Fighter V er altså en mærkelig størrelse. Senere på året vil der komme en række opdateringer, og hver måned vil der dukke en ny fighter op, som man kan købe for rigtige penge eller med sine optjente Fight Money i spillet. Det er egentlig en fin model, som belønner dem, der lægger energi i spillet, men selve grundpakken er og bliver underligt mangelfuld indtil videre. Men alt smelter væk, når man får en god kamp på en god forbindelse, og det er sigende for spillets kvalitet. Det her er produktet af 29 års ekspertise med fightingspil og alt for lidt ekspertise med moderne indholdsdistribution. Men det ender forhåbentlig som et af de bedste spil i genren nogensinde, og du kan følge med i udviklingen her på Eurogamer.

Læs om vores karaktersystem

Jump to comments (4)

About the author

Jonatan A. Allin

Jonatan A. Allin

Contributor

Jonatan er en langhåret pixelfetichist, som elsker fightingspil, indiespil, rollespil, bilspil, chiptunes, dødsmetal og mikrobryggerier. Han mener, at spilindustrien endelig er ved at blive voksen, men han kæmper en hård kamp for aldrig selv at blive det. Han har en achievement i engelsk og film- og medievidenskab fra KUA. Jonatan har lusket rundt på Eurogamer siden 2009

Relateret indhold

Mortal Kombat X - Anmeldelse

Det mest brutale Mortal Kombat nogensinde

Dead or Alive 5: Last Round - Anmeldelse

Den lidt for nøgne sandhed

Dead or Alive 5

Letpåklædt lammetæv

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (4)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading