Hvis man har fulgt bare lidt med i metadiskussionen om spilindustrien og spillerne - gamerne - ude i det store udland, så er man utvivlsomt stødt på ordet "entitled". Der betyder egentlig berettiget, men den underliggende betydning er selvfølgelig at de - gamerne - føler sig berettigede til noget, de faktisk ikke er berettigede til.

Man fornemmer, at mange føler noget i retning af: i gamle dage var tingene simplere. Man købte et spil, og så var det enten godt eller skidt. Med anmeldelser og omtale kunne man danne sig et overblik, så man ikke risikerede at købe katten i sækken. Men så skete der to ting: der begyndte at være rigtig mange penge at tjene på spil, og internettet gjorde det muligt at opdatere og udvide spil efter udgivelsen. Og så begyndte spiludviklerne at udgive halvfærdige spil, og derefter opkræve penge for de dele der egentlig burde være i spillet fra starten.

Det er i hvert fald påstanden. Antydningen.

evolve-shop

Og der har da helt sikkert været eksempler på lidt for luskede DLC-udgivelser, men er det virkelig det generelle billede? Evolve for eksempel fik en masse kritik fordi der var ret meget DLC i spillets in-game butik allerede ved udgivelsen. Det berygtede "Day 1 DLC" begreb. Folk lavede direkte løgnagtige regnestykker for at få det potentielle beløb man kunne bruge i Evolve til virke urimelig højt. At der i langt overvejende grad var tale om kosmetisk DLC, altså noget der på ingen måder påvirker spillets gameplay, var tilsyneladende lige meget.

Kosmetisk DLC er utvivlsomt en nem og populær kilde til ekstra indtægt for spilfirmaerne. Hvad er argumentet for, at de spillere der gerne vil købe et krokodille-skin til deres yndlingsvåben eller danse en fjollet dans, ikke skal have lov til det? Hvis det oven i købet kan holde prisen på selve spillet nede eller financiere gratis opdateringer, hvad er så problemet?

expansionpass

Da Destiny blev udvidet med The Taken King, var der ballade fordi udvidelsen ikke var med i det Expansion Pass - ofte kaldet Season Pass - man kunne købe ved grundspillets udgivelse. I amerikanske tal kostede det Expansion Pass $30 og gav dig de to mindre udvidelser The Dark Below og House of Wolves, der ellers kostede $20 pr. styk. I praksis alt der blev udgivet til Destiny det første år. Alligevel var der dem, der mente, at de også skulle have haft The Taken King med, der koster $40 og markerer spillets andet år. Hvordan er det på nogen måde rimeligt, at forvente at et Expansion Pass til $30 gælder længere end et år, og giver dig udgivelser til en værdi af mindst $80?

Bevares, jeg mente ikke at Destinys to første udgivelser var pengene værd. Faktisk synes jeg slet ikke grundspillet var interessant nok, til at jeg ville bruge penge på udvidelserne. Men det er den risiko man løber med et Expansion / Season Pass. Den oplevede kvalitet af indholdet kan ikke forventes at påvirke mængden af indhold. Hvis man går i biografen og ser en dårlig film, har man jo heller ikke ret til en ny billet til en anden film.

Spil og de forskellige muligheder for at udgive, opdatere og i det hele taget forlænge deres liv, har utvivlsomt ændret sig utroligt meget. Hvad skal der til for at vi forholder os til de konkrete fakta, indser at forandringer ikke altid er noget skidt og erkender at med de få dårlige eksempler får vi også utroligt mange fantastiske muligheder?

Spil der omtales i artiklen

About the author

Janus Hasseriis

Janus Hasseriis

Skribent

Janus kan uden tøven sige til dit ansigt, at han godt kan lide at spille Pokémon. Det er der ikke mange granvoksne mænd der kan. Men der er meget mere i gemmerne hos denne digitale eventyrer og redaktionens eneste oprigtige fan af Halo. Kan i øvrigt se gennem vægge tyndere end 20 cm. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.

Flere artikler af Janus Hasseriis

Kommentarer (10)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

Destiny: Rise of Iron work-in-progress anmeldelse

Destinys seneste udvidelse byder på mere Destiny, rettet mod de største Destiny-fans.

AnbefaletEvolve - Anmeldelse

Et bæst af et spil

Seneste

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Annonce