Der er gode nyheder til alle deck-løftere og kort-slyngere af Hearthstone. En ny udvidelse til Blizzards populære kortspil blev i går annonceret til Hearthstone Americas Winter Championship. Ben Brode og Yong Woo var i går på scenen for at præsentere udvidelsen ved navn "Whispers of the Old Gods", så rygterne vi skrev om tidligere på ugen er nu bekræftet.

Til annoncerigen blev der snakket om de forestående format ændringer i Hearthstone som består af to aspekter, nemlig Standard og Wild. Standard formatet sikrer kortspillet et mere dynamisk meta-spil, hvor kort fra dette og forhenværende kalenderår vil kunne tages i brug, samt enkelte standard kort. Det vil derfor sige at nogle kort serier med tiden vil blive ud-dateret fra standard spil, for konstant at holde kortspillet i en "frisk" meta. Dette koncept ses også mange blandt andre analog kortspil, såsom Magic: The Gathering og det nu udgåede World of Warcraft Trading Card Game.

Yderligere genopfriskede de to værter nyhederne om pre-lavede decks, som vi for få dage siden bragte en nyhed om, samt gav en lille forsmag på nogle af de nye og ændrede kort. Ben Brode forklarede energisk, hvordan de gamle guder, som bor langt under jordens overflade, igennem indflydelse og tankeforstyrrelser kunne kontrollere de fleste selvtænkende væsener, dertil også spillekort. En række af de klassiske spillekort vi kender er nemlig blevet ændret markant grundet de nye guders optræden.

billede 1
Førhenværende; Loot Hoarder - Antique Healbot - Doomsayer (he knew it)

Derudover blev få nye kort afsløret, hvis formål er at forøge de gamle guders evner, omend de er på spillebrættet, i decket eller i din spil-hånd. Guden C'Thun, en af aftenens 4 hovednavne, skulle selvfølgelig også have lidt scenetid.

billede 2
Tilbedere samt selveste Cthul- *host*, C'Thun.

Til slut, blev der traditionen tro afsløret gaver i vente til spillere af den nye udvidelse, i form af tre gratis pakker fra den nye serie, samt et eksemplar af det højt-værdsatte øjeæble, C'thun. Den altid finurlige trailer til Whispers of the Old Gods kan ses herunder

About the author

Emil Elsberg

Emil Elsberg

Contributor

For Emil er der ikke meget der slår Silent Hill og David Lynch Spil er noget Emil holder af, og har siden sin tidligere barndom spillet alt fra humoristiske klassikere, til brutale gyser spil. Til dagligt lusker han rundt ude på ITU, hvor han er i gang med at tage en bachelor i Digitale medier og design.