Bravely Second - Anmeldelse

Kvalitets-RPG af den gamle skole

Bravely Default var det første spil i meget lang tid, som genoplivede noget af den Final Fantasy-magi, Square havde op gennem halvfemserne. Et spil, der vendte tilbage til de gamle, turbaserede rollespilsdyder, men på en intelligent optimeret og sjov måde. At det så også havde fantastisk grafik og musik gjorde ikke sagen dårligere. Japanske RPG'er har i mange år været lidt i vildrede - skulle man fortsætte den klassiske tradition med relativt lineære historier og komplicerede systemer, eller skulle man forsøge at gøre de vestlige spil kunsten efter med åbne verdener? Efter mange forsøg med forskellige grader på skalaen valgte Square Enix med at indse, at deres klassikere stadig har et solidt fundament og en stor fanbase, og så stak de bare afsted med det. Bravely Default var gammeldags på den fede måde, og derfor blev det en kritisk og kommerciel succes.

2015/articles//a/1/8/1/4/6/2/6/eurogamer-fceqg4.jpg
I am Yew... get it?

Bravely Second ved godt, hvad det første spil gjorde rigtigt, og derfor er denne fortsættelse meget mere af det gode. Igen skal du styre fire eventyrere i en stor fantasyverden, denne gang den godhjertede og ofte alt for naive Yew, som sammen med den mystiske Magnolia redder helten fra det første spil, Tiz (nu med moderigtigt morgenhår). De får følgeskab af den energiske Edea (min personlige favorit både i dette og det første spil), Tiz' trofaste kompagnon, grovæder og herligt hidsige drengepige. Vi befinder os to et halvt år efter begivenhederne i det første spil, og vores helte skal forsøge at redde Tiz' gode veninde Agnés, som er blevet kidnappet af den onde Kaiser Oblivion. Grumme omstændigheder, men Bravely Second beholder seriens lette tilgang til tilværelsen. Tonen er højtidelig på en meget spøjs måde, som om alle tager tingene meget alvorligt, men samtidig laver dårlige jokes hele tiden. Det er åndssvagt på en herlig måde, og det er ganske forfriskende.

2015/articles//a/1/8/1/4/6/2/6/eurogamer-0rydzm.jpg
Spillet har nogle fabelagtige miljøer med et håndtegnet look.

Historien er hyggelig, men ikke stor kunst. Det er kampsystemet til gengæld. Spillet fjerner stort set alle irritationsmomenter ved den klassiske japanske turbaserede model. Alt kan tilpasses og automatiseres, og du kan indspille og afspille sekvenser af angreb, så de ikke hele tiden skal indtastes manuelt, når der skal kæmpes mod svagere fjender. Kampene kan også spoles hurtigt fremad for at undgå at spilde din tid, men hele tiden er det muligt at slå automatiseringen fra, hvis det går skævt. Systemet er som i det første spil, du kan vælge at spendere ture på forhånd ved at vælge Brave, hvorefter du så ikke kan angribe et et givent antal runder, eller du kan spare ture op med Default, som du så kan bruge lige efter hinanden senere. Det er et enkelt, men utroligt tilfredsstillende system. Har man stadig problemer med at klare fjenderne, kan man også bruge det specielle Bravely Second-system, som gør det muligt at bruge SP til at pause spille og angribe med kritiske hits. Man kan maksimalt have 3 SP, og man får 3 af dem i døgnet, når ens 3DS er i sleep mode. Alternativt kan de købes for rigtige penge, hvis man er desperat. Nogle vil kalde det noget svineri at tage penge for at gøre ting i spillet lettere, men jeg har personligt ikke oplevet, at det på noget tidspunkt er nødvendigt, medmindre man da er total JRPG-analfabet.

2015/articles//a/1/8/1/4/6/2/6/eurogamer-7k68hb.jpg
Det er svært ikke at holde lidt af Edea... Mrgrgr!

Spillets har også et komplekst jobsystem, som vi kender fra det første spil og tidligere spil i Final Fantasy-serien, men her igen raffineret. Alle dine figurer kan have forskellige jobs som kæmpere, healere, troldmænd, samuraier eller andet godt, men du kan frit skifte mellem dem og bruge deres specielle evner i de situationer, hvor der er behov for det. Det er også muligt at sammensætte jobkonfigurationer for hele dit hold, så du fx kan skifte til fire fightere, når du har brug for at fokusere på fysisk skade. Det er ekstremt fleksibelt, og der er altid en ny grund til at eksperimentere eller optjene levels for at prøve nye skills. Et himmerige for fans af genren. Sidst, men ikke mindst, er der også mulighed for at samarbejde med avatarer fra andre spillere, som man enten møder via StreetPass, på sin venneliste eller online via SpotPass, og det giver spillet en følelse af hele tiden at være forbundet med en større helhed. Og nåh ja, så indeholder det også lige et djævelsk vanedannende lille clicker-spil, som jeg på ingen måde har med på arbejde og sidder med ved siden af skriveriet. Nope!

Bravely Second er altså den klassiske toer med mere af det hele. Det har ikke samme friske følelse af en genopfindelse af en falmende genre som etteren havde, men det er nemt at tilgive, da det er hyggeligt, flot og meget veludført.

Læs om vores karaktersystem

Jump to comments (2)

About the author

Jonatan A. Allin

Jonatan A. Allin

Contributor

Jonatan er en langhåret pixelfetichist, som elsker fightingspil, indiespil, rollespil, bilspil, chiptunes, dødsmetal og mikrobryggerier. Han mener, at spilindustrien endelig er ved at blive voksen, men han kæmper en hård kamp for aldrig selv at blive det. Han har en achievement i engelsk og film- og medievidenskab fra KUA. Jonatan har lusket rundt på Eurogamer siden 2009

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (2)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading