2015/articles//a/1/8/1/3/9/7/7/eurogamer-mypj9n.jpg

Det kan til tider være hårdt at være væk fra computeren. Solens skarpe lys gør ondt i øjnene efter flere dage tilbragt i kælderen, og den friske luft er modbydelig i forhold til den tunge stovrige variant, man kender så godt.

Og værst af alt, hvordan skal man så spille PC-spil? Riot Games er godt klar over problemet, og gør hvad de kan, for at det ikke skal være så hårdt. Det første skridt er lanceringen af smartphone-appen League Friends.

Du kan ikke spille League of Legends med appen, men du kan til gengæld en masse andre nyttige ting, hvis du er seriøs omkring spillet. Eksempelvis kan du chatte med dine venner derinde, og modtage notifikationer, når nogen inviterer dig til et spil.

Til at starte med lyder det måske lidt tamt, men Riot har planer om at udvide programmets evner med tiden. Appen er kun ude i regionerne Nordamerika og Oceania, men versioner til øvrige regioner er hastigt på vej. Og så kræver appen desuden Android 4.1.1 eller nyere, eller iOS 8.3.

About the author

Bille Vincent Brynjolfsson

Bille Vincent Brynjolfsson

Staff Writer

Bille er computerrobot, før han er menneske. Computeren har altid været først i rækken, og den dominante spilgenre er uden tvivl RPG. Han har altid gang i mindst 5 spil på én gang, og kontakt til omverdenen er derfor begrænset. Ud over sine exceptionelle evner i engelsk sprog og fonetik, er han hardcore PC-mand, som samler alle sine ting fra scratch. Når han en sjælden gang bevæger sig udenfor, er det primært for at styrkeløfte eller for at spise. Det eneste der kan få Bille væk fra sin højtelskede computer er uden tvivl mad. Er desuden Eurogamers autoriserede dinosaurekspert.

Flere artikler af Bille Vincent Brynjolfsson