Min zombiekontakt på vej hen mod næste mission har netop haft et diskorus, og fik hold i ryggen efter at have danset for vildt. Så nu vil han bare gerne ligge lidt på jorden oven over nærmeste gravsten og slappe lidt af...

Plants vs. Zombies: Garden Warfare 2 indeholder mere skør humor og flere tossede indfald end de bedste Eddie Murphy-film fra 80'erne (hvis du er for ung til at kende dem, så tjek dem ud, knægt). Endnu engang er det den kendte konflikt mellem planterne mod zombierne, der danner rammen. Og endnu engang er hele universet farverigt, tosset og sjovt og beviser, at en shooter ikke absolut skal handle om hardcore krig i sønderbombede storbyer for at være en fed oplevelse.

1

Spillet er et sandt overflødighedshorn af indhold. De mange kendte og skøre karakterer har fået selskab af seks nye klasser, som alle kommer i forskellige varianter. I alt er der nu over 100 forskellige karakterer (varianter), som du kan spille med. Det vilde er, at de er totalt forskellige og kræver helt unikke strategier, hvis du vil være god. Hver eneste karakter har sine egne våben, specielle evner og hastighed. Tag fx den nye Super Brainz, som er en nærkampsklasse. Han kan lave et specielt spark, kaste med en superstærk bold eller (og det er det sjoveste) lave en Turbo Twister, hvor han drejer rundt og slår alle planter væk. Sidstnævnte er mega irriterende at blive ramt af som plante.

Der er ikke mange spil, der kan tilbyde noget lignende. Balancen er typisk på plads, fordi hver karakter har et modstykke på det andet hold. Så er der en virkelig god spiller på modstandens hold, kan du prøve at matche ham ved at vælge noget, der spiller på hans karakters svaghed. Det er godt tænkt, men tager lang tid at mestre og er lidt frustrerende for en nybegynder at skulle lære. Lidt hjælp til valget havde gjort underværker ("Bliver du nakket af piratzombien, så vælg majsplanten" eller lignende).

Plants vs. Zombies: Garden Warfare 2 indeholder mere skør humor og flere tossede indfald end de bedste Eddie Murphy-film fra 80'erne.

2

Bagsiden af medaljen ved de mange karakterer er især, at de stiger i niveau enkeltvis. Så det er 110 gange til topniveau, hvis du har tiden. Selvom de første fem niveauer går rimeligt stærkt, stiger kurven drastisk derefter, og hvert niveau tager lang tid. Du er næsten pisket til at tage de forskellige opgaver eller quests, som giver dig en XP bonus hver dag, hvis du vil nå nogle steder. Men også her er der nærmest urimeligt lang vej til, at der er nogen mærkbar bonus. Bare 25 % bonus kræver fem gennemførte opgaver. Heldigvis forlanger multiplayerdelen ikke, at du har nået et højt niveau, før det er sjovt. Selv begynderplanter og -zombier har en rolle at spille. Du kan også importere karakterer fra forgængeren.

Strukturen er denne gang ekstremt åben. Plants vs. Zombies: Garden Warfare 2 foregår i et stort, spilbart område, hvor der på den ene side er en blomsterbase, mens zombierne holder til på den anden. I midten er der en skyttegravslignende krig. Hele området er fyldt med minispil, fjender og hemmelige ting, du kan finde. Baserne er også fyldt med indhold. Det er her, du får single-player missioner, starter multiplayer spil, ser statistikker og meget mere.

Den nye singleplayerdel vil sikkert glæde mange, der ikke nødvendigvis synes, det er sjovt at blive nakket af 8-årige på sukkervand i onlinedelen.

3

Hver eneste karakter kan du ændre udseendemæssigt, hvilket i multiplayerspil giver ret mange sjove oplevelser, for folk er utroligt kreative. Du finder udstyr, nye karakterer, væsner og planter og meget andet i små kortpakker, som du kan købe for spilpenge. Det er som altid med samling af kort en sjov beskæftigelse, men der er tusindvis af ting at samle, og der er ingen garanti for, at du får noget brugbart. Lige som med de mange karakterer kan det blive noget af et arbejde at skulle samle det hele.

Den nye singleplayerdel vil sikkert glæde mange, der ikke nødvendigvis synes, det er sjovt at blive nakket af 8-årige på sukkervand i onlinedelen. Det er her mange af de fede jokes dukker op - nogle gange er de så corny, at du kun kan elske dem. Selve missionerne ender dog ofte med at være lavet efter den kendte formular, hvor du skal hejse et flag og så forsvare det i et vist antal runder. Jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere kreativitet i missionsopbygningen. Samtidig giver de heller ikke meget i indtægt til køb af kortpakkerne, og der er ikke nok XP at hente.

Multiplayerdelen forbliver derfor spillets kerne, og her er der ikke meget at kritisere. Banerne er fantastisk interessante og flot lavede. Variationen er vildt stor og går lige fra en borg til en månebase inklusive lavere tyngdekraft. Opbygningen sørger for, at der hele tiden er alternative veje rundt, og angreb kan koordineres effektivt, mens forsvaret ikke bare kan campe. Eneste hage er, at de fleste karakterer ikke kan løbe. Så nogle gange er transporttiden lige lovlig høj. De mange flotte baner kommer til deres fulde ret i de fint sammensatte spiltyper, hvor zombierne ikke bare er fastlåst som angribere, men også skal forsvare. Det tager måske lidt væk fra det oprindelige koncept, men gavner variationen.

Jeg kunne godt have tænkt mig en mere generøs holdning fra udviklerne, så spilleren ligesom i Modern Warfare titlerne hele tiden har oplevelsen af at få noget fedt, der gør både spilleren og spillet bedre. Nu begynder du fra bunden, hver gang du låser op for en ny karakter. Mens Modern Warfare via konstante, små belønninger holder spilleren ved skærmen, risikerer Plants vs. Zombies: Garden Warfare 2 at få spilleren til at opgive undervejs. Dét er i virkeligheden Plants vs. Zombies: Garden Warfare 2's største udfordring. Hardcore fans skal nok holde ud, men vi andre når desværre næppe at se alt indholdet, før de næste multiplayerspil kalder på os.

Plants vs. Zombies Garden Warfare 2 blev anmeldt på Xbox One. Er ude nu.

About the author

Jakob Paulsen

Jakob Paulsen

Contributor

Jakob har anmeldt spil stort set så længe, han kan huske (hukommelsen bliver dårligere med årene). Et af de allerførste spil, han anmeldte, var GTA til pc, som han høvlede ned, hvilket fik distributøren til at klage til redaktøren... god start. Jakob har haft fornøjelsen af at være international redaktør og senere dansk redaktør på Boomtown.net, men hygger sig nu om dage "bare" med at anmelde spil. Han er bidt af en gal racerbil og spiller derfor alle de bilspil, han kan komme i nærheden af, ligesom han altid gerne kaster sig over shootere og strategispil.