2013/articles//a/1/8/0/2/1/2/9/eurogamer-w9xegi.jpg
Ka' du gætte hvem jeg er?

Spilverdenen blev sat på den anden ende i 2007, da det hidtil ukendte udviklerhus Rocksteady gav os det indtil da uhørte: nemlig et fremragende superheltespil med Batman: Arkham Asylum. Efterfølgeren Arkham City blev næsten endnu bedre modtaget, og hvor der var mere blandede meninger om det tredje i rækken, Arkham Origins, for første gang ikke udviklet af Rocksteady selv, var der stadig tale om et aldeles kompetent og fængende spil.

Forventningerne til det 4. spil i rækken var derfor skyhøje, ikke mindst fordi Rocksteady igen stod bag. De ældre og mindre kraftfulde platforme (PS3 og X360) var blevet skåret fra, så læderlappen kunne få lov at udfolde sig i ren next-gen eufori. Resultatet blev et imponerende stykke spilteknologi, som særligt på PS4 i den grad indfriede forventningerne til, hvad næste generation kunne byde på. Alt det gode fra tidligere udgaver var til stede, op skruet op på 11. Fremragende grafik og animation, hamrende stram styring, glimrende historie og stemmeskuespil, og i det det hele taget en tilfredsstillende spiloplevelse på alle parametre.

Den største tilføjelse i form af Batmobilen blev desværre ikke den håbede revolution, men når alt andet sad så meget i skabet, var det svært at gå slukøret fra oplevelsen. Dertil var spillet spækket til bristepunktet med sidequest, så man potentielt kunne fortabe sig i Gotham i ugevis.

Jo mindre sagt om den katastrofale PC-port, jo bedre.

About the author

Troels Sejrup Rødkjær

Troels Sejrup Rødkjær

Contributor

Troels har sovet, spist, læst og levet gaming siden hans hænder var store nok til at omklamre et gamepad, og han har aldrig siden givet slip. Han kan fare vild i sin egen lejlighed, men vækker du ham om natten, kan han tegne et ret præcist kort over Hyrule i Ocarina of Time. Han undres til stadighed over at surround sound så sjældent prioriteres i et ordentligt gamer-setup.

Flere artikler af Troels Sejrup Rødkjær