Det er svært at forestille sig Bloodborne uden The Old Hunters, der på alle måder løfter spillet til et nyt niveau.

Selvom Bloodborne var et fremragende action-rollespil, det bedste i flere år, var det, i min optik, lidt tyndt på indhold. Færre quests, items og spillemåder gjorde Bloodborne til det afgjort fattigste Souls-spil til dato, og selvom det præsenterede indhold var og er i en liga for sig, medførte det, at spillet hurtigere blev lagt på hylden, end hvad vi er vant til med From Softwares masochistiske rollespil.

Det søger The Old Hunters at lave om på, den på samme tid første og sidste udvidelsespakke til Bloodborne. Brandet som en substantiel udvidelse af universet snarere end de sporadiske tilføjelser, vi normalt ser i branchen, er der lagt i kakkelovnen til spillets helt store renæssance.

1

Kendere vil vide, at det er et nummer, From Software har lavet før. Den ene udvidelse, Dark Souls fik, Atorias of the Abyss, var en fremragende pakke, der på alle tænkelige måder løftede spillet til et endnu højere niveau. Ja, faktisk indeholdt det en række af spillets mest mindeværdige boss-kampe, ligesom det gav universet fylde med gribende og vanen tro mørk historiefortælling.

Det samme gør The Old Hunters, løfter Bloodborne op et niveau. Fra start til slut føles det som en velovervejet og gennemarbejdet pakke, der næsten må have været planlagt fra spillets tidlige konceptfase. Historien udbygger, akkurat som Atorias of the Abyss, handlingen fra grundspillet og bringer fylde og mening, hvor der før var tomrum.

Vanen tro integreres pakken naturligt i spiluniverset, så førstegangsspillere knap vil bemærke, at de er trådt ind i en udvidelse. For at tilgå The Old Hunters skal man have spillet et par timer ind, og selvom det måske vil virke irriterende på dem, der har gennemført spillet og herefter lagt det fra sig, er det i min optik den rigtige måde at udbygge et spil på.

Det er svært at forestille sig et Bloodborne uden The Old Hunters, ligesom det er svært at forestille sig en Bloodborne-spiller, der ikke vil synes om The Old Hunters.

2

Den styrker nemlig grundspillet akkurat så meget, som den udvider. 10 nye våben melder deres ankomst, alle unikke og med helt nye bevægelsessæt at mestre. Det burde kickstarte pvp-miljøet på ny og gøre gentagende gennemspilninger af grundspillet mere interessante.

Selve The Old Hunters består af tre nye områder og fem boss-kampe, hvor der for alvor leges med Bloodborne-skabelonen. De nye områder er eksperimenterende mere så end grundspillet. Især det sidste område, der foregår i og omkring en faldefærdig havneby er en helt anden setting, end hvad vi er vant til at se fra From Software. Her går der for alvor bizarro i figurdesignet; fra groteske menneske/fiskehybrider til frygtindgydende tentakelmonstre.

De nye boss-kampe er blandt spillets bedste, og det siger ikke så lidt i et spil, der i forvejen huser nogle af de bedste boss-kampe, genren nogensinde har præsteret. De er som forventeligt tæskesvære, men ikke på den dårlige måde, hvor tvivlsomme hitboxes og feje tricks kunstigt højner sværhedsgraden. Nej, The Old Hunters er en regulær udfordring selv for Souls-veteraner, men som altid kan man ringe efter hjælp, viser opgaven sig uoverkommelig på egen hånd.

3

I den forstand er der ingen vej uden om The Old Hunters. En fremragende udvidelsespakke til et fremragende spil, der løfter det op et niveau og kun gør helhedsindtrykket endnu bedre. Det er svært at forestille sig et Bloodborne uden The Old Hunters, ligesom det er svært at forestille sig en Bloodborne-spiller, der ikke vil synes om The Old Hunters.

Bloodborne: The Old Hunters blev anmeldt på PlayStation 4 og er ude nu.

About the author

Mark Elsberg

Mark Elsberg

Redaktør

Mark er vores inkarnerede Nintendo-mand. Nintendo Boy, driller vi ham med. Men det falder altid lidt i baggrunden, når han giver igen med sit teknologiske vokabularium og øser ud af sin viden om, hvad der egentlig er inde i Mario eller næste generations konsoller. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.

Flere artikler af Mark Elsberg

Kommentarer (10)

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

Bloodborne bliver til et kortspil

Kast kort og saml blod

Ny Bloodborne-udvidelse ser ond ud

The Old Hunters spøger på bagsiden af Halloween

Fan skriver kæmpe Bloodborne-afhandling

90 siders analyse af spillets dragende univers

PlayStation-boss tryner sværeste Bloodborne-fjende

Shuhei Yoshida er ægte hardcore-gamer

Bloodborne gennemført uden brug af healing

Populært rollespil kørt over ende

Seneste

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Annonce