Call of Duty kender sit kernepublikum, og leverer den forventede vare. Kampagnen skuffer, men online og zombies er solid underholdning.

Ærligt talt, så er vi nået til et punkt hvor, at man som gamer, ikke længere ser på Call of Duty som værende en vedholden oplevelse. Kampagnerne de seneste år har været tynde, og selvom spillet tit har budt på actionbrag og chokerende scener, så ryger de tit i glemmebogen. Call of Duty serien er blevet en årlig udgivelse, hvor oplevelserne er flygtige, og idéerne udtømte.

Ikke desto mindre, så er Activisions guldkalv fast inventar på lister over årets største udgivelser, og man kan ikke fratage serien sin popularitet. Kampagnen har længe haltet i diverse udgivelser, og hvem husker overhovedet noget fra Ghosts, som endda blot er to udgivelser siden? Det ene chokerende moment skal overgås af det andet, og de mange eksplosioner og "set-pieces" virker tamme og ligegyldige.

1
Der er masser af action i Black Ops III. Bare rolig

Black Ops III holder sig ikke tilbage i den forstand. Kampagnen er testosternfyldt som altid, og dialogen oser af machofølelse. Som man måske kunne forvente, så er det hele lidt "over the top", og når kampagnen ruller i gang, så vil øjnene højst sandsynligt gøre det samme. Vi kommer nemlig vidt omkring i Black Ops III. Det ene øjeblik står du og pløkker fjender ned, mens det andet byder på tæsk fra en robot. Derefter havner man i koma, og vågner op i en drøm; eller er det? Men det er faktisk en drøm, og virkeligheden på samme tid. Forvirret? Ja, det er jeg også selv.

Der vil dog være skuffede miner, når man nævner, at selve kampagnedelen ikke er tilgængelig på sidste generations konsoller. Xbox 360 og PS3 må derfor undvære den oplevelse, og tage til takke med de klassiske multiplayer dele og zombies, samt en - forståeligt - nedsat grafik. Vi kan dog ikke sige så meget om de versioner, da anmeldelsen er baseret på Xbox One udgaven.

2
Treyarch synes vist ikke, at der er nogen forskel på en bil og en kasse. Sidste generations hardware må tage til takke med lidt alternative løsninger.

Historien indeholder et virvar af idéer der alle er fine nok - hvis de dog havde stået alene. Tænk Bioshock blandet med Crysis og en snert af Deus Ex: Human Revolution. Problemet opstår lidt, når et utal af inspirationskilder har bidraget til et produkt, der mikser det hele sammen til en tvivlsomt eksekveret action-budding. Til gengæld er der da nogle lyspunkter i form af de forskellige evner man tilegner sig, og den underholdende robot-opgradering man får sig. Man kan sågar lave sin egen karakter. Sidstnævnte er et fint tiltag, men når man bliver sat til at vælge mellem nogle præ-definerede ansigter, der i øvrigt alle ligner hinanden, så er der ikke meget personligt over det. Dog kan man spille igennem spillet som kvindelig figur, hvilket jo er ganske glimrende, men der går ikke meget mere end et par minutter før, at man bliver tiltalt som mand i dialogen. Lidt skægt, men også lidt sørgeligt. Heldigvis kan man dog spille kampagnen med venner, så der er lagt op til lidt kammeratligt sludder, når de tåkrummende replikker bliver fyret af.

3
De mange evner tilfører missionerne et ekstra pift. Desværre redder det ikke en tynd historie, med uinteressante karakterer.

Men vi ved vist alle efterhånden, at Call of Duty er kendt for sin stærke multiplayer. Sig hvad man vil om de mange unge, der efterhånden har haft påstået samleje med diverse kvinder i din familie, men serien står uhyggeligt stærkt på online fronten - og til stadighed med god grund. Black Ops III byder på vanvittigt mange tilpasningsmuligheder, og en online-del der føles frisk, men genkendelig på samme tid. Man kan igen bruge boost - lidt i stil med Advanced Warfare - men hvor det føles som en mere naturlig feature, og ikke blot en gimmick. Dertil kan man også løbe på væggene, og man bliver endda opfordret til at skyde fjender i fjæset, når man kommer rendende i en vandret vinkel. Held og lykke siger jeg dog bare, for det er skide svært at ramme, men det er nok bare mine fingre der ikke er hurtige nok på controlleren.

Man kan dog altid trøste sig med, at selvom man ikke er hammer god til, at smadre sine modstandere online, så er der sikkert så mange andre ting man er god til. Eller.. ja.

Men selvom man ikke nødvendigvis kan ramme plet, så er grafikken altså ganske nydelig, og lydbilledet er i top. Hvert skud byder på et nydeligt og sprødt "bang", mens den grafiske side byder på lækre detaljer, og farverige omgivelser. Endelig en omgang Call of Duty, der ikke føles som en forhastet omgang skyde-erotik, der blot skal tilfredsstille den utaknemmelige fanskare, men formår faktisk at byde på engagerende ildkampe, og interessante baner.

4
Efter hver kamp online, så fremhæves de tre bedste spillere. Ingen skal være i tvivl om, hvem der er bedst.

Zombies vender også stærkt tilbage i Black Ops III, og der er ingen tvivl om, at det kan være ligeså underholdende, som det kan være frustrerende. Som min kammerat sagde undervejs; "kæft, hvor er der meget at lave". Og det er der. Man kan forvandle sig til et bæst fra underverdenen, åbne hemmelige døre og kasser, æde tyggegummi for at få perks og meget mere. Det er en spildel hvor man helst skal være flere om det, og gerne på samme sofa, da man ofte føler sig overmandet og alene på egen hånd.

Hvis man bare er en lille smule interesseret i tilpasning, så er er der også nogle timer at hælde i den del af spillet. Du kan nemlig redigere emblemer, smide egne kreationer på geværer og våben, samt vælge en karakter til brug online. Hver karakter har to evner, hvor man kan benytte sig af den ene, efter en rum tid på banen. Nogle byder på lidt vildere våben, såsom en håndholdt minigun eller en bue med eksplosive pile, hvor andre kan spole tiden tilbage, og se fjender gennem vægge. Det giver en ekstra dimension til spillet, og påvirker lidt, hvordan din rolle er på slagmarken. Læg dertil et utal af sager der kan låses op for, og du har en opskrift, der vil behage enhver spiller med den mindste snert af samlermani og tilpasningstrang.

5
Et eksempel på et brugertilpasset våben, med rød farve, hurtige magasiner, sigte og nyt geværløb.

Alt i alt, så sidder vi med endnu en omgang Call of Duty, der klart forsøger at skille sig ud fra mængden. Både sine forgængere, men også de eksisterende FPS-spil der er at finde på markedet. Spillet lider lidt under det faktum, at en årlig udgivelse ikke altid kan retfærdiggøres, og med en historie der er tynd, og læner sig op ad det helt dumme, så er singleplayer-delen en yderst forglemmelig oplevelse. Man ved dog hvad man kan forvente af online multiplayer, og det altid underholdende zombies, og det gør Black Ops III bedre end de sidste års udgivelser. Spillet får ikke nogen anbefaling herfra, men det er mest fordi, at man efterhånden selv ved, om man er typen der spiller Call of Duty. Er man til non-stop action, og en af de mere solide multiplayer-dele, så er det et kig værd. Men der findes altså bedre historier på markedet, og ligeså underholdende online-oplevelser.

About the author

Mads Pedersen

Mads Pedersen

Contributor

Fodboldmonstret fra det kølige nord. Mads er ivrig sportsudøver, rapper og dedikeret gamer. Hvis ikke han er at finde i færd med at ydmyge sine modstandere i Fifa, står han gerne på slagmarken og vifter med sit virtuelle gevær. Desuden er han fan af festival-øl, og studerer til dagligt på RUC.