2013/articles//a/1/7/9/2/9/2/2/eurogamer-2r27sz.jpg

Du tror måske du er en dedikeret gamer? Du kan garanteret ikke hamle op mod japaneren der kalder sig for Wanikun på Twitter.

Wanikun har nemlig holdt en kopi af Umihara Kawase kørende på hans første-generations Nintendo Super Famicon (SNES i andre lande) i hele 20 år.

Umihara Kawase blev udgivet i 1994, og er et side-scrolling platformsspil med den dengang-imponerende rebsvingningsfysik. I spillet følger man eventyret af en 19-årig japansk skolepige, der er blevet fanget i en verden fyldt med muterede sømonstre.

Jeg lader det bare stå som det er, og så kan I komme med jeres egne tentakelpornojokes.

Det lyder lidt vildt at der i 20 år ikke har været en eneste strømafbrydelse, men jeg ved heller ikke om Wanikun har taget nogle specielle midler i brug, for at sikre at hans Nintendo forbliver tændt.

På Twitter skriver han: "Jeg er ret sikker på, at min første-generations Umihara Kawase, som har været tændt i min SNES i over 20 år, har en spilletid på over 180.000 timer. Hvis strømmen går mister jeg al min replay-data. Tror jeg."

Men han har trods alt holdt Nintendoen kørende så længe af relativt god grund. Spil fra dengang de kom i kassetter brugte SDRAM som save-mekanisme. Et lille batteri inde i kassetten holdt dataen i RAM'en i live, men batterier i et 20-år-gammelt spil fungerer nok ikke helt så godt længere.

Hver gang konsollen slukkes kommer batteriet et skridt tættere på sin død. Wanikun siger, at hvis strømmen gik nu, så vil hans save data garanteret forsvinde. Det er muligt at erstatte batterierne i klassiske spil, men det kræver typisk at man fjerner det eksisterende batteri, og derved renser RAM'en.

Om Wanikun vitterligt har holdt sin Nintendo kørende 20 år i træk skal jeg ikke kunne sige, men jeg tror vi alle kan blive enige om, at det ikke er helt uvirkeligt, at der findes nogle folk der går så meget op i deres spil.

About the author

Bille Vincent Brynjolfsson

Bille Vincent Brynjolfsson

Staff Writer

Bille er computerrobot, før han er menneske. Computeren har altid været først i rækken, og den dominante spilgenre er uden tvivl RPG. Han har altid gang i mindst 5 spil på én gang, og kontakt til omverdenen er derfor begrænset. Ud over sine exceptionelle evner i engelsk sprog og fonetik, er han hardcore PC-mand, som samler alle sine ting fra scratch. Når han en sjælden gang bevæger sig udenfor, er det primært for at styrkeløfte eller for at spise. Det eneste der kan få Bille væk fra sin højtelskede computer er uden tvivl mad. Er desuden Eurogamers autoriserede dinosaurekspert.

Flere artikler af Bille Vincent Brynjolfsson

Kommentarer (0)

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

Skyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Seneste

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

Skyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Annonce