Gratis opdateringer til simulator-folket

DCS, BOS og CMANO er blevet opdateret

Det er den dejlig tid for simulator-entusiaster. En række af de mest prominente er blevet opdateret, og det tilmed gratis. Her følger et overblik.

Command: Northern Inferno

Warfaresims har udgivet den første DLC til Command, som vi udnævnte til at være Årets Simulator tilbage i 2013.

Command Northern Inferno er, hvad man i gamle dage i Harpoon-kredse kaldte for et STANAVFORLANT battle set. Det står for Standing Naval Force Atlantic, dee var NATO's stående flådestyrke i Atlanterhavet. Det var den, der skulle rykke Sovjetunionen i møde hvis de pludselig ville lege Tredje Verdenskrig i GIUK-området (Grønland, Island, Storbritannien).

Scenarierne dækker forskellige faser i angrebet; fra de første skærmydsler mellem patrujlebåde, ubådsjagt, til massive slag mellem hangarsskibsgrupper og Red Banner Fleet fra Murmansk og sidst, men ikke mindst, taktiske atomvåben.

Interessant nok er Northern Inferno både et DLC og et standalone-produkt. Hvis man ikke har mod på at købe hele Command-spillet med editor osv., kan man nøjes med begrænsede features i Northern Inferno og betale 128 DKK for det (Command koster normalt omkring 600 DKK).

Som vi forudså i vores artikel dengang spillet udkom, bliver Command bliver stadig spillet hver dag i Casa Wiinholt. Udviklerne er exceptionelt lydhøre og udsender rettelser og forbedringer konstant.

1

DCS: World 1.5 Beta

Digital Combat Serien er den ubestridt mest hardcore flysimulator til PC, og vi har gennem årene skrevet en del om den.

Seriens Akilleshæl er den grafiske engine, der mildest talt er bedaget.

Det er der nu rådet bod på. Eagle Dynamics har smidt version 1.5 af deres nye EDGE (i visse kredse kendt under navnet Eternally Delayed Graphics Engine) ud i åben beta. Den nye engine kommer med opdateret bling på alle fronter (DX11, lys- og partikeleffekter).

Det mest bemærkelsesværdige er, at den nye engine, på trods af et tungt sæt nye features, kører dobbelt så hurtigt på FPS end den gamle gjorde. Den slags teknisk kunnen er helt uhørt i vores niche, så et stort 'godt gået' til Eagle Dynamics herfra.

I beta 1.5 kan man stadig kun flyve over Black Sea-kortet, men så snart version 2.0 udkommer, kommer der nye landskaber. Først NTTR (Nevade Training and Test Range) - det er Las Vegas og omegn for almindelige mennesker, dernæst Hormuz Strædet og senere andre landskaber.

DCS: World er gratis og downloades på Steam og fra Eagle Dynamics. Det kommer med to fantastiske, gratis, fly. En SU-25 og en Mustang.

2

IL-2 Sturmovik: Battle of Stalingrad

I skrivende stund, måske indtil DCS 2.0 udkommer, er BOS den smukkeste flysimulator i verden her.

Og den blev lige endnu smukkere forleden.

Helt gratis (gennemgående tema her i artiklen) kom der en patch med det uanseelige navn 1.104.

De fire tal dækker over solskin og mudder. Eller, sagt på en anden måde, uden dårlige metaforer kan man nu flyve rundt omkring Stalingrad om sommeren og efteråret.

Der er også ny singleplayer-kampagne. Man har forsøgt sig med en lidt mere RPG-agtig tilgang til tingene. Vi har spillet nogle missioner ind i den nye kampagne, og det lader til kun at være en enkelt mission i begyndelsen af hver kapitel, hvor der er noget håndlavet missionsdesign.

I øvrige nyheder kan vi fortælle, at BOS har åbnet op for adgang til Battle of Moscow, et kommende nyt spil i serien, der foregår lidt tidligere.

Vi glæder os meget til slaget om Moskva, til at flyve en JU-88, men ikke så meget til mere sne. Nu var det lige blevet så dejlig varmt i Rusland.

Det nye patch bliver automatisk installeret via Steam. Battle of Moscow kan købes på IL-2's website.

3

Jump to comments (3)

About the author

Martin Wiinholt

Martin Wiinholt

Editor-in-chief, EG.dk

Martin kan godt lide virkeligheden. Han er faktisk så opslugt af den, at han hver gang chancen byder sig opsøger den i sine favoritgenre blandt krigs- og fartøjssimulationer på pc. Er desuden set tænde for en Wii helt uden at tøve. Har været hos Eurogamer.dk siden 2009.

Relateret indhold

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Se også...

Shark Laptop G17-70 - Anmeldelse

Kvalitetskomponenter med stærk performance møder designmæssige udfordringer.

EssentieltFinal Fantasy XV - Anmeldelse

Charmerende og rørende roadtrip, kombineret med rigelige mængder japanske særheder.

FeatureSkyrim in Concert - Anmeldelse

Bethesdas eventyr er lige så fremragende, selvom man blot lytter til musikken.

Kommentarer (3)

Det er ikke længere muligt at kommentere. Tak fordi du deltog!

Hide low-scoring comments
Sortering
Threading